Roskilde-biskop: Vi må ikke dæmonisere Satan

Foto: Martin Munch/Roskilde Stift
Foto: Martin Munch/Roskilde Stift

Biskoppen i Roskilde, Peter Fischer-Møller, har længe været Uetisk Råds betroede medarbejder og agent på det folkekirkelige område. På ægte journalistisk vis har Rådet nu ladet en anden af sine medarbejdere interviewe biskoppen for at høre mere om hans syn på dæmonisering.

Peter Fischer-Møller, er det rigtigt, at du advarer imod dæmonisering, sådan som du lige har fortalt mig?

»Det er helt rigtigt, ja. Vi skal passe meget på, at vi ikke dæmoniserer, for hvis vi dæmoniserer folk, gør vi dem til dæmoner, og det er jo ikke så godt.«

Har du nogen særlige grupper eller enkeltpersoner i tankerne?

»Ja, for eksempel burde vi nok tale pænere om Satan. Jeg mener: Bare fordi han er Satan, er det jo ikke ensbetydende med, at han er Djævelen selv.«

Jo, det er det jo faktisk!

»Nå ja, det kan man sige, tihi. Men vi skal i hvert fald passe rigtig meget på, ja vi skal. Jeg er selvfølgelig ikke selv satanist, men det betyder jo ikke, at vi skal gå i den anden grøft og uden videre skal forsage Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen!«

Men det er jo ellers præcis det, folkekirken gør i sin trosbekendelse?!

»Ja … ja, jo, det kan du selvfølgelig have ret i, når du absolut vil stille det op på den måde. Men det gælder på mange andre områder. Vi kunne for eksempel nævne de rabiate imamer. Altså, bare fordi de siger, at de går ind for stening og piskning af uskyldige kvinder, er det jo ikke ensbetydende med, at de går ind for stening og piskning af uskyldige kvinder! Her er det vigtigt, at vi ikke skærer alle over en kam. Jeg skal jo ikke gøre mig til dommer over, hvorvidt de vil indføre et kalifat, bare fordi de selv siger, at de vil indføre et kalifat. Vel?«

Det må du vist uddybe lidt.

»Jamen, hvis vi nu sørger for at udstille de radikale imamer i fuld offentlighed, så vil vi svække dem. Man skal også passe lidt på med at sammenligne med nazismen, men man kan jo sige, at det var det samme, der skete med Hitler: Da han først fik rigtig meget opmærksomhed, gik hele hans bevægelse jo lidt i sig selv igen.«

Nej.

»Nejnej, men du forstår jo, hvad jeg mener, ikke?«

Det ved j…

»Du har vist ikke været konfirmand hos mig, hva’? *Fnis*. Nej, jeg mener bare, at hvis vi nu sørger for at gå i dialog med islam, så undgår vi at fordømme det. Hvor ville vi være henne, hvis vi skulle gå rundt og mene, at folk, der mener noget andet end os, mener noget andet end os? Bare fordi man er kristen og tror på den treenige Gud, betyder det jo ikke, at man ikke kan anerkende, at muslimerne også kan have ret, når islam fordømmer tanken om den treenige Gud. Hvis det var sådan, skulle folkekirken jo tage afstand fra islam, og hvor ville vi så være henne?«

Men i en af folkekirkens trosbekendelser (Den Augsburgske Bekendelse, UR) fordømmes islam jo netop af denne grund!

»Nej, det kan jeg ikke mindes, at jeg nogensinde har læst noget om. Det må du have misforstået. Haha! Men jeg mener bare helt grundlæggende, at man ikke skal være så overfladisk. Folk er ikke altid, hvad de giver sig ud for. Det er jo lidt ligesom med mig selv: I nogle belysninger ligner jeg lidt en abe, men det betyder jo ikke, at jeg er det, vel? Hihihihi.«

(Her mistede UR forbindelsen til den udsendte medarbejder, idet Peter Fischer-Møller greb ham og kravlede op på taget af Roskilde Domkirke. Et udvalg under Roskilde Stift overvejer lige nu, om UR-medarbejderen skal betale entré for sit ophold på kirketaget, ligesom folk betaler 60 kr. for at komme ind i kirken).

