Tag-arkiv: Robert Mugabe

Ud med julemanden, ind med Mugabe

Når vor gamle ven Robert Mugabe fylder 94 år i 2018, stiller han igen op til posten som Zimbabwes præsident/diktator/Fører.

Uetisk Råd opfordrer det paradisiske Zimbabwe til simpelthen at udnævne Mugabe til præsident til evig tid, på samme måde som det socialistiske foregangsland Nordkorea har gjort med Kim Il-sung, der stadig er præsident, skønt han har været død siden 1994.

Mugabe-partiets ungdomsafdeling har ligefrem foreslået at ændre hans navn, så det simpelthen bliver “Præsident Robert Mugabe” (noget overraskende endda stavet på dansk, if. DR).

Det er dog slet ikke tilstrækkeligt, mener Rådet. Det må også være på tide at slippe af med den racistisk-imperialistiske såkaldte “julemand”, og her kan Mugabe passende komme ind i billedet. Hvilket barn vil ikke gerne have besøg af en frådende gamling/galning med storhedsvanvid og sækken fuld af uetiske overraskelser?

Julemugabe – din garanti for en mangfoldig jul!

Dong var første skridt. Nu sælger vi hele lortet!

DONG-logo med Bjarne Corydons hovedUetisk Råd har netop etableret en gruppe af finansielle rådgivere, der skal stå for at sælge hele Danmark til multinationale spekulanter: Bureaukratisk-Økonomisk Sænketank for Stupid Erhvervspolitik, i daglig tale kaldet BØSSE. Det gælder om at få afsat hele skidtet med maksimal profit for øje (dog ikke for samfundet).

Etableringen af BØSSE følger i kølvandet på de nye afsløringer om det statslige energiselskab Dong. For et par år siden besluttede alle Folketingets partier (undtagen Enhedslisten og DF) nemlig trods mange advarsler at sælge en del af Dong Energy formedelst 8 milliarder kroner til den sympatiske amerikanske investeringsbank Goldman Sachs (der bl.a. har hjulpet Grækenland med at forfalske sine statsregnskaber for at komme med i euroen, hvilket jo sidenhen har vist sig at være en indlysende god idé).

Dengang i 2014 mente Goldman Sachs, at de havde gjort en sindssygt god forretning, og det holdt stik: Nu vurderes deres 8 milliarder at være blevet til mellem 15 og 19 milliarder; altså en forrentning over to år på mellem 88 og 138 %. Direktøren for Dong, der i hvert fald slet ikke har været med til at forfalske værdiansættelsen af virksomheden, belønnes med mange millioner i bonus.

Sænketanken BØSSE er inspireret af strålende forbilleder som Olsenbanden gi’r aldrig op, hvor Europas lande skal overtages af multinationale selskaber i stedet for de uduelige politikere, samt af den tyske Treuhandanstalt, der holdt et korrupt brandudsalg af de fallerede statsvirksomheder i DDR, for slet ikke at nævne den russiske mafias overtagelse af sovjetiske olieselskaber mv. efter kommunismens fald.

Foreløbig er der udnævnt følgende medlemmer af BØSSE:

  • Bjarne Corydon (tidl. finansminister, nuværende konsulent i McKinsey)
  • Henrik Poulsen (tidl. konsulent i McKinsey, nuværende direktør i Dong)
  • Robert Mugabe (præsident og statsødelægger i Zimbabwe)
  • Andre unavngivne repræsentanter for Bilderberg-gruppen

BØSSE vil desuden få hjælp fra den erfarne statsmand Corfitz Ulfeldt (f. 1606), som med sin ekspertise i finansiel svindel og landsforræderi kan yde optimal rådgivning om, hvorledes overskuddet fra brandudsalget af Danmark kan kanaliseres til nye landsskadelige aktiviteter.

Sådan sender du også dine penge i skattely

svoemmende_grisUetisk Råd er parat med en kortfattet guide til, hvordan du sender dine penge i skattely:

  1. Kontakt tv-vejrværtinden Anja Fonseca. Ham i Panama, der har stået for alle skuffeselskaberne, hedder også Fonseca, så der må være en sammenhæng.
  2. Hvis du ikke stoler på Panama, så vælg Afrika i stedet. Svar positivt på diverse henvendelser fra nigerianske prinser, der lige mangler penge til et lille gebyr, før du kan arve deres formue. Eller investér i Robert Mugabes projekt til sikring af Afrikas fremtid: en fond bestående af 300 køer. Jo, det er det, han mener.
  3. Overfør straks alle dine penge til Uetisk Råd. Via højreradikale fodboldklubber i Italien vil vi snart få dem sendt til eksotiske lande, hvor (bl.a.) Skat ikke kan finde dem igen.

Selv tak.

