
En 24-årig tyrkisk pizzamand fra Ishøj er blevet kendt skyldig i at have kæmpet for terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien. Selv hævder manden, at han bare har været bager og kok for islamisterne.
Uetisk Råd har i tidens løb stiftet bekendtskab med flere pizzaer, der i sig selv kunne betegnes som en slags terrorisme, men Rådet mener dog ikke, at man bør fratage syrienskrigeren hans danske statsborgerskab som følge af dommen. Som alle med en smule logisk sans kan forstå, er det jo tonen og den manglende anstændighed i Danmark, der har tvunget denne tyrkiske mand til at bage terrorpizzaer i Syrien, og lige så tvingende nødvendigt er det derfor, at han har dansk statsborgerskab. De folk, der ønsker pizzabageren smidt ud, bærer således selv skylden for hans radikalisering, hvoraf følger, at han skal have lov at blive i Danmark. Q.E.D.
Det ses i øvrigt også af Uetisk Råds vejledning i udlændinges adgang til ophold i Danmark, der tydeligt foreskriver, at terrorister skal have dansk statsborgerskab. Eneste minus er, at pizzabageren netop i kraft af sine pizzabagerevner måske vil kunne være til nytte i Danmark, hvilket kunne tale for at smide ham ud; men forhåbentlig er han i besiddelse af så megen kriminel fingerspidsfornemmelse, at han kan finde ud af at snyde skatte- og fødevarekontrollen og derved blive en værdig samfundsborger. Det er ikke svært.



Uetisk Råd er bestyrtet over, at den såkaldte Sushi-Wang alligevel får lov til
Intet tyder på, at Sushi-Wang er en storkriminel psykopat; dermed lever han ikke op til et af de centrale krav for at opnå fast ophold i Danmark.
Alle ved, at det er vigtigt ikke at størkne og stivne, når man i stedet kan være fleksibel og nytænkende. I samarbejde med en række af landets førende konsulenter og eksperter i “forandringsprocesser”, “innovation” og “lort” lancerer Uetisk Råd nu et nyt byggemateriale, der sikrer “agile” strukturer og “omstillingsparate” byggerier. Der er tale om helt almindelig beton, blot med den særlige egenskab, at den aldrig størkner. Det perfekte grundlag for fremtidens samfund!



