Tag-arkiv: fordummelse

Hanne Leth Andersen køre med klaten

Mange er blevet forargede over den småtbegavede Hanne Leth Andersen, der er “rektor” for den træningslejr i ærtepose-kastning, der kalder sig selv for Roskilde “Universitet” (stadig forkortet RUC…). Hanne Leth Andersen har nemlig udtalt, at det ikke betyder så meget, hvis de universitetsstuderende ikke kan læse og skrive. Sådanne udtalelser fra en universitetsrektor er naturligvis i sig selv et udtryk for massiv, uetisk idioti, men det bliver ekstra godt, når man erfarer, at fru Leth Andersen har været professor i universitetspædagogik.

På denne baggrund mener Uetisk Råd, at den uetiske perle Hanne Leth Andersen muligvis er så dum, at hun burde overveje at blive politiker eller i det mindste journalist; men omvendt vil Rådet også have forståelse for, at hun måske hellere vil arbejde med strategisk fordummelse af landets uddannelsesinstitutioner. Rådet vil tiljuble ethvert initiativ fra hendes side.

Uetisk Råd lancerer nyhedsformidling

breaking2Uetisk Råd er forarget/uetisk begejstret over, at heltnormalt.dk – efter først at have samarbejdet med Rokokoposten – nu driver en efterligning af Rokokoposten under navnet Ryd forsiden!!!!! Endnu værre/bedre er det, fordi Rokokoposten selv på nogle områder er et skamløst plagiat af Uetisk Råds koncept.

Nu svarer Rådet igen ved at brede sig til direkte nyhedsformidling og lægger ud med følgende eksempler på breaking news, der i kraft af den ufatteligt høje nyhedsværdi vil ryste samfundet og ændre verden, som vi kender den:

Hitler bliver æresmedlem af Uetisk Råd

Da det var faldet Uetisk Råd for brysterne, at der hen over det sene forår og den tidlige sommer havde udviklet sig en negativ tendens i Østrig til at fratage den tidligere Reichsführer Adolf Hitler (en af alle tiders største uetikere og statsmænd, red.) sine æresborgerskaber i en række østrigske byer, besluttede et enstemmigt Uetisk Råd at give A.H. oprejsning ved et æresmedlemsskab af Uetisk Råd. Det var således det vigtigste emne på dagsordenen.

Da Hitler af historiske årsager var travlt beskæftiget på et arkiv i Moskva og derfor ikke selv personligt kunne møde op, hvilket Uetisk Råd fandt fremragende og fint i tråd med den uetiske ånd, anmodede Uetisk Råd præsidenten for Hviderusland, Alexander Lukasjenko, om at modtage den store ære på vegne af Hitler, hvilket Lukasjenko ærbødigt takkede ja til.

At valget netop faldt på Lukasjenko, var naturligvis ingen tilfældighed, da denne gang på gang i nyere tid med sin forhånende tilgang til demokratiet har vist sig som en særdeles kompetent uetiker.

Det var da også en veloplagt Lukasjenko, der mødte op for at modtage titlen. Under takketalen udtalte han blandt andet:

Uetisk Råd har for mig altid stået som en lysende ledestjerne, når det gjaldt om at definere mine egne politiske og uetiske mål. () Hitler har for mig altid været et skoleeksempel på, hvordan jeg selv kunne håne demokratiet og demokratiske strømninger i mit eget land, såvel som i Europa som helhed.

Han sluttede af med at sende en særlig tak til Caroline Wozniacki, som med sine fordummende udtalelser på tv og sin status som både idol og skatteunddrager under en tenniskamp havde cementeret Lukasjenkos tro på uetikken. Herefter fortsatte Lukasjenko med at undertrykke den spirende opposition, der var opstået i Uetisk Råd mod tildelingen af titlen til Hitler, efter at det kom frem, at Hitler havde handlet for, hvad der for ham var en retfærdig og god sag. Dette er naturligvis lidet foreneligt med sand uetik, da målet og metoderne i sig selv skal være fordret af en uetisk hensigt med uetik som midlet og drivkraften.

Lukasjenkos tale blev saluteret med et 20 minutters stående bifald, hvor der hørtes høje hurra-råb og euforiske udbrud som: “Ned med Europarådet!” og “Demokrati: pøblens undertrykkelse af Borgerskabet, FØJ!”

Herefter blev det kort i udvalg drøftet, om også Kamal Qureshi også skulle have en ærestitel. Dette skete på baggrund af, at denne ved flere lejligheder havde forsøgt at snyde sig med i Uetisk Råd under falske beviser og ikke mindst identiteter. Optagelsen blev imidlertid nedstemt med mindst mulig flertal – alt sammen i uetikkens ånd, da dette med al mulig klarhed statuerer krænkelsen af flest muliges interesse over for et snævert diktat fra den, om end lille, så dog sejrende part. Begrundelsen for afslaget på at optage Qureshi var, “…at om end denne unægteligt har potentiale, og om muligt i sandhed også er en sand uetiker, så bevirker det faktum, at han selv så gerne vil være med i Rådet, at det vil være mest uetisk at gå imod hans vilje”.

