Tag-arkiv: pamperi

Red ikke Barnet, men Helle Thorning

Helle Thorning-Schmidt (Red Barnet). Foto: Mogens Engelund (CC BY-SA 3.0)

Endelig en type velgørenhed, der er til at forstå: Hos Red Barnet går pengene nemlig til at redde Helle Thorning-Schmidt, der er direktør for den internationale hovedorganisation i London, hvor hun modtager en årsløn på £ 246.750 (inkl. pension og tillæg), svarende til noget over 2 millioner kr.

Uetisk Råd bryder sig i almindelighed ikke om at hjælpe fattige og slet ikke børn; men velgørenhed, der går til rige pampere, er jo noget helt andet, så kom straks i gang med at indbetale jeres sparepenge!!

Et medlem af Uetisk Råd er gået foran med et godt, uetisk eksempel og har tegnet sig for en donation til Red Barnet på 100 kr. om måneden, altså 1200 kr. om året. Medlemmet skal således blot fortsætte med at betale til Red Barnet i knap 1879 år, før udgifterne til én af Helle Thornings årslønninger er dækket ind. Derefter yderligere 1879 år for at dække nr. 2, osv.

Hvis der ved et uheld skulle blive penge tilovers til at redde faktiske børn, kan man jo altid opsige støtteaftalen igen.

Intellektuel insolvens: Søren Pind erklæres åndelig konkurs

Pressefoto: Lars Svankjær/Justitsministeriet
Pressefoto: Lars Svankjær/Justitsministeriet

Justitsminister Søren Pind har brugt det meste af sin ministertid på at lave en Uffe Ellemann. “Hvad betyder det?” spørger den uvidende læser sikkert, og svaret er følgende: Det betyder, at han ligesom Uffe Ellemann-Jensen først har slået sig op som forkæmper for frihed og modstander af totalitært statsvælde, hvorefter han gradvist er svinget om til at gå ind for indskrænkning af ytringsfriheden samt underdanighed og eftergivenhed over for alverdens autoritære kræfter.

“Sheriffen” og “frihedsministeren” er endt som en parodi på de bandeledere, som han alligevel ikke orker at bekæmpe; og med sine stråmandsargumenter mod de skuffede kritikere er han kommet til at ligne de konstant krænkede imamer, hvis sag han i praksis fremmer. Pind, der i sin tid forsøgte at ruske op i det socialdemokratiske pampervælde i Københavns Kommune, er blevet en dejligt uetisk levebrødspolitiker af samme slags, som han tidligere var imod.

Skifterettens kendelse

En kreditor (dvs. vælger), der ønsker at være ano- samt pseudonym, har tidligere deponeret sin tillid (dvs. sin stemme og sine forhåbninger) hos Søren Pind. Overdragelsen skete i forventning om, at Pind ville indfri de løfter, han havde afgivet. Pinds handlinger og udtalelser har imidlertid overbevist kreditor om, at Pind ikke længere er i besiddelse af den tillid, der var overdraget i hans varetægt, og at han ikke kan forventes at blive i stand til at honorere den inden for overskuelig fremtid, hvorfor justitsministeren må erklæres intellektuelt insolvent. Skifteretsafdelingen ved Uetisk Råds shariadomstol har derfor dags dato afsagt dekret om åndelig konkurs i firmaet MF Søren Pind.

Da værdien af Pinds ministerpension langt overstiger trangsbeneficiet, erklærer retten endvidere, at Søren Pind må betragtes som mangeårig forvænt levebrødspolitiker.

Søren Pind ønskede her at tilføje en kommentar i form af at synge salmelinjen “Det skyldbrev, som mig var imod, udslettet er ved Kristi blod”, men Uetisk Råd vil ikke lade ham komme til orde. Uislamisk gudsdyrkelse hører nemlig alligevel fortidens Danmark til, hvilket Pinds politik tyder på, at han også har forstået.

Glædelig kvindekampdag

kvindetegn_feminisme_nazisme_kvindernes_internationale_kampdag
Det kendte tegn for “Woman power”, designet af feministen Eva Braun på Kvindernes Internationale Kampdag i 1945.

Kvinder og kvindagtige personer i hele verden ønskes tillykke med deres internationale kampdag, som Uetisk Råd støtter 100 %. Rådet betragter feminismen som et socialt eksperiment i fuld skala, der med held har dokumenteret rigtigheden af den årtusindgamle hypotese om, at kvinder er mentalt ustabile pga. hormonelle udsving.

