Michael Christiansens arrogance er Mælkevejens centrum

Mælkevejens centrum. Foto: NASA / UR-BANAN

Forskere har i mange år arbejdet med en teori om, at vores galakse, Mælkevejen, har et supermassivt sort hul i sit centrum. Men i virkeligheden er det Michael Christiansens arrogance, der ligger i midten af vores spiralgalakse; det viser nye undersøgelser fra Uetisk Råds Bureau for Astrofysik, Naragtighed, Amatørisme og Navlepilleri, i daglig tale UR-BANAN.

Den talentløse plattenslager dygtige og visionære Michael Christiansen, der er bestyrelsesformand for DR, er nemlig så arrogant, at hans arrogance besidder fysiske egenskaber, som ligner det sorte huls:

  • Den er så astronomisk tung, at den opsluger selve lyset og trodser almindelige naturlove;
  • den er uigennemtrængelig og livsfarlig for enhver, der kommer i kontakt med den;
  • licensmidler forsvinder som dug for solen i nærheden af den;
  • og forklaringerne på den er på ingen måde forståelige eller sammenhængende for lægmænd.

UR-BANAN opfordrer borgerne til at udvise den yderste forsigtighed ved kontakt med Michael Christiansens arrogance, da selv perifer berøring kan hensætte offeret til en ukendt dimension eller opløse enhver lyst til livet.

Udenrigsfisk

Foto: Kim Vadskær.

Fordi Esben Lunde Larsen har løjet for meget til at kunne fortsætte med at have ansvar for fiskeriområdet, bliver Fiskeristyrelsen fremover en del af Udenrigsministeriet. Jo den gør.

Uetisk Råd kunne ikke have udtænkt det bedre. Nu, hvor Karen Ellemann skal være minister for ligestilling, nordisk samarbejde, fiskeri og almindelig uduelighed, foreslår Rådet, at man også begynder at blande andre ressortområder tilfældigt sammen. Man bør f.eks. lave et ministerium for pandekager og økonomi, eller hvad med et forsvars- og kulturministerium? Mulighederne er mange.

Sæt i gang!

Sådan begraves kong Henrik den Ydmyge

Hans Majestæt Kong Henrik den Ydmyge af Danmark skal ikke begraves sammen med sin kone. Derfor har Uetisk Råds kongehuseksperter, arkitekter og formgivere udarbejdet en række forslag til, hvordan det så kan foregå:

En pyramide i København (dobbelt så stor som dén i Giza, helst til gene for indsejlingen til Østersøen). Foto: Tony Webster (CC BY-SA 4.0)
En triumfbue for kong Henri. Foto: Niels Rydahl Jensen (CC BY-SA 3.0)
Kongen som diamant i egen krone. Foto: archer10 (Dennis) (CC BY-SA 2.0)
Kongens aske spredt over Jordens højeste punkt, passende til hans storhed. Foto: Papa Lima Whiskey 2 (CC BY-SA 2.0) og Holger Motzkau (CC BY-SA 3.0)

Fra de dødes rige har Uetisk Råd modtaget et forslag fra Thomas og Anusette Koppel om, at kongen skal begraves i det monument, der blev udarbejdet til deres egen politiske fører (næst efter Stalin), nemlig Enver Hoxha af Albanien; men Uetisk Råd har afvist idéen med henvisning til, at kommunistisk beton ikke er fornemt nok til en personlighed af kongens størrelse.

Nye mangfoldighedskonsulenter i DR

Modelfoto af hest: Keven Law (CC BY-SA 2.0); tegning: Lukepryke (CC BY-SA 4.0)

Det uetiske medieimperium DR fortsætter med at ansætte sine egne folk i indholdsløse stillinger med millionlønninger uden offentlige stillingsopslag, senest Gitte Rabøl.

Som bekendt er DR ejet af Uetisk Råd (men finansieret af licensbetalerne), og UR kan derfor allerede nu afsløre, hvem der også er på vej til at blive “mangfoldighedskonsulenter” m.m. i DR, samt deres mangfoldige interesser, ekspertiser og tilhørsforhold:

  • Mohammed Said al-Sahhaf / Komiske Ali (mellemøstkender)
  • Jazz, Johannes Langkildes kones hest (Danske Pendlere)
  • Joseph Goebbels (Det Tredje Rige)
  • Pernille Blume og Emma Holten (Danske Naturister)
  • Anders Behring Breivik (politisk aktivist)
  • Peter Lundin (familierådgiver)
  • David Trads (David Trads)
  • René Dif (ekspert i vand)
  • Anthony Scaramucci (master i politisk kommunikation og BDSM)
  • Mette Blomsterberg (Danske Fondantentusiaster)

Uetisk Råds forlængede arm oppe i DR, den arrogante bestyrelsesformand Michael “Palpatine” Christiansen, har ikke afgivet kommentar.

Maria Helleberg belønnes for ny rekord i god tone

Foto: Mogens Engelund (CC BY-SA 3.0)

Den yndefulde forfatterinde Maria Helleberg, der tidligere er blevet slået til ridder af den gode tone, har igen demonstreret sin uovertrufne evne til at føre en sober debat i en god tone (hvilket er noget, der ligger hende på sinde).

Således har den elegante skribent reageret på kritik ved at afsende følgende besked til en debattør:

Uetisk Råds ironi-måler eksploderede ved kontakt med beskeden, hvorefter Rådet besluttede at belønne Maria Hellebergs svinagtige dobbeltmoral besindighed og integritet ved at tildele hende titlen Storkommandør af Den Gode Tone, der hidtil kun er blevet Carsten Jensen til del.

I øvrigt kan det – uden nogen konkret anledning – meddeles, at Uetisk Råd påtænker at indstifte en belønningsmedalje for indehavere af Danmarks mest laskede kalkunkrop. Følg med.