Carsten Jensen anholdt efter Bruxelles-terror

Carsten Jensen. Sigtet for terror
Den terrorsigtede Carsten Jensen. Foto: Rodrigo Fernández (CC BY-SA 4.0)

Terrorlederen Carsten Jensen er blevet anholdt i forbindelse med gårsdagens bombeanslag i Bruxelles, erfarer Uetisk Råds korrespondenter i Belgien (kaldet »Ritzaus Bureau«).

Anholdelsen kommer som resultat af Jensens gentagne udtalelser om, at de lande, der bliver ofre for bombeterror, selv er medskyldige. »Vi er ikke terrorens uskyldige ofre«, siger Carsten Jensen, der altså som følge heraf er blevet varetægtsfængslet på ubestemt tid, sigtet for at være medskyldig i terrorismen. Jensen – ridderen af den gode tone – har selv kun kommenteret anholdelsen med en byge af personangreb og nedladende udsagn.

Formodet terrorangreb i Belgien allerede opklaret

Foto: Leon.obermayr
Foto: Leon.obermayr

Analytikere fra Uetisk Råd har på få minutter opklaret det formodede terrorangreb, der her til morgen fandt sted i en lufthavn og på en metrostation i Bruxelles. De eneste oplysninger, Rådet behøvede for at opklare sagen, var disse:

  1. Der fandt en eksplosion sted næsten samtidigt to forskellige steder i Bruxelles, og mange er blevet dræbt.
  2. Der blev hørt høje arabiske råb i forbindelse med eksplosionerne.

Konklusionen er derfor helt oplagt og stensikker:

Der var ikke tale om islamisk terror, men om en fejl i de elektriske installationer. De påståede arabiske råb var resultatet af et akustisk fatamorgana.

Selv tak.

Er din bil numerologisk korrekt?

numerologi_idiotDet er forår og dermed tid til at få sat sommerdæk på bilen. Men er din bil også numerologisk klar til den lune årstid? Uetisk Råds numerologiske konsulent og chefmekaniker, Ahdolph “Ulla Sandbæk”-Sandbeck, tilbyder at give din bil et numerologisk eftersyn, der inkluderer alle nødvendige justeringer for at sikre en numerologisk ansvarlig kørsel.

Serviceeftersynet vil optimere talværdierne på nummerpladen og desuden ændre på din bils indretning, så du ikke ved et uheld kommer til at køre i de numerologisk ukorrekte gear 2, 3 og 4, men kun i de sikre gear 1 og 5. Under eftersynet monteres også en autopilot, der vil sikre dig imod at komme til at køre på veje med et numerologisk risikabelt nummer; eksempelvis vil du selvfølgelig ikke længere kunne køre på E45 i nordgående retning, hvorimod alle veje med navnet “Ringvej 2” vil være det sikre valg, særligt hvis månen er oppe. Tallet 20 er, som alle ved, meget farligt, og i særlig grad på dage, som slutter på 14. Af samme grund kan den numerologisk oplyste borger kun færdes på E20 over Fyn, hvis det sker i bakgear; dette gear (−1) neutraliserer nemlig de negative talenergier, der i øvrigt er den oplagte forklaring på, hvorfor der altid er kødannelser og uheld omkring Vissenbjerg.

Kontakt Ahdolph “Ulla Sandbæk”-Sandbeck allerede i dag!

Anker Jørgensens død og Manu Sareens partiskifte

Anker Jørgensen, 1975 (foto: Nationaal Archief)
Anker Jørgensen, 1975 (foto: Nationaal Archief)

Tidligere statsminister Anker Jørgensen er død, og nuværende uetiker Manu Sareen er skiftet til Alternativet. Nogle ville måske have ønsket, at det var omvendt, men sket er sket.

