Udseende er vigtigere end lykke

Unge piger og kvinder mener (uden undtagelse!), at det er “vigtigere at være lækker end at være glad.” Dette har naturligvis medført de forventelige forargede kommentarer fra psykologer og andre “eksperter”:

  • “En kvinde skal være sexet, villig og ikke mindst tynd. Hun objektiviseres, og det er udseendet, der tæller. Eksperterne bag rapporten kæder derfor fremstillingen af kvinder sammen med udviklingen af psykiske lidelser som spiseforstyrrelser, depression og lavt selvværd.”

En forskningsrapport fra Uetisk Råd viser imidlertid, at dette netop er godt! Samfundet har brug for villige kvinder, der kun bekymrer sig om at tilfredsstille mandens behov og føde børn til brug i militæret. Hvis dette tillige medfører spiseforstyrrelser, depression og lavt selvværd, er det kun at betragte som et plus, hedder det i rapporten.

Unges overfald på hjemløse er en skandale

De hjemløse er i stigende grad “ofre” for overfald begået af landets ungdom. Uetisk Råd ser med bestyrtelse på denne sag: Det kan ikke passe, at landets ungdom skal være tvunget til at påtage sig opgaven med at “overfalde” hjemløse m.fl.; det må og skal være en politiopgave at gøre livet surt for hjemløse (og pendlere), og Uetisk Råd forlanger derfor, at der omgående indsættes mere knippel-, morgenstjerne- og på anden vis bevæbnet politi på gade og vej.

Snestorm – frygt det ikke!

Uetisk Råd vil gerne på det kraftigste tage afstand fra DMI, Vejdirektoratet og andre demokratiske institutioner, som i disse snestormsdage anbefaler folk at blive inden døre og ikke foretage unødig kørsel. Uetisk Råd kan på baggrund af (u)afhængige meteorologiske undersøgelser konkludere, at der ikke er noget at befrygte! I vil ikke komme galt af sted! Så se at komme ud og køre stærkt på de mangfoldige danske veje! Vi lover jer, at der ikke sker noget!

Eventuelle klager bedes indsendt på nedenstående adresse:

  • (ikke oplyst af uetiske årsager)

Hængerøv og hvad deraf følger

I anledning af, at en skole vil forbyde hængerøvsbukser, kan Uetisk Råd med fornøjelse præsentere sin omfattende redegørelse for fordele og ulemper ved denne beklædningsform; først fordelene:

  • Når bukserne allerede er nede om knæene, er det lettere for lærerne at bruge spanskrør m.v. mod de dovne og tåbelige elever.
  • Når drengene bærer hængerøvsbukser, er det lettere for pædofile mænd at få uhindret adgang!
  • Brugen af hængerøvsbukser er dels tegn på den stadigt mindre respekt for lærergerningen, dels på moralens og samfundets almindelige opløsning.

Dernæst ulemperne:

Uetisk Råd ønsker på denne baggrund at gøre hængerøvsbukser lovpligtige for underklassens børn (og voksne!), mens Rådet til gengæld går ind for et forbud mod kærlighed.