Da Vinci-mysteriet

inkvisitionUetisk Råd vil på linje med katolske sammenslutninger rundt omkring fordømme Dan Brown og romanen “Da Vinci-mysteriet” til evig død og pine. Ganske vist er bogens idé god nok, idet den fylder de mange millioner læsere med opspind og uunderbyggede påstande om kristendommen, men da organisationen Opus Dei (“Guds Værk”), der i har øvrigt Franco-forbindelser, optræder som skurkene i bemeldte roman, kan Uetisk Råd alligevel ikke støtte bogen. Opus Dei har taget til genmæle – og Uetisk Råd bakker selvfølgelig vore sjælefrænder op! Vær hilset, oh du store mammaliske mammut!

Globaliseringsrådet

nationaliseringsraadetStatsminister Anders Fogh Rasmussen (V) har nedsat et råd, kaldet Globaliseringsrådet, bestående af fremtrædende erhvervsledere og andet godtfolk, som skal råde regeringen mht. hvad denne fremover skal foretage sig for at imødekomme forskellige udfordringer i bl.a. konkurrenceøjemed.

Uetisk Råd er som tidligere beskrevet imod globalisering (undtagen hvis denne kan føre til fremmedgørelse og islamisering). Vi har derfor lavet et alternativt råd, hvilket får betegnelsen Nationaliseringsrådet. Dette råd vil bestå af militærjuntafolk fra Sydamerika, ny- og gammelnazister og -fascister, Bjarne Riis, Republikken Zimbabwes præsident Robert Mugabe og endelig de to administrerende direktører Lars Larsen (Jysk Sengetøjslager) og John “rich pig” Wallace (Capitalist Industries, Inc.)

Disse prominente personligheder vil altså fremover udarbejde materiale, som Uetisk Råd på vegne af Nationaliseringsrådet vil overgive til den danske statsforvaltning. Den fremtrædende og nu desværre forhenværende statsleder, stats- og guttermanden Saddam Hussein, der er kendt for sine rationelle og (u)tiltalende ledelsesprincipper, vil blive tilknyttet Nationaliseringsrådet som ekstern konsulent.

Visse aspekter af globaliseringen er dog naturligvis at betragte som eftertragtelsesværdige, herunder den totale nedbrydning af kultur og traditioner i den frie handels navn, den globale handel med kvinder til prostitution og ikke mindst lim-industriens transnationale afsætningsmuligheder.

Watergate-“skandalen”

nixonTil venstre ses bagmanden i Watergate-“skandalen”, Amerikas Forenede Staters 37. præsident 19691974, Richard Milhous Nixon (1913–94). På de efterfølgende billeder ses Nixon sammen med to andre glorværdige statsledere fra hhv. Folkerepublikken Kina og Unionen af Socialistiske Sovjetrepublikker: I midten m. Mao Zedong (1893–1976, Kinas diktator fra 1949); til højre med Leonid Iljitj Brezjnev (1906–82, formand for Sovjetunionens Øverste Sovjets Præsidium 1960–64 og 1977–82 og dermed USSR’s statsoverhoved, førstesekretær for Sovjetunionens Kommunistiske Partis Centralkomité fra 1964–82 (fra 1966 betegnet generalsekretær)).

Efter at den berømte kilde “Deep Throat” har stået frem, er Uetisk Råd blevet kontaktet utallige gange af medier og politikere, der ønsker, at vi tilkendegiver vor holdning til bemeldte “skandale”. Uetisk Råd mener netop ikke, at der er tale om en skandale, men tværtimod et hæderligt forsøg på at udhule demokratiet som system. Derfor vil Rådet ikke udsende en pressemeddelelse, så længe bemeldte sag har en forkert betegnelse.

Tillykke til lotto-millionærerne

pengeDe nybagte millionærer har endnu ikke bestemt sig for, hvad pengene skal bruges til. Uetisk Råd råder de heldige vindere til at sende hele summen ned til højreradikale bevægelser i Italien og Tyskland; eksempelvis kunne fangruppen Irriducibili, som støtter Lazio, godt bruge nogle ekstra skejser til deres mange kreative bannere med visse politisk ukorrekte budskaber.

Endnu en gang tillykke herfra – og husk nu at bruge pengene uetisk! (ellers tager vi dem, red.).

Ny tese om fordelingspolitik

ridefogedDet er på tide, at Uetisk Råd opstiller alternativer til både den socialdemokratiske såvel som de(n) borgerlige tese(r) om økonomisk fordeling. Hverken tanken om økonomisk lighed eller udsagnet om, at “pengene har det bedst i borgernes lommer”, kan fra Rådets side bifaldes. Vi opstiller i stedet den nye tese (som vil passe perfekt ind i vort ønskebillede af det utopiske feudalsamfund):

Pengene har det bedst i færrest lommer!

På denne måde opnår vi visse fordele:

  • Mennesker vil (formentlig) dø af sult.
  • Mange af dem, som det vil gå ud over, vil ende som småkriminelle lommetyve.
  • Nye plager og nye former for pest vil opstå, idet de ikke længere er i stand til at købe medicin.

Idéen om, at pengene har det bedst i færrest lommer, passer ligeledes glimrende til det gamle ordsprog: Man må tage pengene, hvor de findes – hos de fattige; de har få, men de er mangfoldige!