Uetisk Råd begræder, at Danmark ikke længere ledes af inkompetente båtnakker som Anker Jørgensen, men glæder sig over, at landet i stedet ledes af uduelige fjolser, der har læst en bachelor i samfundsfag og videregående rundkredspædagogik, hvor de har fået bekræftet deres infantile meninger om statens indretning.

Vi er i trygge hænder på vej ud over afgrundens rand.

Giv Skåne til Sverige

Oprindeligt kort: Vesconte
Oprindeligt kort: Vesconte (CC BY-SA 4.0)

Den humanitære stormagt Sverige mærker for tiden et vist pres grundet de mange asylansøgere, som landet har besluttet at tage imod.

Uetisk Råd hader svensk natur og kultur, men til gengæld har Rådet alle dage været store tilhængere af Sveriges storhedsvanvittige/selvhadende moral-, kultur- og kanonimperialisme, og Rådet har nu fået en god idé til, hvordan snottede lille Danmark kan hjælpe storebror Sverige ud af problemerne:

Vi foreslår, at Danmark afgiver Skånelandene til Sverige. Hvis Sverige får rådighed over Halland, Skåne, Blekinge, Bornholm og Gotland, vil der være masser af plads til at huse alle de nye svenske medborgere. Det er kun ret og rimeligt, at Danmark ofrer nogle af sine kerneområder for at afstive Sveriges storhed.

For at hjælpe Sverige godt i gang har Rådet udarbejdet en plan i tre punkter:

  1. Først skal alle tegn på danskhed i Skånelandene udslettes og erstattes af svensk sprog, kultur og historie med tilbagevirkende kraft.
  2. Dernæst skal den nye svenske kultur i Skånelandene udslettes og erstattes af “mangfoldighed”.
  3. (Oplyses ikke).

Uetisk Råd foreslår mere konkret, at man kunne anbringe en masse af de tilvandrede perzoner i dejlige nye mangfoldighedskomplekser, som man for eksempel kunne bygge uden for Malmø Malmö og kalde Rosengård. I disse moderne, humanistisk udformede boligområder vil der herske idyl, fredelig sameksistens, høj arbejdsmoral, ingen kriminalitet og respekt for såvel myndigheder som medborgere.

Danmark ud, Sverige ind, mangfoldigheden leve!

Fotos: Jorchr, ArquiWHAT, Fred J
Sådan kunne Rosengård komme til at se ud, hvis man byggede det. Fotos: Jorchr, ArquiWHAT (CC BY-SA 3.0), Fred J (CC BY 1.0)

På den syriske borgerkrigs femårsdag

Foto: Nilfanion
Foto: Nilfanion

I dag er det krigens fødselsdag,
hurra, hurra, hurra!
Den sikkert ingen ende får,
de kæmper også næste år,
med dejlig chokolade med kager til.

Den bredte sig til Iraks land,
hurra, hurra, hurra!
Og alle bombed’ mer’ og mer’,
og Putin satte ind sin hær
med dejlig chokolade med kager til.

Så blev Obama rent til grin,
hurra, hurra, hurra!
Han prædiked’ fred og harmoni
mens bombedroner gik i krig
med dejlig chokolade med kager til.

Det rakte bare ikke helt,
hurra, hurra, hurra!
»Assad må væk!«, men han blev ved,
og folket flygted’, de var ked’
af dejlig’ tøndebomber med kager til.

Oppositionen den er svag,
hurra, hurra, hurra!
Hvem der er hvem, dét ingen véd,
de slås indbyrdes, så en fred
det får de ikke, men endnu et folkemord.

Fra Iran og Arabien –
Allah, Allah, Allah –
det strømmed’ ind med mat’riel,
så endnu fler’ ku’ slås ihjel
med dejlig chokolade og kager til.

Nu er det alles kamp mod alt,
hurra, hurra, hurra!
IS, Tyrkiet, USA,
Iran, Assad og Hizbollah,
al-Nusra, kurder’, Saudi og så mange fler’.

