Uetisk Råd bifalder Mussolini-applikation til iPhone

imussoliniUetisk Råd kan ikke andet end at skamrose det dejligt fascistiske Italien for, at dette land gang på gang ikke overgiver sig til ulækkert demokratisk orienterede lande. Således har en 25-årig ingeniør ved navn Louis Marino programmeret en applikation til Apples iPhone – iMussolini – hvor man for € 0,79 (knap 6 kr.) per styk kan købe en af Mussolinis mange fantastiske og poetiske taler. Dels bidrager dette til en generel folkeoplysning samt -desorientering, hvorefter folket bliver opmærksom på fascismens mange glæder; dels er det et fremragende propagandaskridt på næsten Goebbelsk niveau, da Apples mange produkter har opnået kultagtig popularitet blandt verdens mange, forkastelige unge mennesker. At benytte lige præcis dette medie til at propagandere for fascismens afvisning af forskellighed og demokrati er en genistreg, som Uetisk Råd vil holde skåltaler for de næste mange år. Køb iMussolini i dag!

Lad Henriette Kjær styre finanserne!

Det er netop kommet frem, at Henriette Kjær – der tidligere måtte gå som minister pga. uorden i privatøkonomien – igen er blevet involveret i en sag om ubetalte regninger, denne gang vedr. et advokatsalær på 63.000 kr.

Uetisk Råd opfordrer derfor til, at Henriette Kjær udnævnes til finansminister og direktør for Nationalbanken. Regeringen, der har gældsat Danmark for milliarder og atter milliarder af kroner, vil dermed få den rette kvinde ind til at køre statsfinanserne yderligere i sænk. Den gamle institution Statsgældsdirektionen bør desuden genoprettes og have Henriette Kjærs fallerede mand, Erik Skov Pedersen, som direktør.

Endelig bør Remee (også kendt under sit kunstnernavn Mikkel Johan Imer Sigvardt) tilbydes en ministerpost efter eget valg, fordi han har skænket Danmark så mange gode ting, herunder utrolige mængder af fordummende og ligegyldig musik.

Tak til Helle Hinge

En lærebog, der skal bruges til undervisningen af kommende folkeskolelærere, viser sig at være fyldt med fejl. I bogen, der er forfattet af en vis Helle Hinge*, bringes der eksempelvis fejlagtige oplysninger om Romerriget: Bogen påstår, at romerne brugte slaver som soldater, skønt det kun var borgere med en vis formue, der måtte være legionærer, og bogen bringer desuden fejlagtige oplysninger om oprørslederen Spartacus, idet forfatteren anvender filmen Spartacus som kilde(!) og ignorerer den faktiske historie.

Uetisk Råd er begejstret over, at imbecile mennesker som Helle Hinge skal skrive lærebøger til landets i forvejen fordummede seminarister, men Rådets begejstring blev næsten ekstatisk, da det kom frem, hvor indoktrinerende bogen i virkeligheden er; således mener forfatteren bl.a., at

  • folkeskolen ikke må holde jul,
  • kongehuset skal nedlægges,
  • de kristne helligdage skal afskaffes,
  • burkaer skal accepteres,
  • religiøse fanatikere skal imødekommes,
  • folkekirkens grundlovssikrede status skal afskaffes,
  • nationalitetsfølelser bør afskaffes,
  • Israel skal straffes, og
  • Asmaa Abdol Hamids hovedtørklæde er dejligt.

Helle Hinge viser sig dermed som en sand forkæmper for sharia-staten, og hvis ikke skrigeballonen Karen Thisted allerede var blevet udnævnt til Årets uetiker, ville Hinge stå stærkt i konkurrencen om den eftertragtede titel. I stedet må Helle Hinge nøjes med at afvente kamelrytternes magtovertagelse; herefter vil hun sikkert kunne få en plads som medhustru til én af de nye magthavere (hvorved hun omsider vil kunne få sig en rigtig mand og dermed udfylde sin bestemmelse i samfundet).

*) Øøødd, latterligt navn, mener Uetisk Råd. Helle Hinge burde hellere kalde sig Helle Himmler.

Mere mafia i EU

Uetisk Råd har tidligere opfordret til dannelsen af et alternativ til EU, idet vi hellere vil gå sammen med diktatoriske og korrupte regimer end med demokratiske lande. Da denne plan aldrig er blevet realiseret (vi må således nøjes med at glæde os over f.eks. Sudans indflydelse på FN’s arbejde med at begrænse de folkemord, som bl.a. Sudan selv står bag), var det med så meget større glæde, at Rådet modtog nyheden om Rumiana Jelevas mulige udnævnelse til EU-kommissær.

Den bulgarske kvinde Jeleva, der giver indtryk af at være uvidende, inkompetent og generelt uduelig, kaldes også “gangsterbruden”, idet hun er gift med en mand, der formentlig har forbindelser til den russiske og bulgarske mafia. Uetisk Råd ser med forventning frem til, at denne prægtige politiker måske fremover skal styre EU’s nødhjælp til Jørgen Leth og de laverestående lande mv., alt sammen takket være det beskidte politiske spil i Europa-Parlamentet.