Et godt eksempel herpå er “komikeren” Sanne Søndergaard, der har gjort det til en levevej at have konforme synspunkter om ligegyldige ting, som hun udbreder på Facebook og andre intellektuelle medier. På mange måder en inkarnation af selve feminismens ånd: en stor ballon, der taber varm luft under afgivelse af enten høje hvin eller pruttelyde, inden den slapt falder sammen.

Hovedreglen i moderne feminisme og andre smukke former for underbegavet identitetspolitik er, at køn ikke betyder noget som helst, hvilket er grunden til, at vi hele tiden skal tale om det og iscenesætte det, som om det betyder alt. Løsningen må være den svenske model, hvor man tilsviner både mænd og kvinder og alle øvrige varianter og mellempositioner ved at omtale dem som “hen”; hvis alle er utilfredse, og ingen har fået deres vilje, har konsensusdemokratiet vundet endnu en sejr.

Den professionelle kropsvæskebeskriver Olga Ravn i færd med at oplæse manualen til kussomaten under et arrangement i KVINFO (Knus Vesten! Islamisér, Nedgør og Feminisér Overalt). Foto: Martin88berger
Den professionelle kropsvæskebeskriver Olga Ravn i færd med at stave sig igennem manualen til kussomaten under et arrangement i KVINFO (forkortelsen betyder Knus Vesten! Islamisér, Nedgør og Feminisér Overalt). Foto: Martin88berger (CC BY-SA 3.0)

I den forbindelse skal der lyde en særlig tak til KVINFO, der endda har opfundet en særlig feministisk videnskabsgren: feminologi (jf. astrologi, frenologi, natlogi, numerologi). KVINFO skal lovprises, fordi de ikke bare svigter i kampen for ikke-vestlige kvinders rettigheder, men også spilder skattemidler på livsvigtige projekter som “Kussomaten”. Der er desværre ikke tale om en maskine, som kan erstatte det kvindelige kønsorgan, men derimod om en automat, der har frembragt tusinder af elendige billeder af ligegyldige kvinders kedsommelige underliv. Onde tunger og andre organer ville måske indvende, at den amerikanske pornoindustri har udført et langt mere omfattende dokumentationsarbejde på dette felt og med langt mere tilfredsstillende resultater, men Uetisk Råd og alle feministiske organisationer skriger i bl.a. munden på hinanden, at det er forkert. Privat initiativ og feminisme udelukker nemlig hinanden, eftersom feminismen er identisk med socialismen, sådan som alle de attraktive lilla ble-typer fra 1970’erne længe har belært os om. Læseren husker sikkert slagordet “Kvindekamp er klassekamp” og andre paroler, der er faktuelt forkerte og derfor politisk korrekte.

Tanken lever stadig i bedste velgående, sådan som det for nylig blev illustreret af forslaget om, at staten skal betale for kvinders hygiejneprodukter. Argumentet – der lyder som noget, UR kunne have fundet på – er, at ikke alle er kvinder; derfor er det ikke rimeligt, at kun kvinder skal betale for deres hygiejneartikler. Den logiske følge bliver derfor, at alle ting, der ikke er fælles for alle, skal betales af alle; men da ting, der er fælles for alle, også skal betales af alle, må fællesskabet kort sagt betale for alt og må derfor også eje alt. Karl Marx ville klappe i sine hænder, men da han er død, er det nu kun Uetisk Råd, Dansk Kvindesamfund o.l., der klapper løs.

En korrekt tildækket og dermed frigjort kvinde. Bare hun ikke stiger ind i bilen! (som hun ikke må føre, hvilket passer fint til, at kvinder ikke kan finde ud af dette).
En korrekt tildækket og dermed frigjort kvinde (formentlig). Bare hun ikke stiger ind i bilen! (som hun ikke må føre, hvilket passer fint til, at kvinder ikke kan finde ud af dette). Foto: Rais58

Det bedste ved den danske og vestlige udgave af feminismen er selvsagt, at den med fuld kraft udbreder den racistiske og sexistiske forestilling, at f.eks. kvinder i mellemøstlige ghettoer ikke bør have de samme rettigheder som andre kvinder, da dette ville være en krænkelse af deres (mænds) kultur. Den politisk korrekte vej til at skabe samme rettigheder for alle kvinder er derfor ikke at nedbryde islams magt i Mellemøsten, men at islamisere Vesten også. UR kunne ikke have sagt det bedre; men det behøvede vi jo heller ikke.