Til slut vi råber højt i kor:
hurra, hurra, hurra!
Gid krigen længe vare må,
og fredsprocessen gå i stå
med dejlig chokolade og kager til!

Erdogan-frimærke – send en hilsen, når osmannerne kommer

Angela Merkel er i færd med at sælge Europas sjæl til Tyrkiet, mens Lille-Lars skiftevis jubler og græder. Uetisk Råd er begejstret – Osmannerriget kan ikke hurtigt nok genoptage erobringen af vores verdensdel.

I glædelig forventning om, at sultanens hære snart igen vil overtage Europa, kan Uetisk Råd nu afsløre udseendet af et kommende frimærke, der vil blive udsendt at det osmanniske postvæsen inden længe, og som vil blive gyldigt i hele Europa fra Irland til Ural og fra Nordkap til Malta:

€ 1. Sultan Recep I
Billede af Recep Tayyip Erdoğan: Flagellum Dei

Sådan er kapitalismen – analyse af verdens bedste sang

Ordet “dich” er tysk og betyder “dig”, men på dansk udtales det ligesom det engelske ord “dick”, der også betyder “dig”, undtagen på visse engelske dialekter, hvor det betyder “dej”; hvis du for eksempel er på rejse i Australien, og din kammerat siger: “She wants your dick, mate”, kan du godt begynde at finde surdejen frem.
Ordet “dich” er tysk og betyder “dig”, men på dansk udtales det ligesom det engelske ord “dick”, der også betyder “dig”, undtagen på visse engelske dialekter, hvor det betyder “dej”; hvis du for eksempel er på rejse i Australien, og din kammerat siger: “She wants your dick, mate”, kan du godt begynde at finde surdejen frem.

Er du gymnasieelev eller på andre måder et dovent svin, der mangler en litterær analyse? Eller er du bare en fordrukken hippie, der ønsker at få bekræftet din dårlige smag fra dengang, da du var ung, skæv og stadig havde dine flok-idealer i behold? Fortvivl ikke, her er en færdigpakket tekstanalyse af et af den danske kulturs største litterære mesterværker, sangen Sådan er kapitalismen fra 1966 med tekst og melodi af geniet Per Dich (1926–1994).

Sangen har syv strofer (vers) på hver fire vers (linjer), hvortil kommer et refræn (omkvæd) af samme omfang. Meteret (versmålet) er ikke så enkelt at definere, eftersom antallet af stavelser i hver verslinje sjældent overholder nogen regler og egentlig ikke passer helt til melodien – et tydeligt tegn på Dichs store kunstneriske format. Enderimene i verslinjerne følger den vilde og grænseoverskridende struktur ABAB, her fra anden strofe:

gået–pigejagt–no’et–sagt

Det samme gør sig gældende i omkvædets struktur, her bare med ord, der ikke rigtigt rimer:

kapitalismen–løn–men–synd

Den samlede struktur for strofe + omkvæd bliver derfor ABAB–CDCD. Klassisk og næsten på kanten af at være korrekt gennemført.

Det, der først og fremmest gør sangen til en så enestående kunstnerisk bedrift, er, at der ikke er nogen form for sammenhæng imellem sangens egentlige budskab og handlingen omkring dens kvindelige, unavngivne protagonist (hovedperson). Budskabet leveres nemlig i omkvædet og har karakter af et postulat, altså en påstand, der ikke på nogen måde bakkes op eller underbygges af sangens strofer, ligesom omkvædet omvendt heller ikke tilfører nogen form for indsigt eller uddybning af det, der siges i stroferne.

Budskabet om, at kapitalismen er ond og går ud over de “arme”, altså de fattige stakler, fremføres igen og igen på sin fængende melodi – så subtilt og smukt, som blev det kørt ind med gaffeltruck, og med en kunstnerisk stemning af ølsjatter og råbekor; alt imens beretter stroferne historien om en falden pige, hvis ulykke ikke har anden forbindelse med kapitalismen, end at det postuleres, som var det et religiøst mantra, hvilket vel også netop er tilfældet med denne artistiske perle fra den kommunistiske erstatningsreligion. Per Dich fortjener religiøs tilbedelse for at have frembragt så gennemført himmelske kunstværker som denne sang.

