Fascistisk fugl!

vogelUetisk Råd har fundet en særlig fuglerace, som er de andre overlegen. Fuglen, der kaldes den rødvingede solsort*, udviser en agtværdig fascistisk attitude med dens sorte farve med gule og røde striber på vingerne, som derved minder om det tyske flag, og man kan med rette betragte dette flag som repræsenterende nazismen, idet Uetisk Råd ikke betragter det nutidige, ikke-nazistiske Tyskland som ægte eller i det hele taget eksisterende.

Fuglen forsvarer sine unger ved at angribe forbipasserende fodgængere under de træer, hvori der yngles. Disse små angreb kan betragtes som et billede på de angreb, som nazisterne foretog på visse befolkningsgrupper for at forsvare sig selv etc.

*) Ekstrabladet kalder ganske vist fuglen for Blackbird, men derved viser bladets “journalister” blot, at også de er faldet i den store arabisk/engelske gryde.

Racebevidst og dermed god hund

En dejlig uetisk hund har i Belgien afvist en sort jobansøger ved at gø ad vedkommende. Efterfølgende ville forretningsejeren ikke ansætte den sorte jobansøger med begrundelsen, at hans hund er racist.

Uetisk Råd kan kun bifalde sådanne racebevidste hunde. Lad os sørge for, at også politiets hunde foretager disse “udskillelser”, når de er på arbejde. Filtrér, mener Uetisk Råd.

Per Stig Møller – en uislamisk skamplet

Oven på udenrigsminister Per Stig Møllers fordømmelse af den iranske præsident Mahmoud Ahmadinejad vil Uetisk Råd gerne tilkendegive vores ubetingede støtte til den iranske præsident og samtidig fordømme den forkastelige udenrigsminister, der ikke kan se det positive i at bakke op om det islamiske projekt: Nemlig muslimsk verdensherredømme og en udryddelse af anderledestænkende og -troende, herunder den demokratiske stat Israel. Det er godt at se libanesere og palæstinensere bekæmpe denne byld på den store, flotte, islamiske organisme.

Tilskuervold er værdighed

Uetisk Råd kommer den voldssigtede tilskuer, som løb ind på banen og slog dommeren, til undsætning. Uetisk Råd vil gerne give vedkommende 29-årige dansker, der er bosat i Sverige, vores uforbeholdne støtte.

Hvad ligner det dommeren at give Christian Poulsen et rødt kort for at slå Markus Rosenberg i maven? Vold og slåskampe burde være lovligt i (og uden for) fodboldspillet. Uetisk Råd mener, at når regler ikke overholdes, er det, fordi de ikke burde være der. Tillad derfor vold på fodboldbanen, da tilskuere alligevel hellere vil se blod end sport.

Af den grund forstår vi udmærket den tydeligt berusede tilskuer (som har oplyst at have indtaget 15–20 genstande før og under landskampen), at han lader den harme, vi alle føler, gå ud over den usympatiske, tyske dommer Herbert Fandel. Tilskueren kæmper en brav kamp for mere vold i fodboldspillet, uden for banen og på lægterne.

Den kritiske læser vil muligvis fundere over, hvorfor vi har brug for vold og had blandt tilskuere. Vi har brug for tilskuervold, eftersom historikere skal have noget at lave og få deres løn for. Hvor ville de være uden Heysel-katastrofen eller Hillsborough-katastrofen? Der kan du nemlig se, kritiske læser.