Toiletbesøg i en krisetid

Oplysning til Borgerne om Skidning
Billedet er skabt vha. retarderet kunstig intelligens.

I en tid, hvor alle taler om beredskab, er der endelig nogle, som sætter handling bag de mange ord: Miljøstyrelsen har således taget fat på et af de mest konkrete spørgsmål, nemlig hvordan man går på toilettet, hvis vandforsyningen er ophørt, og zamfundet er i opløsning.

I dette tilfælde er det meget vigtigt for styrelsen at understrege, at man ikke må skide i egen have. Inden man formaster sig til at besørge på egen grund, skal man derfor ansøge kommunen og styrelsen om lov og afvente tilladelse.

Som led i kampagnen OBS (Oplysning til Borgerne om Skidning) kan Uetisk Råd nu afsløre, hvordan mennesker i Danmark forventes at forrette deres nødtørft i tilfælde af en alvorlig krise:

  1. Den skidetrængende borger indsender ansøgning til den stedlige kommune. Ansøgningen overbringes personligt (husk at bestille tid på Borgerservice vha. Mit-id, som er nede) eller sendes med posten (som er nedlagt).
  2. Når ansøgningen er nået frem til kommunen, sendes den til Miljøstyrelsen vha. digital post (som ikke virker) eller vha. posten (som stadig er nedlagt).
  3. Miljøstyrelsen sender skidningsansøgningen i høring i tre måneder.
  4. Resultaterne af høringsfasen bearbejdes af styrelsens embedsfolk, som også udarbejder en VVM-redegørelse på borgerens regning.
  5. Såfremt styrelsen kan godtage ansøgningen, sendes skidningstilladelsen til stadfæstelse hos kongen.
  6. Hofmarskallatet sender resultatet tilbage til kommunen via Miljøstyrelsen vha. digital post, der ikke osv. osv. osv.
  7. Kommunen overbringer svaret på ansøgningen til borgeren, som – i tilfælde af kgl. sanktioneret defækationsgodkendelse – kan påbegynde skidning i haven i et i tilladelsen nærmere fastsat tidsrum og omfang.

Indtil godkendelsen er i hus, må man finde sig i at være fuld af lort. Såfremt borgeren iværksætter skidning uden forudgående godkendelse, vil myndighederne foranstalte retsforfølgelse.

Socialdemokratiet stiller svære spørgsmål, der virkelig kan gå begge veje

Det skal være trygt at aflevere sine børn i vuggestue og børnehave. Er du enig?

Nej, selvfølgelig er vi ikke det! Udover at der er enorme summer at spare, hvis samfundsnasserne holder op med at aflæsse deres modbydelige loppeyngel i disse gammelkommunistiske udklækningsanstalter, så er det samtidig en forfærdelig tanke, at det skal være “trygt” at udføre helt almindelige hverdagsgøremål.

Hvad bliver det næste? At vi ikke længere behøver at tage springkniv med, når vi skal “handle” i Netto, eller lige pludselig kan nøjes med et blåt øje og to bøjede ribben, når vi skal med bussen?

Uetisk Råd mener derfor: Tryghed i hverdagen – nej tak! Plads til børnefamilier i samfundet … endnu mere nej tak!!

Herlufsholm kan mere!

Foto: TQFFE (CC BY-SA 4.0)

Ligesom statsministeren er Uetisk Råds medlemmer bestyrtede over den utilgivelige opførsel på Herlufsholm. Afstraffelserne af eleverne har nemlig hidtil foregået usystematisk og uprofessionelt.

I Uetisk Råd kan vi tilbyde flere systematiske afstraffelsesmetoder. Der må etableres et egentligt hierarki, og der må skrues godt op for utrygheden – den utryghed, der skal til for at hærde disse unge mennesker. Hærdningen er vigtig for dem, når de engang skal handle lidt aktier, for eksempel. Og sovesalene skal ikke afskaffes; i stedet skal vi afskaffe de enkelte senge og erstatte dem med bunkepul.

Den netop afskedigede rektor har UR ansat som leder af den nye task force, der skal løse problemerne. Han har stor erfaring og, om man så må sige, en hands-on-tilgang. Han har ambitioner for skolen, som endnu ikke er blevet udlevet.

Rådet foreslår også, at præfektsystemet skal bevares. I stedet for at afskaffe det, bør præfekterne skoles i sharia, bevæbnes og pumpes op på kokain – eller mere kokain end nu, i det omfang det måtte være muligt. Hvorfor give trælår, når vi kan stene? (og her skal “stene” ikke forstås ungdommeligt, tihihihi).

