Bubber tildeles Elefantordenen

Bubber, der desværre endnu ikke er blevet udnævnt til forsvarschef, blev under klimatopmødet anholdt sammen med nogle Greenpeace-folk uden for Christiansborg. Anholdelsen af Bubber er en skamplet på Danmark, mener Uetisk Råd.

En så stor uetiker som Bubber burde tværtimod hyldes, f.eks. ved at blive tildelt Elefantordenen, og Uetisk Råd har derfor besluttet egenhændigt at tildele Bubber denne orden. Det er kun en fattig tak for de mange timers fordummende tv, som Bubber – også kendt under kunstnernavnet Niels Christian Meyer – igennem årtier har skænket det utaknemmelige danske folk.

Senest har Bubber i forbindelse med anholdelsen demonstreret sin gennemført uetiske personlighed ved at nægte at kende noget til dén aktion, hvor Greenpeace-medlemmer brød loven og snød det ubegavede politi ved at snige sig forklædte ind på Christiansborg: „Jeg sværger på mine børns grav‟, udtaler Bubber, der således også har tillagt sig en slags islamisk talemåde, som Uetisk Råd kun kan bifalde. „Ved profetens barnekones grav‟ havde selvsagt været et endnu bedre udsagn, men der er vel håb om, at Bubber fremover vil blive endnu mere muslimsk, samtidig med at han forhåbentlig vil være i stand til at opretholde sin latterlige stemmeføring, sit ynkelige udseende, sine naragtige udtalelser, sit infantile navn og sine stupide udsendelser.

Forskelsbehandling er svaret

Med stor glæde har Uetisk Råd modtaget nyheden om, at der er indført forskelsbehandling af togpassagerer: Da flere højhastighedstog fra Eurostar gik i stå i Kanaltunnelen, blev passagererne beordret til at blive i togene; kun den tyske supermodel Claudia Schiffer blev hentet ud, og skønt den tyske blondine med sine 39 år på bagen efterhånden er noget udslidt og dermed forringet i værdi, er signalværdien alligevel ikke til at tage fejl af, idet de øvrige 2.000 andre passagerer – herunder astmatikere, gravide og på andre måder handikappede folk – blev efterladt i tunnelen i timevis uden mad, drikke eller oplysninger om, hvad der foregik.

Ganske vist er der foreløbig kun tale om fordummende og ubekræftede rygter, men så meget desto bedre, mener Rådet, der ser et stort potentiale i en fremtidig opprioritering af ønskværdige mennesker i transportmæssige og andre sammenhænge; de uønskede individer kan og bør til gengæld fragtes rundt i kreaturvogne, sådan som man gjorde i Tyskland i fortiden, og som man i et vist omfang stadig gør i den sjællandske regionaltrafik.

Mad og drikke bør helt generelt forbeholdes rige og dermed vigtige mennesker, mens handikappede og gravide og lignende grus i det islamiske samfundsmaskineri kun har godt af at komme på kur eller eventuelt på en lille lejrtur. Information om forventede evakueringstider mv. kan der slet ikke være tale om – der er ingen grund til at belemre de mindreværdige mennesker med oplysninger, som de alligevel ikke kan få ind i deres små, overbebyrdede hoveder.

Styrk Kina, Hitler og Muhammed

Uetisk Råd er som sædvanlig splittet over et uetisk dilemma, denne gang den danske politik vedrørende Tibet og dets forhold til Kina.

På den ene side er Uetisk Råd utroligt glad for Dalai Lama, der rejser rundt i sit tåbelige lagen og får alverdens mennesker til at falde i svime over sine humanistiske banaliteter og ligegyldige talemåder; herved fordummes den vestlige verdens befolkning, hvilket er godt, idet vejen banes for den islamiske undertrykkelse.

På den anden side er Uetisk Råd begejstret over Kinas destruktion af den tibetanske „kultur‟. Kina synes at være i stand til at forene kommunismens totalitære samfundssystem med kapitalismens ødelæggelse og forbrugerisme. Denne bedrift er medvirkende til ødelæggelsen af såvel kultur som natur, så Rådet kan kun bakke op herom.

„Kina er en stor spiller, og landet er i øvrigt også i forhold til snævre danske interesser en vigtig aktør,‟ siger statsminister Lars Løkke Rasmussen, der også påpeger, at Danmark for et år siden indgik en strategisk aftale med Kina om tættere samarbejde om uddannelse, forskning og handel. Uetisk Råds talsmænd, Vidkun Quisling og den afdøde Abu Laban, kunne ikke have sagt det bedre, og efter moden overvejelse er Rådet derfor nået frem til at støtte den danske ét-kinapolitik.

Det er altid godt, når vestlige lande kryber i støvet for østlige diktaturer med profit for øje, og Uetisk Råd ønsker derfor Lars Løkke Rasmussen tillykke med den vellykkede tilnærmelse til Kina. Ligesom Danmark indordnede sig under Hitlers naziregime, indordner vi os nu under Kina, og snart vil vi (i endnu højere grad) underkaste os Muhammeds hære, når de kommer på deres dejlige kameler. Rådet ser frem til dette i spændt forventning og ønsker alle en glædelig vinter-årstid („jul‟ er heldigvis på vej ud på historiens mødding, hvor kristendommen hører til – lad Allah og/eller ateismen herske, mener Rådet).