Vi vil nu gå videre til en nærmere analyse af stroferne:

  1. Hun var fattig, men så ærlig,
    hun var barndomshjemmets pryd;
    men en rig mand blev begærlig,
    og så tog han hendes dyd.

Hovedpersonen introduceres ved et snedigt greb, hvor der for vore øjne straks males et billede af hendes situation og karakter.

En parallelkonstruktion til “fattig, men ærlig” findes i kendte talemåder som “tilfreds, men gul”, “vred, men glad” og “sur, men træt”.
En parallelkonstruktion til “fattig, men ærlig” findes i kendte talemåder som “tilfreds, men rig”, “vred, men glad” og “sur, men træt”.

Oplysningen om, at hun var fattig, men ærlig, er særligt værd at lægge mærke til, eftersom Dichs overrumplende brug af den parataktiske kon-/disjunktion (sideordnende bindeord) “men” antyder, at der skulle bestå en modsætning imellem at være fattig og at være ærlig, eftersom der ellers ikke skulle have stået “men”, men i stedet “og”. Et meget negativt syn på fattige kommer altså tidligt til udtryk, hvilket kan virke overraskende, eftersom sangens eneste forsøg på en pointe ellers er, at rige mennesker er nogle svin, og at det er den private ejendomsrets skyld. Men i realiteten er det bare et tegn på kunstnerisk overskud, når guddommelige Dich allerede fra ord nr. 4 begynder at modsige sig selv.

Overraskelserne fortsætter i tredje verslinje, hvor vi møder pigens modstander (antagonisten), som iværksætter handlingsgangen ved at tage hendes dyd. Bemærk den vidunderlige overensstemmelse imellem, at pigen er “fattig, men ærlig”, mens manden er “rig og begærlig”. Den angiveligt naturlige modsætning imellem fattigdom og ærlighed stilles på mærkelig vis over for et postuleret, om end totalt fraværende kausalitetsforhold imellem at være rig og at være et svin. Intet i handlingsforløbet ville blive anderledes, hvis der i stedet for en rigmand var tale om eksempelvis en kommunistisk partifunktioner, en høj mand, en fagforeningspamper, en asylansøger, en rødhåret tømrer eller en fattig taxachauffør; men eftersom der nu engang er tale om en rig mand, føres man direkte over i omkvædet:

Sådan er kapitalismen,
utak er de armes løn,
det’ de riges paradis, men
jeg syn’s fa’me det er synd.

Ved den gennemtænkte brug af adjektivet (tillægsordet) “sådan” forledes læseren/lytteren til at tro, at der er en egentlig sammenhæng imellem det, vi lige har hørt om en mands forførelse eller voldtægt af en pige, og den kapitalistiske produktionsmåde. Per Dich er generøs nok til at undlade at komme nærmere ind på, hvordan et individuelt seksuelt fejltrin eller ligefrem et overgreb umiddelbart står i forbindelse med indretningen af en samfundsstruktur, der bygger på akkumulation af kapital med henblik på forrentning ved videreinvestering; men den oplyste læser eller tilhører kan nok drage sine egne uberettigede, men bekræftende konklusioner. “Ræsonnementet”/postulatet følger dette skema:

Hvordan? Sådan! [forklares ikke]
Hvorfor? Fordi! [begrundes ikke].

