Kategoriarkiv: redegørelser

Har mennesket en fri vilje?

Foto: memento77 (CC BY-SA 3.0)
Foto: memento77 (CC BY-SA 3.0)

Et af filosofiens største spørgsmål handler om menneskets frie vilje: Har vi sådan én, eller er vi bundet af kemiske processer, naturlovene, omgivelserne, skæbnen eller forsynet?

Uetisk Råd kan naturligvis ikke vide, i hvilket omfang de ærede læsere kan betegnes som mennesker, men under alle omstændigheder vil Rådet gerne komme den forvirrede pøbel til hjælp.

Spørgsmålet er kompliceret, og der er mange faldgruber. Eksempelvis er det generelt et udtryk for respekt for folks personlighed og menneskelighed, hvis man betragter dem som indehavere af fri vilje; dette gælder dog ikke, hvis de gør noget, der er anderledes end flertallet – eksempelvis er det et udtryk for mangel på respekt, hvis man hævder, at homoseksualitet er et resultat af folks frie valg.

Enhver form for kriminalitet og overtrædelse af almindelige normer er heller ikke et resultat af folks frie valg, men derimod af samfundets normer, hvorfor det også er samfundets skyld. NB: Det gælder dog kun personer, hvis hudfarve er mindre bleg end gennemsnittets. Derfor var Anders Breiviks massemord både hans egen skyld og det uskyldige samfunds skyld, hvorimod muslimske massemordere ikke selv bærer skylden, eftersom den er Vestens alene. Religion, hudfarve og etnicitet er afgørende, for ellers er du racist, undtagen når det modsatte gælder, eller omvendt.

Uetisk Råd kommer derfor filosofferne m.fl. til hjælp med et endegyldigt svar: Heteroseksuelle perzoner kan have en fri vilje;[*] det gør sig derimod ikke gældende for bøsser. De har nemlig ikke selv valgt deres seksualitet. Som de fleste er bekendt med, er den korrekte fremgangsmåde i forhold til sådanne folk derfor at beskytte dem ved hjælp af mistænkeliggørelse, isolation og offentlige støttemidler.

Selv tak.


[*] Det har de dog ikke.

Waffen-SS – et forbillede for integration

Stormuftien af Jerusalem, Amin al-Husseini, inspicerer bosniske frivillige i Waffen-SS, Schlesien, november 1943. Originalfoto: Bundesarchiv.
Stormuftien af Jerusalem, Amin al-Husseini, inspicerer bosniske frivillige i Waffen-SS, Schlesien, november 1943. Originalfoto: Bundesarchiv

Mangfoldighed og inklusion skal også finde vej til det danske militær, mener Uetisk Råd, der længe har været en beundrer af integrationsborgmester Anna Mee Allerslevs politik. Rådet har nu i samarbejde med en række fremtrædende multietnikere og mangfoldighedskulturalister fået den idé, at forsvaret på dette område kan og bør lade sig inspirere af en stærkt multietnisk militærstyrke, nemlig Waffen-SS.

Den smukke organisation kan beskrives som et multikulturelt integrationsprojekt i Københavns Kommunes ånd, og den spillede en fremtrædende rolle i Tysklands forsøg på at skabe kulturel dynamik i Østeuropa, ikke mindst ved at aktivere den jødiske befolkning og bryde deres negative ghettomønstre med hjælp fra muslimske frivillige.

Uetisk Råd ville gerne have indhentet støtteerklæringer fra f.eks. Basil Hassan, men han lader til at være godt optaget af militære aktiviteter i Mellemøsten.

Har Uetisk Råd brintbomber?

termonuklearvaabenKim Jong-un, den smukke leder af det herligt uetisk-kommunistiske land Nordkorea, har antydet, at Nordkorea er i besiddelse af en eller flere brintbomber; det fremgår af utallige artikler, som dumme journalister har skrevet af fra Wikipedia og hinanden.

Nu rejser spørgsmålet sig naturligvis: Er Uetisk Råd også i besiddelse af sådanne fusionsvåben?

En talsmand fra den Termonukleare Oplysnings- og RådgivningsTjeneste i Uetisk Råd (i daglig tale kaldet TORTUR) benægter, at Rådet har noget med brintbomber at gøre, og henviser til, at der blot er tale om et fredeligt forskningsprojekt i samarbejde med respektable partnere som Iran, Max-Planck-Institut für Plasmaphysik og Jydsk Atomkraft A/S. Projektet har til formål at demonstrere de plasmafysiske processer, som finder sted, når ren amoral opvarmes til ca. 200 millioner °C, svævende i et magnetfelt. »Der vil være tale om et eksplosivt skridt fremad«, tilføjer talsmanden storgrinende.

Flere politiske sværvægtere som Torsten Gejl (Alternativet), Marlene Harpsøe (DF), Christine Antorini (Virtuelt Folkeparti) og Ida Auken (UR), der alle er medlemmer af Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg, udtaler samstemmende:

»Øh, fusion, øh, er det noget med kommunesammenlægninger eller hva’?«

samt

»Atom betyder farlig«.

Større bryster i uetisk perspektiv

brysterDe seneste forlydender fra det sædvanligvis uetiske Latinamerika – i dette tilfælde Venezuela – går ud på, at det er blevet en modedille at forære piger brystforstørrende operationer i fødselsdagsgave, når de fylder 15 år.

Uetisk Råds sind (vi har kun ét) er dybt splittet i denne sag: På den ene side er Venezuelas demagogiske præsident, Hugo Chavez, imod det, hvilket under normale omstændigheder uden betænkning ville få Rådet til at vælge samme holdning; når alt kommer til alt, hvem kan så stå for den herligt populistiske (national)socialisme, der praktiseres fra Chavez’ hånd? På den anden side repræsenterer tanken om brystforstørrelser til 15-årige en tendens, som Uetisk Råd kun kan bifalde, nemlig den tvangsseksualisering af småpiger, som udøves af mange perverse og på anden vis uetiske personer.

Uetisk Råd udtaler derfor et enstemmigt “nej, men dog 100 % ja” til disse tendenser.

Krisepsykologi

Tilbud om krisehjælp gives i dag til danskere, herunder børn, som er vidner til eller ofre i alvorlige ulykker. Dog må Uetisk Råd efter grundig og fyldestgørende debat stille spørgsmålstegn ved flere aspekter af krisehjælpen:

Et eksempel:
En 12-årig dreng leger med ulovligt fyrværkeri. Et kanonslag eksploderer i hans hånd, som bliver revet af. Herefter kommer en krisepsykolog, der blandt andet påpeger:

  • Etisk dilemma:
    – Drengens liv ikke er slut
  • Men fakta er at:
    – Drengens liv reelt er slut

Drengen vil jo altid mangle en hånd, og alle der, omgiver ham, vil altid mangle respekt for ham.

Brug hellere psykologernes ressourcer på at få den jævne del af befolkningen til at forstå, at de ikke er selvstændige individer, men overklassens viljeløse slaver, spist af med tanker om “individets ukrænkelige ret”.

  • Eksempel:
    – Du er datter af grimme forældre og droppet af din tømrerkæreste, hvis navn er Jonni.