Mere korruption og inflation

Foto: Hamidsad.
Foto: Hamidsad.

Danmark bliver jævnligt udråbt til at være verdens mindst korrupte land, hvilket selvfølgelig piner Uetisk Råds korrumperede sjæl.

Men heldigvis betyder “det mindst korrupte land” jo ikke, at Danmark slet ikke er korrupt, men blot at andre lande er endnu mere korrupte; og i øvrigt er det jo ikke værre, end at det kan laves om ved at korrumpere løs, så Danmark kan klatre op/ned ad rangstigen.

Rådet blev derfor lykkeligt over at læse, at Lars Rohde, direktøren for Nationalbanken, har ansat sin nabo i en stilling med en månedsløn på 173.913 kr., naturligvis uden at slå stillingen op først. Ganske vist er det ikke nogen særlig bedrift at få en høj løn i en bank, der trykker sine egne penge, men der er alligevel grund til at glæde sig over, at hjørnestenen i dansk valutapolitik korrumperes.

Uetisk Råd opfordrer alle centralbanker til (også på dette område) at lade sig inspirere af Robert Mugabes paradisiske land, Zimbabwe. Den strålende pengepolitik, som føres af Zimbabwes centralbank, sikrede i november 2008 en hyperinflation på ikke mindre end 79,6 milliarder procent, hvorefter landet desværre opgav at have sin egen valuta.

Se også Rådets gamle bekendtgørelse om Jørgen Poulsen og negerpengene.

Mugabe – en sand, moderne demokrat!

mugabe_jpUetisk Råd klapper i sine små, fedtede hænder over, at den agtværdige præsident for Zimbabwe, Robert Mugabe, skælder ud på fire europæiske lande, nemlig Danmark, Sverige, Tyskland og Nederlandene. Han benævner disse fire forkastelige lande som “firebanden”, en betegnelse Uetisk Råd finder benyttelsesværdig. I samme ombæring langer han tillige ud efter den britiske premierminister, Gordon Brown, som på frækkeste vis har boykottet det omstridte møde imellem europæiske og afrikanske regeringer. “Firebanden” er forkastelige, kristne demokratier (endnu). Al magt til Afrika og Arabien, mener Uetisk Råd.

Rådet har tidligere udnævnt Robert Mugabe til medlem af Nationaliseringsrådet, og Rådet overvejer nu muligheden for tillige at gøre Mugabe til medlem af et eventuelt råd til fremme af den uetiske, progressive ideologi. Hil dig, modernisme!

Sluttelig skal det tilføjes, at Uetisk Råd næsten er ved at gå i opløsning af glæde over at se, hvorledes Kina i stigende grad sætter sig på Afrika. På denne vis kan alle den uetiske herligheds aspekter ses på én og samme tid: Kynisk, traditionsforsagende kapitalisme, kommunisme og humanisme.

Den mest uetiske personlighed fundet!

Det er med stor forargelse, at Uetisk Råd har iagttaget den danske “statsminister” Anders Fogh Rasmussens forfærdelige leflen for Kofi Annan – den vammelt-etiske generalsekretær for de såkaldte Forenede Nationer. Uetisk Råd ønsker Annan udskiftet hurtigst muligt, og helst inden hans embedsperiode alligevel udløber; Rådets kandidat som afløser for Annan vil være dén person, der vinder den store af Uetisk Råd udskrevne konkurrence om titlen Verdens mest uetiske personlighed 2006, som Rådet udskrev for nogen tid siden.

Efter at have modtaget utallige stemmer fra ivrige, uetisk interesserede borgere, tegner feltet sig således:

uetiske_personligheder_grafik

*) Ahmed Abu Laban, Ahmed Akkari og Ryad Hlayel (eller hvad han hedder)

**) Finlands sejrrige deltagere i Det Europæiske Melodi Grand Prix

***) Den lille hvide robotbabysæl

Som den opmærksomme læser vil bemærke, er Adolf Hitler og Thomas Gravesen ikke længere med i konkurrencen, idet Uetisk Råds redaktion har diskvalificeret disse to fremtrædende personligheder for ikke at lade konkurrencen være afgjort på forhånd. Endvidere er Benito Mussolini, Lars Larsen, Silvio Berlusconi, Peter Brixtofte og de to iranske repræsentanter blevet udelukket af tekniske årsager. Blandt de tilbageværende fremstår den af Uetisk Råd så afholdte forretningsmand John “Rich Pig” Wallace som vinder af flest stemmer, idet han dog dog har Bjarne Riis og de tre dejlige imamer lige i hælene. På baggrund af dette resultat var Rådet mest tilbøjeligt til at lade titlen og prisen tilfalde de tre imamer, men efter at have overvejet sagen nærmere, er Rådet nået frem til den konklusion, at det vil være bedst at ignorere samtlige afgivne stemmer og i stedet lade titlen tilfalde Urban 2. (ca. 1035-1099), der var pave fra 1088 til sin død (Urban må endelig ikke forveksles med det ubehagelige avis-organ af samme navn).