Argumentationsstrukturen kunne også udtrykkes således:

per_dich_kapitalismen_argumentationsstruktur

Videre til strofe to:

  1. Da på ballet hun var gået,
    traf hun ham på pigejagt.
    Hun sa’: Jeg har aldrig fået no’et
    det sku’ hun aldrig ha’ sagt.
    Sådan er kapitalismen…

På underfundig vis fører Dich os nu pludselig lidt tilbage i tiden igen; efter at have fået introduceret pigen og hendes ulykkesmand og hørt konklusionen, nemlig at han deflorerede hende, går vi pludselig tilbage til den mellemliggende periode for at få demonstreret, hvordan forførelsen eller overgrebet (det bliver aldrig klargjort) kunne finde sted. Det umotiverede skift i tid følges på sublimeste vis op af én af sangens allerbedste passager, nemlig den fjerde linje, der fuldkommen falder uden for den etablerede metrik ved at have en så skæv trykfordeling, at den kun kan synges af meget fulde mennesker (hvilket givetvis sjældent volder problemer). Uden nogen yderligere anledning følger igen den forudgivne konklusion, nemlig at “sådan er kapitalismen”. Sammenhængen imellem mødet på dansegulvet og kapitalismens profitmaksimeringsparadigme forklares ikke, men postuleres igen. Herefter tredje strofe:

  1. Hun tog toget ind til staden
    for at skjul’ sit syndefald,
    nu går hun og trækker på gaden,
    fire kroner for et knald.
    Sådan er kapitalismen…

Skønt vi ikke har fået noget at vide om det tidligere, fremgår det nu, at de hidtil nævnte optrin åbenbart har fundet sted ude på landet, eftersom der nu skiftes scene til byen; hertil tager pigen for at skjule, at hun er blevet gravid med den rige mand fra dansegulvet. Uden yderligere begrundelse forklarer den humpende tredje verselinje, at hun er blevet gadeluder, og det oplyses, at hun tager fire kroner for et samleje. Hvorfor er hun blevet prostitueret, og hvorfor kunne hun ikke få et andet job, og hvorfor er det kapitalismens skyld? Per Dich ved det, men vi ved det ikke.

Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks for perioden 1966–2015 (årsgennemsnit). Året 1900 = indeks 100; 1966 = 733; 2015 = 6891.
Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks for perioden 1966-2015 (årsgennemsnit). Året 1900 = indeks 100; 1966 = 733; 2015 = 6891.

Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks oplyser, at 4 kroner i 1966-priser svarer til 37,60 kr. i 2015-priser. Pigen synes altså at have sat prisen for seksuelt samkvem endog meget lavt; selv en ganske høj produktionsfrekvens på to knald i timen vil ikke give hende en timeløn i nutidskroner på mere end 75,20 kr. før skatter og afgifter. Per Dich drager den forventede (om end forkerte) konklusion, at det er kapitalismens skyld, idet han graciøst underlader at berette, hvorfor og hvordan den kapitalistiske samfundsmodel har tvunget pigen til at sælge sin krop til langt under den forventede markedspris. Pigen og/eller tekstforfatteren bryder helt og aldeles med det kapitalistiske grundprincip om, at markedsprisen bestemmes af udbud og efterspørgsel; og fordi den beskrevne handling således intet har at gøre med kapitalisme, er det kapitalismens skyld, at det sker. Fornem kunst og ikke mindst fornem behandling af læseren/lytteren. Fjerde strofe beretter om en uventet side af prostitutionstemaet:

  1. Se det lille hus med stråtag,
    hvor hendes gamle moder bor,
    æder kaviar med velbehag,
    lever fedt af dat’rens hor.
    Sådan er kapitalismen…

Vi er nu tilbage på landet, hvor pigens mor bor i et fint lille hus. Som læser eller lytter skulle man efter oplysningerne i tredje strofe have troet, at pigens tur til staden blandt andet fandt sted netop for at undgå, at hun skulle konfronteres med sin mor; men det viser sig nu overraskende, at denne “lever fedt af dat’rens hor”, som det yndefuldt beskrives. Hvordan kan det være, at datterens meget lave timeløn som prostitueret sætter hendes mor i stand til at leve et luksuriøst liv med indtag af kaviar? Svaret er selvfølgelig, at “sådan er kapitalismen”. Hvorfor? Fordi. Derved er det også tydeligt bevist, at kapitalismen er skyld i, at pigens mor tilsyneladende har kastet de varme følelser overbord, som hun ellers havde i strofe 1, og i stedet er begyndt at udnytte sin datters ulykkelige situation økonomisk. Sådan gør flertallet af forældre jo typisk i kapitalistiske stater, men til gengæld aldrig i samfund, der er indrettet som socialistiske kommandoøkonomier. Femte strofe fortsætter:

  1. Pigen trækker nu på Strøget,
    klædt i laktaske og tyl.
    Hun er havnet helt i møget,
    det’ det rige møgsvins skyld.
    Sådan er kapitalismen…

Her foretages en foreløbig opsummering af pigens livsløb, som det indtil videre har formet sig; hun er begyndt at arbejde på Strøget, hvilket åbenbart ikke hele tiden har været tilfældet, eftersom Dich diskret har anvendt tidsadverbiet “nu”, der indikerer, at der er tale om en forandring i forhold til tidligere. Vi får at vide, at hendes begrædelige skæbne er “det rige møgsvins skyld”, hvilket dog uden yderligere forklaring medfører en fornyet konstatering af, at det ikke alene er det konkrete rige møgsvins skyld, men simpelthen er et resultat af den markedsøkonomiske samfundsform. Vi har nu nærmet os afrundingen af hændelsesforløbet og er kommet til sjette strofe:

  1. Hun har ligtorne på halen,
    hun har fnat – og det De ved,
    så hun springer i kanalen
    slut med hor – ja ded var ded.
    Sådan er kapitalismen…

Ligtorne kan man have under foden. Man skulle derfor have troet, at første verslinje kunne slutte på f.eks. “hælen”, men med vanlig kunstnerisk træfsikkerhed har Dich i stedet skrevet “halen”, hvilket ganske vist er blottet for enhver mening, men til gengæld rimer på “kanalen” i tredje verslinje. Foruden fnat har den stakkels pige også fået “det De ved”, hvilket må antages at dække over en eller flere kønssygdomme, som hun har pådraget sig som følge af prostitutionen; en nærmere beskrivelse gives ikke, eftersom ordene “det De ved” væsentligst synes at være valgt for at kunne frembringe et rim med den underlige teatersjællandske dialektalform “ded var ded”, som afrunder fjerde verslinje. Dette forsøg underløbes dog af Dichs egen udtale, hvor “ved” udtales “ve” med stumt d, hvorfor det ikke rimer på “ded”, der hermed bliver overflødigt (men stadig lyder dumt – undtagen, naturligvis, i Per Dichs virtuose fuldemandsvrælen).

Med pigens selvmord ophører hendes muligheder for at forbedre sin situation, hvilket uden synlig begrundelse henføres til den velkendte årsag, at “sådan er kapitalismen”. Sygdommene, selvmordet og ophøret af muligheden for at tjene penge er altså begrundet i den kapitalistiske samfundsstruktur, og det må derfor underforstås, at en afskaffelse af den private ejendomsret ville kunne bringe pigen på ret køl, gøre hende rask, oprette hendes menneskelige værdighed og forhindre hendes selvmord. Det fremgår næsten af teksten. Til sidst tager sangen dog en uventet drejning – Dichs krøllede genialitet slår gnister igen:

  1. De trak hende op af dyndet,
    pjaskvåd, viklet ind i tang.
    Hun er død, for hun har syndet,
    men hun rejste sig og sang:
    Sådan er kapitalismen…

Efter at have fulgt en socialrealistisk fortællestil skifter Dich pludselig gear (dvs. mister overblikket over sin egen tekst) og introducerer et nyt, religiøst fortællelag. Pigens død forklares nu ved hjælp af syndsbegrebet. Ganske ligesom med de løbende udfald imod kapitalismen giver det dog heller ikke rigtigt nogen mening at ville forklare pigens død med et teologisk begreb som synd; for ganske vist hedder det i Romerbrevet, at “syndens løn er døden” (Rom 6,23; i ældre oversættelser: syndens sold), men i Dichs sangtekst har der hidtil ikke været anvendt andre religiøse begreber end “syndefald” i strofe 3, der mest synes at være brugt for at kunne rime smagfuldt på “knald”.

