Anarkistisk fusion – Saddam som helgen

Uetisk Råd brød ud i en spontan glædesjubel, da Ritt Bjerregaard foreslog, at Ungdomshusets beboere skal have et nyt hus på Christiania. Dette forslag kan Uetisk Råd kun støtte, eftersom vi med denne lovløse fusion udbygger en boble af nihilisme og anarkisme, som vil destruere det omkringliggende, forkastelige, demokratiske retssamfund.

Når anarkisterne fra Ungdomshuset går hånd i hånd med christianitterne, vil de kunne lægge store planer for den nødvendige omvæltning af samfundet. Uetisk Råd vil med sabler og kalashnikov-rifler kæmpe mod det danske samfunds løveindgraverede sværd.

Rådet opfordrer desuden til, at den i dag på skammeligste vis henrettede guttermand Saddam Hussein bliver gjort til katolsk skytshelgen for Ungdomshuset, idet han vel om nogen repræsenterer de værdier, som husets beboere helligholder (hæmningsløs vold mod modstandere samt ukontrollabelt had etc.)

Barfoed ud – Thulin ind

Uetisk Råd vil gerne sende en varm anbefaling til regeringen i disse ministerafgangstider! Vi foreslår/indsætter Søren Thulin, den tidligere ejer af det hedengange Thulin Kød Engros, som ny minister. Med Thulins mangeårige erfaring inden for særligt fødevareområdet med uetiske forretningsmetoder for øje er han derfor den oplagte kandidat.

Vi foreslår som en tilføjelse, at Familie- og forbrugerministeriet integrerer de to fagområder yderligere ved at omdøbe og -strukturere ministeriet til Familieforbrugsministeriet. Thulins mangeårige erfaring med uetisk forretningsvirksomhed må kunne give ham et værktøj til, at vi kan påbegynde forbrug af eksempelvis børn – børn i burgermad lyder delikat, mener Uetisk Råd.

En afstemning (valgfusk spillede selvfølgelig ind) i Uetisk Råd har givet dette billede af, hvad Rådet gerne ser som kommende “børnemad”:

  • Børneburger: 75 %
  • Børnemos/kartoffelmos: 15 %
  • Børnefrikadeller: 5 %
  • Børnesodavand: 5 %

Hr. Søren Kam bør desuden indsættes som ny kultur- og justitsminister, mener Rådet.

Brænd mennesker – spar penge!

Origianlfoto: Rolf Dietrich Brecher (CC BY-SA 2.0)

Det er netop kommet Rådet for øre, at man i USA nu vil bruge fedt fra fede mennesker til at fremstille biodiesel. Helt grundlæggende går Uetisk Råd naturligvis ikke ind for biodiesel, da produktion heraf vil reducere efterspørgslen på de herlige, klimaskadelige kulbrinter, men Rådet finder alligevel, at der er store perspektiver i disse planer.

Rådet opfordrer derfor til, at man fremover anvender hele (eller dele af) levende mennesker som brændsel (humankraft). Dels vil man på denne måde kunne komme af med en masse mennesker, som man af den ene eller anden grund ikke bryder sig om, og dels er der naturligvis i sig selv et uetisk aspekt i at bruge mennesker på denne vis. Samtidig ville man omsider kunne finde en fornuftig anvendelse for naturgassen, som kunne bruges i visse til energiproduktionen knyttede kamre.

Ledige skal bolle(s)!

De ledige skal dyrke film-sex for deres bistandspenge: Pornofirmaet DK Productions opslår jobtilbud hos AF, og disse jobs ligestilles følgelig med de andre tilgængelige jobs, som opslås med henblik på, at bistandsklienterne skal tage disse.

Uetisk Råds højærværdige medlemmer er tilhængere af, at bistandsklienterne skal presses ud i jobs, som kan virke stødende, og som er amoralske. Som den kritiske situation er nu, kan de, som er skrevet op hos AF, få tre jobtilbud. Hvis de siger nej tak til tre efter hinanden følgende jobtilbud, vil deres bistandspenge blive trukket. Dette ikke er vidtgående nok, mener Uetisk Råd. Vi foreslår derfor, at bistandsklienterne fremover kun får ét til-/påbud: nemlig om at medvirke i pornofilm.