Yderligere blev det på den ekstraordinære generalforsamling drøftet, hvorvidt Jørn Ege, bedre kendt som penislægen, også skulle indstilles til en ærestitel. Her blev det vedtaget, at man ville nedsætte et udvalg, der vil gennemføre en lang, uetisk-bureaukratisk proces. Dette alt sammen for at nå til en beslutning, som tidligst kan forventes taget så sent, at han i mellemtiden kan fortsætte som en kvaksalver ud i operationer på kønsdele med alle de uetiske aspekter, der hermed er forbundet.

Den ekstraordinære generalforsamling blev sluttet af med et overdådigt måltid bestående af truede dyre- og plantearter, herunder panda og tunfisk fra Japan.

Flere artikler om Amalie!

Uetisk Råd og et enstemmigt, fordummet folk står sammen i kravet om at få flere artikler om Amalie Szigethy, der er blevet kendt for at være dummere end et hul i den sjællandske muld og i øvrigt for ikke at kunne noget eller vide noget om noget (kort sagt: et ægtefødt barn af nutidens skolesystem).

Amalie og hendes “liv” har været voldsomt underbelyst i medierne, og Rådet kræver derfor, at Ekstra Bladet og andre organer for den højeste oplysning tager affære og begynder at skrive mere om det depraverede fænomen Amalie.

Fordum, fordum, fordum!

Hykleren Manu Sareens vise ord

Manu Sareen (rad.) er utilfreds med, at Søren Pind (V) er udnævnt til ny integrationsminister i dagens ministerrokade.

Uetisk Råd deler Sareens holdning, for han er en mand, man bør lytte til, hvis man vil høre uetikkens stemme:

Selv om indiskfødte Manu Sareen i et interview har kaldt danskere, der fravælger skoler med mange tosprogede elever, for hyklere, har han selv valgt en skole med få indvandrere til sine egne børn. (Manu Sareen sender sine børn på ‘hvid skole’)

Allerede ved sidste kommunalvalg gjorde han sig bemærket ved at gå til valg på modstand mod Dansk Folkeparti og herefter støtte en konstitueringsaftale med samme parti:

Manu Sareen afviser, at han har givet sit sammentykke* til en mulig konstituerings­aftale med Dansk Folkeparti.

»Det mindes jeg altså ikke. Jeg sad og sms’ede og tænkte på et interview, som jeg skulle ud og lave med TV 2 Lorry«, siger Manu Sareen. (Manu Sareen husker ikke ja til DF)

Sareen er altså en stor, fed hykler med en dårligere koncentrationsevne end en gennemsnitlig teenage-pige. Lyt til denne mand, mener Uetisk Råd.

*) UR har med vilje ikke rettet fejlene i teksten, da Rådet ønsker, at danske journalisters umådelige stupiditet skal fremstå klarest muligt. Lad landet gå under i fordummelse, mener Rådet.

Stav og regn (forkert) med Tina Nedergaard

Undervisningsministeriet er blevet omorganiseret, så det fremover kun har to styrelser under sig: Uddannelsesstyrelsen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen (dejligt uetisk/dumt management-navn!). Samtidig har ministeriet og styrelserne fået nye logoer, hvor de skriver navnene forkert, nemlig uden bindestreger.

Uetisk Råd, der tidligere har udtrykt sin glæde over det danske sprogs ødelæggelse, er opstemt over at se, at det ministerium, der skal lære danskerne korrekt dansk, selv er ude af stand til at skrive korrekt. Undervisningsminister Tina Nedergaard (V), der hverken kan stave eller regne, og som i øvrigt ligner en hamster, skal have mange tak for sit bidrag til den fortsatte fordummelse af Danmark.

TV2’s dejlige idiot-journalistik

Uetisk Råd har altid beundret TV2, der løbende har holdt den uetiske fane højt ved at fylde befolkningen med idioti. Nu, hvor befolkningen i Ægypten desværre er ved at skille sig af med det korrupte araberregime, har TV2 formået at sætte en vidunderlig, ny uetisk bundrekord for journalistisk intelligens; tv-stationen har nemlig oprettet et særligt studie i Kairo, således at ethvert indslag om Ægypten afvikles efter følgende fremgangsmåde:

  • Idiotisk vært i Danmark: “Mener befolkningen i Ægypten stadig, at Mubarak skal gå af?”
  • Tåbelige Natasja Crone i Kairo: “Jeg ved det ikke, for jeg er først ankommet her til formiddag. Men jeg spørger dig, Steffen Jensen: Mener befolkningen i Ægypten stadig, at Mubarak skal gå af?”
  • Fjogede Steffen Jensen ved siden af Natasja Crone: “Ja. Steffen Jensen, TV2/Nyhederne, Kairo.”
  • Tåbelige Natasja Crone: “Det, Steffen Jensen siger, er altså, at befolkningen i Ægypten stadig mener, at Mubarak bør gå af. Natasja Crone, TV2/Nyhederne, Kairo.”
  • Idiotisk vært i Danmark: “Natasja Crone rapporterer altså fra Ægypten, at befolkningen stadig ønsker Mubaraks afgang. Vi er nu igennem til Ulla Terkelsen, der befinder sig ude i Kairo, og Ulla, kan du bekræfte dette?”
  • Latterlige Ulla Terkelsen: “Jeg står ude midt i samtlige brændpunkter her i Kairo, og ja, jeg kan bekræfte, at befolkningen stadig mener, at Mubarak bør gå af. Ulla Terkelsen, TV2/Nyhederne, Kairo.”
  • Idiotisk vært i Danmark: “Vi hører altså fra Kairo, at befolkningen fortsat ønsker Mubaraks afgang. Men Natasja, har befolkningen haft dette synspunkt længe?”
  • Tåbelige Natasja Crone: ”Jeg ved det ikke, da jeg som sagt først ankom her til formiddag, men jeg stiller spørgsmålet videre til Steffen Jensen. Steffen, har befolkningen …”

Uetisk Råd ville gerne have manipuleret med ovenstående, men TV2 har helt på egen hånd lavet proceduren så idiotisk og fordummende, at det ikke er muligt at forbedre den; og Rådet kan derfor kun ønske tillykke. UR kan derfor også kun glæde sig til, at overfaldet på Steffen Jensen vil give TV2 (og alle de andre fordummende medier) nye muligheder for at tale med mediefolk, der taler med mediefolk, der taler om mediefolk, der …

Dumme ryger mere

manet_rygerEn ny undersøgelse* foretaget blandt israelske værnepligtige viser, at folk med lav IQ – alle de dumme idioter – har større sandsynlighed for at begynde at ryge end dem med høj IQ. Alle de storrygende medlemmer af Uetisk Råd tror dog ikke på undersøgelsen. “Jeg ikke forstå”, siger et rådsmedlem, der ønsker at være syno- samt anonym.

*) Som det fremgår af læserkommentarerne under artiklen, behøver man dog ikke at være ryger for at være en imbecil idiot.

Lad Henriette Kjær styre finanserne!

Det er netop kommet frem, at Henriette Kjær – der tidligere måtte gå som minister pga. uorden i privatøkonomien – igen er blevet involveret i en sag om ubetalte regninger, denne gang vedr. et advokatsalær på 63.000 kr.

Uetisk Råd opfordrer derfor til, at Henriette Kjær udnævnes til finansminister og direktør for Nationalbanken. Regeringen, der har gældsat Danmark for milliarder og atter milliarder af kroner, vil dermed få den rette kvinde ind til at køre statsfinanserne yderligere i sænk. Den gamle institution Statsgældsdirektionen bør desuden genoprettes og have Henriette Kjærs fallerede mand, Erik Skov Pedersen, som direktør.

Endelig bør Remee (også kendt under sit kunstnernavn Mikkel Johan Imer Sigvardt) tilbydes en ministerpost efter eget valg, fordi han har skænket Danmark så mange gode ting, herunder utrolige mængder af fordummende og ligegyldig musik.

Tak til Helle Hinge

En lærebog, der skal bruges til undervisningen af kommende folkeskolelærere, viser sig at være fyldt med fejl. I bogen, der er forfattet af en vis Helle Hinge*, bringes der eksempelvis fejlagtige oplysninger om Romerriget: Bogen påstår, at romerne brugte slaver som soldater, skønt det kun var borgere med en vis formue, der måtte være legionærer, og bogen bringer desuden fejlagtige oplysninger om oprørslederen Spartacus, idet forfatteren anvender filmen Spartacus som kilde(!) og ignorerer den faktiske historie.

Uetisk Råd er begejstret over, at imbecile mennesker som Helle Hinge skal skrive lærebøger til landets i forvejen fordummede seminarister, men Rådets begejstring blev næsten ekstatisk, da det kom frem, hvor indoktrinerende bogen i virkeligheden er; således mener forfatteren bl.a., at

  • folkeskolen ikke må holde jul,
  • kongehuset skal nedlægges,
  • de kristne helligdage skal afskaffes,
  • burkaer skal accepteres,
  • religiøse fanatikere skal imødekommes,
  • folkekirkens grundlovssikrede status skal afskaffes,
  • nationalitetsfølelser bør afskaffes,
  • Israel skal straffes, og
  • Asmaa Abdol Hamids hovedtørklæde er dejligt.

Helle Hinge viser sig dermed som en sand forkæmper for sharia-staten, og hvis ikke skrigeballonen Karen Thisted allerede var blevet udnævnt til Årets uetiker, ville Hinge stå stærkt i konkurrencen om den eftertragtede titel. I stedet må Helle Hinge nøjes med at afvente kamelrytternes magtovertagelse; herefter vil hun sikkert kunne få en plads som medhustru til én af de nye magthavere (hvorved hun omsider vil kunne få sig en rigtig mand og dermed udfylde sin bestemmelse i samfundet).

*) Øøødd, latterligt navn, mener Uetisk Råd. Helle Hinge burde hellere kalde sig Helle Himmler.