urban_ii

Ganske vist er Urban 2. mest kendt for at have været igangsætter af det første korstog, der blev indledt af det kristne Europa for at generobre de muslimsk-kontrollerede pilgrimsmål i Det Hellige Land, og Urban 2. kan således med god ret ses som en mand præget af ulækker-korrekt etik og moral. Imidlertid medførte de selvsamme korstog så megen død og ødelæggelse, at Urban alligevel med lethed kvalificerer sig til den ærefulde titel. Det faktum, at Urban 2. har været død i 907 år, gør ham også til en oplagt ny generalsekretær for FN, idet organisationen derved (i endnu højere grad end i dag) vil kunne vise sin ineffektivitet og dermed kunne give verden endnu et skub i retning af det herlige, uetiske anarki.

Uetisk Råd vil dog samtidig foranledige, at den store nordkoreanske leder Kim Jong-Il udnævnes til stedfortræder for Urban 2. på FN’s generalsekretærpost, idet Rådet ønsker en fast hånd til at tage sig af den globale koordinering af kampen imod havfugle, fremme af kvindehandel og øvrige uetiske mærkesager.

Hagekorsbygninger – en fryd for øjet!

hagekorsbygningDet er med stor glæde, at Uetisk Råd har modtaget meddelelsen om, at den amerikanske flåde er i besiddelse af noget så lækkert som en bygning udformet som et hagekors – svastika blandt venner.

Rådet betragter bygningens eksistens som et vidnesbyrd om, at klodens magter er på vej til at indse, at uetikken er vejen frem, også når det gælder så vigtige spørgsmål som æstetik og arkitektur. Rådet kan kun opfordre til, at tendensen bliver forstærket med nye pragteksempler på uetisk byggestil, og Rådet har med dette ædle formål for øje udarbejdet et udkast til en liste over eksisterende bygninger, der med fordel kunne forskønnes med uetiske symboler:

  • Eiffeltårnet er jo som bekendt beliggende i det i mangt og meget skvattede Frankrig, men ville kunne peppes gevaldigt op, hvis det fik monteret et diskret, men dog kraftfuldt hagekors på toppen.
  • Europa-Parlamentet huserer i op imod tre bygninger, hvilket naturligvis set fra et uetisk perspektiv er en dejlig respektløs omgang med borgernes midler, men hvis det – på trods af bygningsspredningen – ulækkert-demokratiske parlament skal bevare den mindste smule værdighed, bør alle Parlamentets bygninger dekoreres med billeder af kendte lederskikkelser som Robert Mugabe, Josef Stalin og Ole Krarup.
  • Alle rådhuse i det ganske land bør fremover prydes af freds- og anti-atom-tegn.

Uetisk konkurrence for uetiske personligheder

hitler_gravesen_paroEkstra Bladet kører i øjeblikket en skønhedskonkurrence, hvor forskellige ansatte hos forskellige virksomheder nominerer en kollega, som de finder tiltrækkende og sexet. I sig selv er konkurrencen fuldstændig meningsløs, da Uetisk Råd ikke ønsker, at kollegaer skal være glade for hinanden – kun igennem kold kapitalisme kan vi opnå det værdiløse samfund!

Som alternativ har Uetisk Råd lavet en (u)sympatikonkurrence med en lang række uetiske personligheder. Lad den mest uetiske personlighed vinde!

Følgende personer er kandiderende til titlen som Verdens mest uetiske personlighed 2006:

  • Adolf Hitler
  • Benito Mussolini
  • Bjarne Riis
  • Lars Barfoed
  • Robert Mugabe
  • Lars Larsen (Jysk Sengetøjslager)
  • John “Rich Pig” Wallace
  • Saddam Hussein
  • Bjørn Svin
  • Silvio Berlusconi (forhenværende* ministerpræsident i Italien)
  • 3-kløverimamerne: Ahmed Abu Laban, Ahmed Akkari og Ryad Hlayel (eller hvad han hedder)
  • Lordi (Finlands sejrrige deltagere i Det Europæiske Melodi Grand Prix)
  • Peter Brixtofte
  • Den lille hvide robotbabysæl Paro
  • Mahmoud Ahmadinejad (Irans præsident)
  • Storayatollah Ali Khamenei (Irans statsoverhoved og øverste åndelige leder)
  • Thomas Gravesen

Rådet vil løbende arbejde med at finde nye, (u)værdige kandidater til den glorværdige titel.

Se resultatet af konkurrencen her.

