Tag-arkiv: Adolf Hitler

Valgchok: Ny kanslerkandidat melder sig i Tyskland

Foto: SPÖ Presse und Kommunikation (CC BY-SA 2.0); indeedous/Wikimedia Commons

De fleste troede, at kampen om kanslerposten ved efterårets tyske valg skulle stå imellem Angela Merkel (CDU) og Martin Schulz, hendes udfordrer fra koalitionspartneren SPD. Nu viser det sig imidlertid, at en ny kandidat har meldt sig på banen.

En fremtrædende eks-statsleder af østrigsk oprindelse er nemlig trådt ind i kapløbet; det drejer sig om den tidligere Fører og rigskansler Adolf Hitler (NSDAP). I den brede offentlighed har Hitler spillet en forholdsvis tilbagetrukket rolle siden foråret 1945, hvor han var ude i en større politisk krise og derfor tog ophold i en fryser i Paraguay.

Hitler begrunder sin tilbagevenden til aktiv politik med, at han på den ene side er begejstret over den voldsomme antisemitisme, der nu kommer til orde i de multietniske forstæder i nutidens Tyskland, men at han på den anden side er meget skuffet over, at der ikke rigtig er blevet sat handling bag de hadefulde ord. “Men nu giver vi den max gas!”, tilføjer den smilende eks-fører, der ser frem til at dele ud af sin praktiske erfaring med organisering af folkemord.

Fredsprisen går til Chamberlain og Hitler

Nobels fredspris 1939
Foto: Bundesarchiv (CC BY-SA 3.0)

Af en eller anden grund er der ikke blevet uddelt nogen Nobel-fredspris i 1939. Uetisk Råd vil gerne råde bod på dette problem og har derfor besluttet at tildele fredsprisen til Storbritanniens premierminister, Neville Chamberlain, og Stortysklands Fører og rigskansler, Adolf Hitler.

Det er en række medlemmer af Sveriges rigsdag, der har stået for nomineringen.

Med den fremsynede aftale i München i efteråret 1938 har de to statsmænd sikret, at verden blev skånet for en ny krig. Tanken er lige så enkel, som den er rigtig: fred for enhver pris – fred uanset omkostningerne – fred på alle betingelser.

Uetisk Råd ser med glad forventning frem til, hvad 1940’erne vil bringe af fred, frihed og fremskridt til verdens folk.

Foto: Bundesarchiv (CC BY-SA 3.0)
Foto: Bundesarchiv (CC BY-SA 3.0)

Hitler ferieafløser som diktator i Tyrkiet

hitler_erdoganI Tyrkiet er der kupforsøg og uro og krig i nabolandene, og det er derfor mere end forståeligt, at landets glorværdige leder, Recep Tayyip Erdoğan, har brug for en ferie (i modsætning til alle de statsansatte, hvis ferie er blevet inddraget). Uetisk Råds reportere i Tyrkiet kan nu meddele, at det er Adolf Hitler, der skal varetage vikariatet under sultanens ferie.

Det er ikke så underligt, at valget netop er faldet på den forhenværende Fører og rigskansler. Hitler har haft masser af tid tilovers i de seneste årtier, men er nu blevet tøet op af sin argentinske fryser til denne særlige lejlighed.

Både Erdogan og Hitler leder imperier, der søger at dominere utålelige, demokratiske nabolande.

Erdogan har for nylig udtalt sig om manglen på rent blod blandt sine modstandere, så på dette område skulle der ikke være nogen problemer i at lade Hitler overtage forfølgelsen af de urene.

Erdogan udtalte sig tidligere på året om sin beundring for Hitler.

Jøder, armeniere, kurdere … det ene folkemord kan vel være lige så godt som det andet.

Erdogan vil (i hvert fald officielt) gerne have Tyrkiet ind som medlem af EU under Tysklands ledelse. Hitler havde sine egne “unions”planer.

Begge mænd bærer en karakteristisk moustache.

Erdogan er islamist, og det voldte ikke Hitler problemer at samarbejde med sådanne.

Breiviks sejr og Hitlers fødselsdag

Adolf Hitler og Blondi, 14. juni 1942. Bundesarchiv, B 145 Bild-F051673-0059 / CC-BY-SA
Adolf Hitler og Blondi, 14. juni 1942. Bundesarchiv, B 145 Bild-F051673-0059 / CC-BY-SA

Kunne man tænke sig en mere passende dag end i dag – Hitlers fødselsdag – til domsafsigelsen i Anders Breiviks sag mod den norske stat? “Nej”, svarer den uetiske læser, og Uetisk Råd er enigt.

Solen skinner, og det norske retsvæsen har med sin afgørelse til Breiviks fordel markeret, at menneskerettigheder ikke handler om at beskytte almindelige, uskyldige borgere imod overgreb fra staten, men derimod om at sikre massemorderes og andre kriminelles adgang til maksimal medieopmærksomhed og massivt forbrug af offentlige ressourcer på retssager.