Klaus Riskær Pedersen ekskluderer Klaus Riskær Pedersen

Foto: Mogens Engelund (CC BY-SA 3.0)

Efter interne magtkampe har partiet Klaus Riskær Pedersen, der ikke er så langt fra at blive opstillingsberettiget til Folketinget, besluttet at ekskludere sin stifter, formand og eneste medlem, Klaus Riskær Pedersen. Det oplyser Klaus Riskær Pedersen (partiet) til Uetisk Råds udsendte, indsatte, udsatte og indsendte medarbejdere.

Klaus Riskær Pedersen (partiet) tilføjer, at Klaus Riskær Pedersen (partiet) stadig har tænkt sig at opstille til Folketinget. “Vi finder bare en bedre kandidat end Klaus Riskær Pedersen (personen)”, siger en unavngiven talsmand for Klaus Riskær Pedersen (partiet).

Klaus Riskær Pedersen (personen) er en dansk perzon, der er kendt for mindst tre ting:

  • Han er en initiativrig iværksætter.
  • Han er flere gange dømt for bl.a. skyldnersvig.
  • Han har været næstformand for Europaparlamentets Delegation for Forbindelserne med Schweiz (i perioden 26. juli 1989 til 18. november 1990).

Klaus Riskær Pedersen (personen) har ikke afgivet kommentar, men forventes at oprette et nyt parti, når han er hjemme igen efter en længere udlandsrejse.

Som en service til læserne bringer vi her en oversigt over Klaus Riskær Pedersens (personens) hidtidige politiske karriere:

(Obs: Allerede i 2006 indsatte Uetisk Råd dog KRP som formand for De Konservative.)

Omsider bevist: Fremskridtet findes

Mange har i årevis talt om, at fremskridtet er en realitet, men det har knebet med håndfaste beviser. Nu er det imidlertid lykkedes Uetisk Råd at fremskaffe endegyldig dokumentation for, at fortiden var dårlig, mens nutiden er bedre, og fremtiden er bedst:

Rozenhoedkaai, Brugge (foto: Arcalino, CC BY-SA 3.0); Fonnesbæk Kirke (foto: Hideko Bondesen, CC BY-SA 2.5)

Således var man i fortiden kun i stand til at skabe primitive og tilbagestående miljøer som f.eks. Rozenhoedkaai i Brugge, mens man i den glorværdige modernitet har formået at frembringe skandaløse beton-lortekasser arkitektoniske mesterværker som Fonnesbæk Kirke (tegnet af Ove Neumann, 1994).

Jens Rohde – ridder af den gode tone

Foto: Europa-Parlamentet i Danmark (CC BY 2.0)

Perzonen Jens Rohde skiftede i 2015 parti med den begrundelse, at der var behov for et opgør med den rå tone i debatten.

Rohde har altid selv været kendt for en yderst respektfuld og afdæmpet debatstil. Særligt det islamiske terrorangreb på julemarkedet udbruddet af uro ved vinterårstidsfejringen i Strasbourg har demonstreret, at Missil-Rohde forstår at holde en sober og saglig stil i sine indlæg:

På denne baggrund har Ordenskapitlet for Den Gode Tones Orden besluttet at tildele hykleren Jens Rohde ordenens hellige ridderslag. Tillykke, Danmark. Tillykke, Europa.

I 2023 vil ingen danskere kunne forstå hinanden

Tegning fra Wellcome Library (CC BY 4.0)

Kombinationen af utåleligt mumleri og manglende erkendelse af behovet for høreapparater vil snart gøre det endegyldigt umuligt for danskere at kommunikere med hinanden; det viser en ny undersøgelse fra Ekspertsammenslutningen for dumme undersøgelser (Es-dur).

På den ene side taler danskerne efterhånden så utydeligt og sluger så mange endelser og er så dårlige til deres eget sprog, at selv mennesker med god hørelse kan få problemer med at afkode meningen med de uartikulerede lyde. På den anden side er der flere og flere danskere, der ikke hører ordentligt, grundet for høj lortemusik og alderdom, og som nægter at indse, at de har et problem, og i stedet foretrækker at forpeste deres omgivelser med evindeligt brokkeri over, at de ikke kan høre.

De to fænomener har hver for sig været kilde til problemer i årevis, men sammen er de ødelæggende for danskernes evne til at fatte, hvad der bliver sagt. Eksperterne vurderer således, at det allerede i 2023 vil være slut med de sidste rester af meningsfuld samtale på dansk.

Problemet er imidlertid ikke større end som så, da en anden undersøgelse fra Uetisk Råd samtidig viser, at der allerede fra omkring august 2021 ikke længere vil være nogen danskere tilbage, der har noget relevant at sige.

din stemme i et sygt, sygt samfund!