Kategoriarkiv: nødråb

Basil Hassan skal fortsat beskyttes

Det skal fortsat være strafbart at sige Basil Hassan!

Uetisk Råd er rystet over, at det ikke længere er strafbart at nævne navnet Basil Hassan. Retstilstanden i Danmark var langt bedre i de år, hvor den danske stat nøjedes med at straffe Lars Hedegaard for at nævne navnet, foruden at regeringen talte Tyrkiet efter munden, da tyrkerne havde ladet Hassan rejse uhindret ind i Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat.

Uetisk Råd mener, at der kun er én rigtig løsning på problemet: Den danske regering må erklære krig mod USA, som har formastet sig til at offentliggøre navnet på IS-terroristen Hassan.

Eftersom Danmark ikke kan forsvare sig selv uden hjælp fra USA, kan der måske blive visse vanskeligheder ved at gå i krig mod amerikanerne, men Forsvaret kan sikkert få hjælp fra vore egne hjemlige militante grupper som AFA og Bedsteforældre for Asyl.

Og hvornår kommer der et ridderkors til Thorkild Høyer som tak for hans heroiske, uselvisk-skatteyderbetalte indsats for Basil Hassans ret til at være i fred for domstolene? Det fortjener han, mener UR. Tænk blot på korstogene.

Donald Trump – en farlig humanist

Donald Trump og David Trads
David Trads. Originalfoto: Gage Skidmore

Uetisk Råd må på det kraftigste advare imod at vælge venstrefløjseren Donald J. Trump som USA’s præsident.

Rådet har til sin store gru opdaget, at Trump ikke alene er tidligere medlem af Demokraterne (på dansk: Dansk Journalistforbund); han har tilmed også støttet bedre adgang til sundhedsvæsnet. Denne etiske og betonhumanistiske tilgang er en alvorlig trussel imod alle uetiske principper og må stoppes med alle midler!

Eneste formildende omstændighed er, at han tidligere har støttet den småkorrupte Clinton-families kampagner, hvilket trods alt gør ham til en slags uetisk person.

(Uetisk Råds mangeårige pressemedarbejder David Trads deler ganske vist ikke Rådets analyse, men selv trænede uetiske manipulatorer som Trads kan åbenbart tage fejl).

På med burkaen igen

jjUetisk Råd vil ikke kommentere sagen om Jihad Jane – den amerikanske kvinde, der ville dræbe den svenske Muhammedtegner Lars Vilks. Men efter at have set ovenstående billede har Rådet dog en bøn til dem, der holder hende fanget: For Allahs skyld, giv hende en burka på igen! Hjææælp, tilføjer Rådet, hvis øjne (vi ser alt med samme blik!) ætser bort ved synet af den amerikanske jihadist.