Alle mennesker er født frie og lige, og derfor har Breivik og hans forbillede Hitler også krav på at blive nusset på kinden af staten. Deres handlinger kalder på empati og forståelse – de var også børn engang!

Adolf Hitler som etårig (ca.). Foto: Bundesarchiv, Bild 183-1989-0322-506
Adolf Hitler som etårig (ca.). Foto: Bundesarchiv, Bild 183-1989-0322-506

Tyrkisk takt og tone

Recep Tayyip Erdoğan laver rabia-tegnet, der viser støtte til Det Muslimske Broderskab eller islamisme generelt.
Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdoğan, laver rabia-tegnet, der viser støtte til Det Muslimske Broderskab eller islamisme generelt.

Når man kommer ud for små og store problemer, er det vigtigt at afpasse sin reaktion efter omstændighederne, så man hverken farer op over småting eller går for let hen over det, der betyder noget.

Uetisk Råd har lavet en moderne guide til takt og tone i samarbejde med Tyrkiets store leder, sultan Recep Tayyip Erdoğan:

HÆNDELSE: REAKTION:
Da Osmannerriget begik systematisk planlagt folkemord på op mod 1,5 millioner armeniere, så var der ifølge Tyrkiet tale om et administrativt uheld.
Når et tysk tv-program laver satire med præsident Erdoğan, eller en komiker oplæser et digt, som fornærmer ham, så er der ifølge Tyrkiet tale om en forbrydelse imod menneskeheden, som den tyske regering skal straffe.
Når Erdoğan kommer til at sige, at han er inspireret af Hitler, så er det ifølge Tyrkiet bare en lille misforståelse.

Roskilde-biskop: Vi må ikke dæmonisere Satan

Foto: Martin Munch/Roskilde Stift
Foto: Martin Munch/Roskilde Stift

Biskoppen i Roskilde, Peter Fischer-Møller, har længe været Uetisk Råds betroede medarbejder og agent på det folkekirkelige område. På ægte journalistisk vis har Rådet nu ladet en anden af sine medarbejdere interviewe biskoppen for at høre mere om hans syn på dæmonisering.

Peter Fischer-Møller, er det rigtigt, at du advarer imod dæmonisering, sådan som du lige har fortalt mig?

»Det er helt rigtigt, ja. Vi skal passe meget på, at vi ikke dæmoniserer, for hvis vi dæmoniserer folk, gør vi dem til dæmoner, og det er jo ikke så godt.«

Har du nogen særlige grupper eller enkeltpersoner i tankerne?

»Ja, for eksempel burde vi nok tale pænere om Satan. Jeg mener: Bare fordi han er Satan, er det jo ikke ensbetydende med, at han er Djævelen selv.«

Jo, det er det jo faktisk!

»Nå ja, det kan man sige, tihi. Men vi skal i hvert fald passe rigtig meget på, ja vi skal. Jeg er selvfølgelig ikke selv satanist, men det betyder jo ikke, at vi skal gå i den anden grøft og uden videre skal forsage Djævelen og alle hans gerninger og alt hans væsen!«

Men det er jo ellers præcis det, folkekirken gør i sin trosbekendelse?!

»Ja … ja, jo, det kan du selvfølgelig have ret i, når du absolut vil stille det op på den måde. Men det gælder på mange andre områder. Vi kunne for eksempel nævne de rabiate imamer. Altså, bare fordi de siger, at de går ind for stening og piskning af uskyldige kvinder, er det jo ikke ensbetydende med, at de går ind for stening og piskning af uskyldige kvinder! Her er det vigtigt, at vi ikke skærer alle over en kam. Jeg skal jo ikke gøre mig til dommer over, hvorvidt de vil indføre et kalifat, bare fordi de selv siger, at de vil indføre et kalifat. Vel?«

Det må du vist uddybe lidt.

»Jamen, hvis vi nu sørger for at udstille de radikale imamer i fuld offentlighed, så vil vi svække dem. Man skal også passe lidt på med at sammenligne med nazismen, men man kan jo sige, at det var det samme, der skete med Hitler: Da han først fik rigtig meget opmærksomhed, gik hele hans bevægelse jo lidt i sig selv igen.«

Nej.

