Fordrukne søfolk

fordrukne_soefolkUetisk Råd kan i denne lune sommertid glæde sig over den lidet acceptable opførsel fra DFDS’ personales side. Det glæder hele Rådet, at selv førstestyrmanden tilsyneladende har drukket sig – med et ungdommeligt udtryk – “pattestiv”, og at han derved har udsat de mange passagerer samt personalet (som alle beruser sig) for fare. Hvem ville ikke gerne sejle på et skib med en stiv sømand, som det tog sig ud i gamle dage, hvor de herlige krige mellem Frankrig og England tog sig ud helt ned til Brasiliens kyst? Vi skal tilbage, ikke fremad, mener Uetisk Råd.

Dette leder altså frem til konklusionen: Druk på arbejdspladsen er godt! For farens, ineffektivitetens samt livsstilssygdommenes skyld!

Rig uetisk mand udtaler sig

jrwp“Jeg blev rigtig rig, da jeg indså, at man ikke kan blive rig ved at være blødsøden og næstekærlig. Næ, nej! Man skal udnytte nogle andre mennesker på det groveste, før det kan betale sig. Og se på mig. Jeg har en Spice Girl som kone; tre biler og et dusin køer!”

Således begynder John “rich pig” Wallace sine udtalelser omkring sine umådelige rigdomme, som beror på afkastet fra fire store fabrikker placeret i det “mørke” Mellemamerika, hvor årslønnen er lavere, end hvad en gennemsnitlig 15-årig opvasker fra Danmark får om dagen. Regionen er nøje udvalgt, da John “rich pig” Wallace ikke har skrupler over at udnytte, at området her er kendt for børnearbejde, trange arbejdsvilkår og voldsomme klasseskel, hvor proletariatet lever under dårligere vilkår, end den danske arbejderklasse gjorde før 1890.

“Da jeg var lille, drømte jeg altid om at få en kone med store patter, et par Cadillacs og et hus, som skal fyldes op med store fjernsyn, stereoanlæg, slaver og flere nøgne piger. Jeg har altid været en kapitalist-fan. Penge er livet. Det er kærlighed ikke”, ytrer han.

Herefter fortæller John “rich pig” Wallace om en barndom fuld af had og vold; hans far var således en højt profileret direktør i en virksomhed, som igennem flere år måtte gennemgå mange retssager grundet skattesvig, udnyttelse af arbejdskraft samt miljøforurening. Derhjemme afreagerede faderen ved at slå sønnen John samt på hans kæledyr, geden “Shitbreak”, som også John selv yndede at slå på. Lille John og geden Shitbreak såvel som den bylde-befængte kæle-køter (halvt rottweiler, halvt hyæne) “Uncle Alphonso” var et yndet mål for faderens perverterede seksuelle overgreb.

“Disse oplevelser gjorde mig stærk og lærte mig således, at man skal være kold og kynisk for at leve. Dette gjorde altså, at jeg til sidst valgte at blive tøj-, lim- og våbenproducent, og at mine produkter skulle produceres i et fattigt land med dårlige kår.”

– Gjorde det ondt da din fader slog dig? – Og i så fald, hvor ondt på en skala fra 1 til 10?

“Hmm… Jeg bed det i mig… Men jeg vil sige at det nok ligger på en ren 10’er. Han slog hårdt. Meget hårdt. Nogle gange brugte han sågar en spade!”, griner John Wallace og fortsætter: “Det vækker minder, det gør det. Gode som dårlige. Jeg har lært af det – og jeg handler på samme vis over for mine børn og medarbejdere.”

Herfra må John “rich pig” Wallace forlade Uetisk Råds udsendte medarbejder i virksomhedens hovedkontor i Californien. Et kontorkompleks prydet med plakater af store mænd igennem tiderne, herunder den gamle South Carolina-senator, som meldte staten ud af den amerikanske union for at bevare slaveriet tilbage i 1800-tallet. John “rich pig” Wallace sender dog en særlig hilsen til det danske Råd:

“Fortsæt arbejdet. Vi vinder en dag.”

Og det håber vi.

Justering af Straffeloven samt Færdselsloven

politiUetisk Råd mener, at både Straffeloven og Færdselsloven i deres nuværende former må betegnes som værende af en utilfredsstillende karakter. De virker ikke efter hensigten i mange tilfælde. Derfor foreslår Uetisk Råd, at vi skal genindføre piskeslag som strafmiddel, således at vi også på dette område kommer til de ligne de glorværdige islamiske lande. Dog skal vi gå yderligere, end vi i hin tid gjorde. Politimanden skal udstyres med en handy, håndholdt pisk, som han (vi ønsker ikke kvindelige betjente, da disse er for blødsødne!) kan bruge i situationer, hvor en forbryder (eller en uskyldig) måtte bryde loven (eller ikke).