Jørgen Leths fremtid

Haiti, eller Haïti, som de lokale så eksotisk staver det, er blevet ramt af et jordskælv. Uetisk Råd har tidligere formanet alverdens negre og andre indbyggere i tredjerangslande til at tage sig sammen og passe på, så vi slipper for at høre på deres evindelige klagen. “Vi drukner”, jamrer de. “Vi knuses af sammenstyrtende bygninger”, klynker de. “Så ti dog stille!”, svarer Rådet, der ikke vil forstyrres i sin siesta.

Vigtigst af alt er det dog, at Jørgen Leth (statsautoriseret levemand og gammel gris) er uskadt, og Uetisk Råd opfordrer til, at ulandsbistanden sættes ind på at genopbygge hr. Leths bolig på Haiti. Vi skylder hr. Leth et uetisk slot – Palais Amoral – af hensyn til ham selv såvel som de spændstige piger og andre tjenestefolk, der arbejder og stiller sig til rådighed for at gøre hr. Leths tilværelse på tropeøen nogenlunde tålelig.

Karen Thisted – årets uetiske personlighed 2005 og 2007–2010

Som en festlig markering af, at Uetisk Råd med nærværende tekst har rundet 200 bekendtgørelser, hvis status som litterære mesterværker der næppe kan herske nogen tvivl om, har Rådet besluttet at genoptage idéen med at udnævne Årets uetiske personlighed, og modtageren for året 2010 er allerede fundet: Karen Thisted.

Uetisk Råd elsker ulidelige kvinder, der kæfter op om alting og ingenting uden at vide noget om noget, og Rådet har derfor længe været forelsket i den stærkt uetiske “journalist” Karen Thisted, der til daglig bl.a. skriver i rufferi-“avisen” Ekstrabladet, og som sætter en ære i at udbrede sine misforståede synspunkter ved enhver tænkelig anledning, herunder i de mange dejlige samtalebøger med mennesker, der ikke har noget fornuftigt på hjerte. Mange andre ord end ”uetisk” kunne hæftes på Karen Thisteds brede bag – man kunne f.eks. bruge begreber som “ulidelig”, “opkæftende, tåbelig, ytringsfriheds- og landsforræderisk”, “kvalmende selvoptaget” eller slet og ret “naragtig” – men da Uetisk Råd jo først og fremmest fokuserer på uetikken, holder vi os i denne omgang til dette smukke begreb, der nu har fulgt Rådet i et halvt årti.

Senest har Karen Thisted kastet sig over Muhammed-tegneren Kurt Westergaard, der har forsøgt at kaste grus i det islamiske samfundsmaskineri ved sin tilsværtning af fredens profet. Thisted mener, at Westergaards “evige selvpromovering af den åndssvage tegning, som har skabt så meget uro i hele verden, og som har kostet menneskeliv” er latterlig, og desuden beskylder hun (grundløst) i et vidunderligt amoralsk sprog også Westergaard for at sætte sit eget liv højere end sit fem-årige barnebarns.

Uetisk Råd kunne ikke have fundet en smukkere islamistisk argumentation ved egen hjælp, og Rådet håber derfor inderligt, at alle og enhver vil følge i Thisteds fodspor og kaste sig i støvet for de islamiske krigere på deres kameler. Da der siden Rådets grundlæggelse kun er blevet udnævnt en uetisk personlighed i 2006, har Rådet besluttet at fejre udsendelsen af bekendtgørelse nr. 200 ved tillige at tildele Karen Thisted prisen for årene 2005 samt 2007–9, således at Karen Thisted altså nu er Årets uetiske personlighed 2005, 2007, 2008, 2009 og 2010. Rådet ønsker tillykke og håber, at Thisted også fremover vil velsigne Danmark med sine uetiske skriverier.

Snestormen og islam

Uetisk Råd bekendtgjorde allerede i 2007, at snestormen var et mediestunt, som man ikke skal tage alvorligt. Budskabet synes imidlertid ikke rigtigt at være trængt igennem, og Rådet er derfor gået i offensiven og tilskynder i stedet til altomfattende panik og kaotisk opløsning. I Tyskland opfordrer regeringen folk til at hamstre mad; dejligt, mener Rådet! Det giver mindelser om de gode gamle dage, hvor den tyske regering og det tyske folk kunne finde sammen i en stor brun bevægelse, og Rådet håber, at det danske indenrigsministerium snart vil følge i 30’ernes fodspor og gejle befolkningen op.

I så fald ville Rådet dog foretrække, at der blev tale om en stor Muhammed-grøn bevægelse; efter nazismens nederlag må den islamiske shariafascisme tage over, mener Rådet.