*) Siden bekendtgørelsens affattelse er den korrupte Berlusconi igen blevet regeringsleder i Italien, og Uetisk Råd glæder sig over at se, at verden udvikler sig efter Rådets hoved.

Indlæg nr. 100!

100Uetisk Råd kan nu fejre jubilæum, idet igangværende bekendtgørelse er nummer 100 i rækken af friske og sublime meningstilkendegivelser fra Rådets side. Vi vil derfor holde en kæmpe fest, hvor blandt andet medlemmer af Nationaliseringsrådet vil være inviteret (dog ikke Mugabe, da Rådet har et mindre udstående med præsidenten!). Desuden vil der ikke blive spist svinekød, men der vil blive serveret oksekød. – Og intet andet! Grøntsager, adr! Ydermere vil højre- samt venstreekstreme grupper være at finde til vores fest! Vel mødt!

(Festens tidspunkt og sted oplyses ikke af uetiske årsager).

Interview med Robert Mugabe

mugabe_glorieUetisk Råd har tidligere beskæftiget sig med interviewets kunst, da Rådets udsendte havde den store ære og fornøjelse at interviewe den uetiske rigmand John “rich pig” Wallace, der siden er indtrådt i det af Uetisk Råd nedsatte Nationaliseringsråd. Rådet har nu fået lejlighed til at foretage et interview med Republikken Zimbabwes glorværdige diktatorRobert Mugabe, der ligeledes er medlem af Nationaliseringsrådet.

Da Uetisk Råd møder manden i dennes udsøgte palæ, giver omgivelserne straks Rådets udsendte medarbejder det indtryk, at han hverken er frygtindgydende eller en morderisk diktator. Men heldigvis ved vi bedre her på redaktionen, og gudsketak for det! Og Robert Mugabe, Zimbabwes “præsident”, skjuler da heller ikke sine ledelsesmetoder og -princippper:

– Nu vil jeg selvfølgelig ikke dementere, at vi hos Uetisk Råd roser Dem meget, men for at dette skal fremstå som værende et journalistisk interview, er jeg desværre nødt til at stille dem nogle lidt kritiske spørgsmål!

“Nu er jeg ikke meget for kritiske spørgsmål! Rent faktisk er det noget, jeg helt undgår i min daglige ledelse. For at blive en stærk leder må der ikke fremkomme kritiske – og derved usaglige – ytringer mod en præsidents person. Præsidenter er som cyklen: Stærk i medvind, men svag i modvind.”

– Ja, vi har jo set ønskværdige eksempler på diverse tiltag fra din side, hvor du har straffet politiske modstandere, som har talt for sociale, økonomiske og juridiske reformer af Zimbabwe. Mit spørgsmål er imidlertid: Hvordan kan vi i fællesskab udbrede disse idéer til resten af den tilbagestående, vestlige verden? Og hvornår laver diktaturstater deres “EU”?

“Det er jo lidt svært i disse tider, hvor Osama (bin Laden, red.) har mistet sin uhyre vigtige position i hjertet af Mellemøsten. Og desværre kilder Kina i disse tider de mange tæer i Bush-administrationen. Jeg kan selv godt lide at få kildet mine tæer – men også kun hvis det er af hvide gårdmænd!”

– Ja, nu hvor vi er ved talen omkring de hvide i Afrika, så er Uetisk Råd jo sådan set også en støtte af blandt andet nazismen, så vi kan faktisk ikke lide dig! Farvel og tak!

“Jamen… Dø! DØØØ!!!”

Herfra måtte Uetisk Råds udsending lade livet i den uetiske sags tjeneste! Det forkortede interview blev overdraget Uetisk Råd fra anden side, som vi af uetiske årsager ikke vil oplyse.

Som i så mange andre sager står Rådet splittet i spørgsmålet om konsekvenserne af Robert Mugabes ansvar for drabet på Rådets udsende reporter; en del af Rådets medlemmer (34 %) mener, at Mugabe bør hyldes for sin principfasthed og sin uetiske drabspolitik, mens en anden del af rådsmedlemmerne (45,2 %) ønsker Mugabe ekskluderet af Uetisk Råds Nationaliseringsråd. 20,5 % af rådsmedlemmerne går ind for et kompromis, hvor Mugabe forbliver i Nationaliseringsrådet, men fremover ikke vil få lov til at deltage i møderne i Komiteen til Nazismens Fremme. De resterende 0,3 % af rådets medlemmer ønsker af principielle, uetiske grunde ikke at udtale sig i interview-sagen, idet de er modstandere af samtale i enhver form. Ingen medlemmer af Uetisk Råd har udtalt ønske nedlæggelse af Mugabe-Fonden, der derfor vil fortsætte sit arbejde med at udbrede zimbabweanske ledelsesprincipper.