Da det var faldet Uetisk Råd for brysterne, at der hen over det sene forår og den tidlige sommer havde udviklet sig en negativ tendens i Østrig til at fratage den tidligere Reichsführer Adolf Hitler (en af alle tiders største uetikere og statsmænd, red.) sine æresborgerskaber i en række østrigske byer, besluttede et enstemmigt Uetisk Råd at give A.H. oprejsning ved et æresmedlemsskab af Uetisk Råd. Det var således det vigtigste emne på dagsordenen.

Da Hitler af historiske årsager var travlt beskæftiget på et arkiv i Moskva og derfor ikke selv personligt kunne møde op, hvilket Uetisk Råd fandt fremragende og fint i tråd med den uetiske ånd, anmodede Uetisk Råd præsidenten for Hviderusland, Alexander Lukasjenko, om at modtage den store ære på vegne af Hitler, hvilket Lukasjenko ærbødigt takkede ja til.

At valget netop faldt på Lukasjenko, var naturligvis ingen tilfældighed, da denne gang på gang i nyere tid med sin forhånende tilgang til demokratiet har vist sig som en særdeles kompetent uetiker.

Det var da også en veloplagt Lukasjenko, der mødte op for at modtage titlen. Under takketalen udtalte han blandt andet:

Uetisk Råd har for mig altid stået som en lysende ledestjerne, når det gjaldt om at definere mine egne politiske og uetiske mål. (…) Hitler har for mig altid været et skoleeksempel på, hvordan jeg selv kunne håne demokratiet og demokratiske strømninger i mit eget land, såvel som i Europa som helhed.

Han sluttede af med at sende en særlig tak til Caroline Wozniacki, som med sine fordummende udtalelser på tv og sin status som både idol og skatteunddrager under en tenniskamp havde cementeret Lukasjenkos tro på uetikken. Herefter fortsatte Lukasjenko med at undertrykke den spirende opposition, der var opstået i Uetisk Råd mod tildelingen af titlen til Hitler, efter at det kom frem, at Hitler havde handlet for, hvad der for ham var en retfærdig og god sag. Dette er naturligvis lidet foreneligt med sand uetik, da målet og metoderne i sig selv skal være fordret af en uetisk hensigt med uetik som midlet og drivkraften.

Lukasjenkos tale blev saluteret med et 20 minutters stående bifald, hvor der hørtes høje hurra-råb og euforiske udbrud som: “Ned med Europarådet!” og “Demokrati: pøblens undertrykkelse af Borgerskabet, FØJ!”

Herefter blev det kort i udvalg drøftet, om også Kamal Qureshi også skulle have en ærestitel. Dette skete på baggrund af, at denne ved flere lejligheder havde forsøgt at snyde sig med i Uetisk Råd under falske beviser og ikke mindst identiteter. Optagelsen blev imidlertid nedstemt med mindst mulig flertal – alt sammen i uetikkens ånd, da dette med al mulig klarhed statuerer krænkelsen af flest muliges interesse over for et snævert diktat fra den, om end lille, så dog sejrende part. Begrundelsen for afslaget på at optage Qureshi var, “…at om end denne unægteligt har potentiale, og om muligt i sandhed også er en sand uetiker, så bevirker det faktum, at han selv så gerne vil være med i Rådet, at det vil være mest uetisk at gå imod hans vilje”.

Yderligere blev det på den ekstraordinære generalforsamling drøftet, hvorvidt Jørn Ege, bedre kendt som penislægen, også skulle indstilles til en ærestitel. Her blev det vedtaget, at man ville nedsætte et udvalg, der vil gennemføre en lang, uetisk-bureaukratisk proces. Dette alt sammen for at nå til en beslutning, som tidligst kan forventes taget så sent, at han i mellemtiden kan fortsætte som en kvaksalver ud i operationer på kønsdele med alle de uetiske aspekter, der hermed er forbundet.

Den ekstraordinære generalforsamling blev sluttet af med et overdådigt måltid bestående af truede dyre- og plantearter, herunder panda og tunfisk fra Japan.