Helt generelt må man sige, at Per Dichs verdenslitteratur nemt slår både Paulus’ breve og resten af Bibelens ubetydelige skrifter af banen, og det er givetvis også her, man skal søge forklaringen på Dichs pludselige introduktion af teologiske termer: Mestersangeren og profeten Dich vil med den sidste strofe simpelthen etablere sin egen sangtekst som et nyt helligskrift – og med rette, vil utallige venstresnoede dansklærere uden tvivl mene. Mens Kristus opstod fra de døde for skænke menneskene livet, lader Dich den døde pige opstå fra kanalens slam for at synge med på Dichs eget evangelium, hvis totale mangel på mening her til sidst får en ligefrem himmelsk klang.

Uetisk Råd har dags dato besluttet at tildele Per Dich nobelprisen i litteratur.

Fusionér fængsler og børnehaver

En typisk dag i Horsens Statsfængsel Statsfængslet Østjylland Institution Enner Mark
En typisk dag i Horsens Statsfængsel Statsfængslet Østjylland Institution Enner Mark

Statsfængsler må ikke længere hedde statsfængsler, eftersom det åbenbart er krænkende for de indsatte såvel som for den uetisk-uduelige ledelse af Kriminalforsorgen. Derfor har ledelsen af den uetiske kriminalforsorg fundet på nye navne, der ikke bare er uetiske i al deres slattenhed, men også er gode, fordi de er faktuelt forkerte.

Det betyder eksempelvis, at Svendborg Arrest fremover er en del af Institution Odense Å, som Svendborg ikke ligger i nærheden af; Arresthuset i Århus hedder nu Institution Gudenåen, eftersom denne å ikke ligger i Århus; og Arresthuset i Køge er en del af Institution Isefjord, idet Isefjorden ligger på den anden side af Sjælland i forhold til Køge.

Uetisk Råd er begejstret over, at ingenting må hedde det, som det er. Man kunne på samme måde begynde at omtale Christiansborg som Facilitet Tyrkiet, eller Roskilde “Universitet” kunne skifte navn til Cubaskolen. Rådet er derfor helt uenigt med en tillidsrepræsentant, der udtaler sig om sagen i Fængselsforbundets fejlagtigt stavende medlemsblad :

De nye navne møder derfor lidt hovedrystende reaktioner, når man ringer rundt i landet. Fængselsforbundets tillidsrepræsentant i Statsfængslet i Sønder Omme, Peter Kempf Petersen, lægger for eksempel ikke fingrene i mellem, når han karakterisere[r] fængslets nye institutionsnavn: ’Institution Omme Å’.

”Det navn kunne man lige så godt give til en børnehave. Der er jo ikke noget, som indikerer, at det er et fængsel,” siger han og fortsætter: ”Jeg fatter ikke en dyt af det her. Det er noget pædagogisk bavl. Det næste er vel, at vi skal gå rundt i lilla uniformer.”

Uetisk Råd har dog ladet sig inspirere af tillidsmandens sammenligning med børnehaver; for hvorfor ikke integrere fængsler og børnehaver? Landets ‘daginstitutioner’ er jo i forvejen en slags fængselslignende centre, hvor venstreorienterede pædagoger hjernevasker børnene ved hjælp af aktiveringsmetoder, der kunne være udtænkt i de sovjetiske Gulag-fangelejre; og det er derfor oplagt at fusionere landets børnehaver daginstitutioner med fængslerne institutionerne, der jo omvendt minder om en slags hoteller, hvor kriminelle får lommepenge for at opholde sig en tid.

En fusion vil også give endnu bedre muligheder for at lade indvandrerbanderne og de øvrige dele af den organiserede kriminalitet rekruttere i børnehaverne, ligesom de pædofile indsatte klienter kunder vil få nye jagtmarker at boltre sig på i landets vuggestuer og dagplejer.