»Nejnej, men du forstår jo, hvad jeg mener, ikke?«

Det ved j…

»Du har vist ikke været konfirmand hos mig, hva’? *Fnis*. Nej, jeg mener bare, at hvis vi nu sørger for at gå i dialog med islam, så undgår vi at fordømme det. Hvor ville vi være henne, hvis vi skulle gå rundt og mene, at folk, der mener noget andet end os, mener noget andet end os? Bare fordi man er kristen og tror på den treenige Gud, betyder det jo ikke, at man ikke kan anerkende, at muslimerne også kan have ret, når islam fordømmer tanken om den treenige Gud. Hvis det var sådan, skulle folkekirken jo tage afstand fra islam, og hvor ville vi så være henne?«

Men i en af folkekirkens trosbekendelser (Den Augsburgske Bekendelse, UR) fordømmes islam jo netop af denne grund!

»Nej, det kan jeg ikke mindes, at jeg nogensinde har læst noget om. Det må du have misforstået. Haha! Men jeg mener bare helt grundlæggende, at man ikke skal være så overfladisk. Folk er ikke altid, hvad de giver sig ud for. Det er jo lidt ligesom med mig selv: I nogle belysninger ligner jeg lidt en abe, men det betyder jo ikke, at jeg er det, vel? Hihihihi.«

(Her mistede UR forbindelsen til den udsendte medarbejder, idet Peter Fischer-Møller greb ham og kravlede op på taget af Roskilde Domkirke. Et udvalg under Roskilde Stift overvejer lige nu, om UR-medarbejderen skal betale entré for sit ophold på kirketaget, ligesom folk betaler 60 kr. for at komme ind i kirken).

Waffen-SS – et forbillede for integration

Stormuftien af Jerusalem, Amin al-Husseini, inspicerer bosniske frivillige i Waffen-SS, Schlesien, november 1943. Originalfoto: Bundesarchiv.
Stormuftien af Jerusalem, Amin al-Husseini, inspicerer bosniske frivillige i Waffen-SS, Schlesien, november 1943. Originalfoto: Bundesarchiv

Mangfoldighed og inklusion skal også finde vej til det danske militær, mener Uetisk Råd, der længe har været en beundrer af integrationsborgmester Anna Mee Allerslevs politik. Rådet har nu i samarbejde med en række fremtrædende multietnikere og mangfoldighedskulturalister fået den idé, at forsvaret på dette område kan og bør lade sig inspirere af en stærkt multietnisk militærstyrke, nemlig Waffen-SS.

Den smukke organisation kan beskrives som et multikulturelt integrationsprojekt i Københavns Kommunes ånd, og den spillede en fremtrædende rolle i Tysklands forsøg på at skabe kulturel dynamik i Østeuropa, ikke mindst ved at aktivere den jødiske befolkning og bryde deres negative ghettomønstre med hjælp fra muslimske frivillige.

Uetisk Råd ville gerne have indhentet støtteerklæringer fra f.eks. Basil Hassan, men han lader til at være godt optaget af militære aktiviteter i Mellemøsten.

Uetisk Råds JA-kampagne begynder

Uetisk Råd har længe overvejet, hvordan det kunne deltage i kampagnen for at sikre et ja ved folkeafstemningen den 3. december. Umiddelbart er det svært at føre kampagne på mere uetisk vis, end de etablerede partier allerede gør det, særligt Socialdemokratiets indirekte sammenkædning af et nej med støtte til pædofili og kvindehandel. Men efter nærmere overvejelse er Uetisk Råd alligevel parat med kampagnemateriale, der kan indgå problemfrit i ja-kampagnens ‘argumentation’:

ja-plakat_1ja-plakat_2ja-plakat_3Del Uetisk Råds kampagnemateriale på Facebook! Gør det nu!!!

Alle er ofre, for det er synd for alle

parwani_hussein_trads
Ægte skærmbillede fra dr.dk

Den afghanske instruktør Manyar Parwani, der skal til at lave en usmagelig og derfor seværdig film om den palæstinensisk-københavnske terrorist Omar El-Hussein (1992–2015), omtaler sin hovedperson som ét af tre ofre for terrorhandlingerne i København. De to andre ofre er dem, han selv skød ned, inden han desuden skød mod politiet og derfor selv blev skudt.

Uetisk Råd støtter denne fremstilling af terroristiske mordere som ofre for samfundets luner, og Rådet kan nu afsløre en liste over andre kommende storfilm fra Parwanis hånd:

  • Hitler – Anden Verdenskrigs glemte offer
  • Satan: Det var Gud, der begyndte
  • David Trads. Et portræt

Jesus og Uetisk Råd genopstår

genopstandelsePå grund af tekniske problemer, der uden tvivl skyldes undergravende virksomhed udført af Uetisk Råds mange etiske fjender, har Rådets litterære og kunstneriske produktion ikke været tilgængelig på nettet siden sidste sommer.

Men ligesom de kristne hævder, at Jesus er opstået fra de døde, er Uetisk Råd i dag, påskedag og Hitlers fødselsdag, vendt tilbage med et nyt blogsystem i islamiske farver og med amoralske synspunkter væltende frem fra alle kroge!