Christiansborgs intime hemmeligheder

Som led i rækken af slibrige artikler om prostitution kan Uetisk Råd nu bringe en afsløring, der utvivlsomt vil ryste det politiske landskab: Flere af de politikere, som arbejder for at bekæmpe prostitution, har i virkeligheden selv indrettet Christiansborg til bordel i al hemmelighed.

Ønsket om at begrænse prostitutionsmiljøet i Danmark er således bare et forsøg på at skaffe flere kunder til Christiansborg-bordellet, der if. Rådets yderst velunderbyggede og meget troværdige efterretninger betjenes af bl.a. Johanne Schmidt-Nielsen (Enh.), Mette Frederiksen (S), Ida Auken (SF) og – noget overraskende – den uetiske perle, søde Jørgen Poulsen (R).

De nævnte politikeres udtalelser om at tage sig rigtig varmt og kærligt af samfundets svageste vil fremover have en helt anden gennemslagskraft, mener Uetisk Råds politiske analytiker på bl.a. områderne islam, prostitution og lim, [navn oplyses ikke af uetiske årsager].

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.