En professor ved navn Birgitte Possing beklager sig i Politiken over, at Pokémon Go-spillere har invaderet Det Kongelige Biblioteks ellers så fredelige have i København, hvor de tramper rundt og gør livet surt for havens oprindelige befolkning. Jagten på de små digitale monstre medfører skader for tusindvis af kroner på den engang så smukke og velplejede have, hedder det i professorens kritik.

Uetisk Råd tager skarpt afstand fra professorens og Politikens generaliserende og hadefulde udtalelser, som vi ikke vil tøve med at stemple som klokkeklar racisme. I det usmagelige forsøg på at opildne den indre svinehund glemmer Politiken og professoren, at den hensynsløse jagt på Pokémon-væsner grundlæggende repræsenterer et ønske om indre fred og spiritualitet; og vi må derfor ikke dæmonisere alle Pokémon-jægerne, bare fordi der er nogle larmende og utålelige vandaler blandt dem.

At en lille minoritet (ca. 99 %) af spillerne har misforstået Pokémons fredsbudskab, skal ikke ligge de resterende spillere til last. Uden selv at være Pokémon-spillere kan vi i Rådet således godt tillade os at fastslå, at det er de hærgende bøller, som har misforstået Pokémons egentlige budskab. Vi vil dog også på samme tid påpege, at der er lige så mange fortolkninger af Pokémon, som der er Pokémon-spillere, ja måske endda flere!

Jagten på Pokémon-figurer, der er meningen med Pokémon, har nemlig intet med Pokémon at gøre. Husk på, at før Pokémon havde kvinder faktisk endnu færre rettigheder end nu! Og endelig skal vi heller ikke glemme korstogene.

Skam jer, Politiken!