Glæde over Peter Lundins forplantning

Foto: Politiet

Mangfoldighedskonsulenten Peter Lundin er blevet skilt. Lundin, der tidligere har dræbt sin mor, sidder for tiden i fængsel for mordene på sin kæreste og kærestens børn. Det har dog ikke forhindret ham i at få et barn med sin nu forhenværende kone (altså inden de blev skilt), og ekskonen vil nu forhindre Lundin Sr. i at have kontakt med Lundin Jr.

Man kunne spørge sig selv samt forskellige andre perzoner om, hvorfor Peter Lundin i det hele taget skal have adgang til et sexliv, når han sidder i fængsel efter at have myrdet en hel familie. Det spørgsmål bør man imidlertid undlade at tænke over, da man ellers kunne risikere at blive ledt væk fra uetikkens sande vej. Det er nemlig enhver psykopats menneskeret at have et sexliv, også selvom de sidder i fængsel for flerdobbelt mord.

I stedet bør man glæde sig ved tanken om, at Peter Lundin – det reneste diagnosticerede tilfælde af psykopati – har kunnet videregive sin arvemasse til en ny generation i samarbejde med en kvinde, der ligesom Lundins mange andre beundrere må være i besiddelse af en ekstraordinært god dømmekraft. Det er en hjertevarmende tanke, når man ved, at psykopati er arveligt.

Uetisk Råd ønsker det danske samfund tillykke og har i samme anledning sendt en takkebuket til politikerne og ledelsen i Direktoratet for Kriminalforsorgen, uden hvem Lundins forplantning ikke ville have været mulig.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.