Derfor foreslår vi eksempelvis følgende tilføjelser til Færdsels- og Straffeloven (bemærk således, at det første tilfælde bliver en kombineret Færdsels- og Straffelov):

  • § 49, stk. 2.
    Cyklist skal altid holde til højre på den vognbane, der er beliggende yderst til højre i færdselsretningen. Vognbanen ved siden af kan dog om nødvendigt anvendes under overhaling, såfremt denne ikke kan ske til højre.
    Tilføjelse: Såfremt dette ikke overholdes, straffes cyklisten med 39 piskeslag på nøgen ryg.
  • § 183 a.
    Den, som ved ulovlig tvang, jf. § 260, overtager kontrollen over et luftfartøj, skib eller et andet kollektivt transportmiddel eller godstransportmiddel eller griber ind i dets manøvrering, straffes med fængsel indtil på livstid.
    Tilføjelse: Såfremt den tilstedeværende politimand måtte vurdere det for antageligt i den givne situation, kan han ydermere straffe den anholdte (som endnu ikke er dømt ved en retssag!) med 30–70 piskeslag på nøgen ryg.
  • § 63.
    Som vilkår for udsættelsen af fængselsstraf bestemmes, at den dømte skal udføre ulønnet samfundstjeneste i mindst 30 og højst 240 timer. Den fastsatte arbejdspligt skal opfyldes inden for en længstetid, der udmåles i forhold til antallet af arbejdstimer.
    Tilføjelse: Herudover vil det blive fastlagt inden for den pågældende kommune, i hvilken strafferammen fastsættes, at den arbejdspligtige kan blive tilbudt at blive tildelt piskeslag på nøgen ryg i stedet for arbejdstimer; således vil en times arbejde kunne erstattes med 39 piskeslag på nøgen ryg.

 

Hospitalsklovneri

klovnRådet har fået følgende læserbrev:

  • Hej Uetisk Råd!
    Vi er forældre til et par sygdomsramte tvillinger, som lige nu har ophold på Rigshospitalets børneafdeling. Derfor vil vi gerne vide, om strafferammen for kunstforseelser også gælder den hospitalsklovn, som til stor glæde for ungerne kommer og underholder på afdelingen?
    På forhånd tak,
    Birgit og Michael Torkildsen

Uetisk Råd svarer:

  • Kære Birgit og Michael,
    i den grad!
    Mvh. Uetisk Råd.

Abort

abortDen nuværende frist for aborter er senest 12 uger henne. 40 % af Uetisk Råd foreslår at indsætte en tidligst-frist på 47 uger for aborter (47 uger svarer til godt 10 måneder, red.). Derved gør man aborter til et yderst uetisk foretagende – og dermed er det herligt!

De sidste 60 % af Rådet er helt imod aborter, da aborter ofte ønskes foretaget på grund af, at barnet formentlig vil gå et usselt liv i møde – derfor!

En undersøgelse foretaget af Uetisk Råd viser endvidere, at hele 96,3 % af den samlede danske befolkning bakker op om disse regler; men da Rådet er ligeglad med folkestemningen, har dette ikke nogen betydning.

Technokrati – det rigtige alternativ

technokratiIdeologien teknokrati sigter mod et samfund, som ledes af tekniske eksperter; bruges især om en teori udformet i USA i 1932, ifølge hvilken samfundet skal organiseres efter tekniske metoder og ledes af teknikere. Teknokratiet er en meget forkastelig samfundsform, som Uetisk Råd på ingen måde kan bakke op om. I stedet for teknokrater (eksperter) skal vort land ledes af tåber og idioter, således at vi en dag får omstyrtet dette vort demokratiske samfund! Derfor foreslår Uetisk Råd indførelsen af et technokrati, hvor landets DJ’s, pop- og techno-stjerner skal indtage regeringspladserne. Uetisk Råd foreslår en regeringskonstellation på følgende vis:

  • Statsminister:
    DJ Aligator
  • Udenrigsminister:
    Bjørn Svin
  • Finans-, skatte- og økonomiministre:
    Gruppen Aqua
  • Transport- og kulturministre:
    Nik & Jay
  • Forsvars- og kirkeministre:
    Susi og Leo
  • Social- og justitsminister:
    Thomas Helmig
  • Ligestillings- og energiminister:
    DJ Bizz
  • Integrations- og fødevareminister:
    Niarn

Derudover vil Uetisk Råd nedlægge en række ministerier: Beskæftigelsesministeriet, da vi ønsker arbejdsløshed; Sundhedsministeriet, da vi naturligvis ønsker usunde folkefæller; Miljøministeriet, da vi ønsker havfugle udryddet; Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender, da vi mener, at familieliv er et udtryk for tåbelig humanisme.

Uetisk Råd overvejer desuden muligheden for at indsætte Ufo & Yepha som indenrigsministre. Duoen kandiderer endvidere som mulige ministre i et nyt udenrigsministerium, der skal konkurrere med det eksisterende, hvorved bureaukratiet fremmes og borgerne svigtes på uetisk vis.

Guttermanden Saddam!

saddamPå hjemmesiden fritirak.dk kan man læse, at Saddam Hussein er en guttermand! Dejligt med positive kommentarer om diktatorer, mener Uetisk Råd (selvom vi kan lide diktatorerne for det negative, de står for). Desuden påstår foreningen Komiteen for et Frit Irak, at den kæmper for den irakiske befolknings interesser ved at bakke op om Saddam Hussein. Dette er desuden uetisk korrekt, idet folket generelt set har været lettet over at komme af med tyrannen.

Dette munder ud i devisen: Hvad færrest har interesse i – gennemfør da dét!