Kategoriarkiv: nekrologer

Mussolini er død

Benito Mussolini (1926–2016). Foto: Marcelo Montecino (CC BY-SA 2.0)
Benito Mussolini (1926–2016). Foto: Marcelo Montecino (CC BY-SA 2.0)

Den italienske revolutionshelt, leder og mangeårige militære øverstbefalende, Benito Mussolini, er afgået ved døden efter længere tids liv. Det oplyser det statslige nyhedsbureau.

Il Duce havde utallige tilhængere verden over, der alle er knuste over, at Middelhavets største statsmand er gået bort.

Han formede Italien”, skriver DR, der altid har haft sympati for den flamboyante politiker og derfor har sat en beundrer til at skrive nekrologen, mens Europa-Kommissionens præsident, Jean-Claude Juncker, noterer sig, at “verden har mistet en mand, som var en helt for mange”.

Idealisten Mussolini, der blandt andet var kendt for sin retoriske slagstyrke, spillede igennem årtier en afgørende rolle i Italiens politiske historie, selvom hans metoder af nogle er blevet betragtet som kontroversielle. Det vides endnu ikke, hvordan Mussolinis parti – det eneste i landets parlament – vil føre hans social-nationale revolution videre.

I et tilbageblik på Mussolinis karriere vil mange særligt hæfte sig ved det meget nære forhold, som Mussolini opbyggede med venligtsindede stormagter på såvel det militære som det økonomiske område. Krigsførelse i Afrika spillede også en vigtig rolle i Mussolinis udenrigspolitik, der blandt andet havde til hensigt at trodse den amerikanske imperialisme.

Mussolinis politiske modstandere har ikke udtalt sig, da de desværre ikke er i stand hertil.

Muhammad Ali – en uetisk kæmpe er faldet

Muhammad Ali heiler efter at have modtaget en fornem orden fra Uetisk Råd
Muhammad Ali heiler efter at have modtaget en fornem orden fra Uetisk Råd. Foto: pete troshak (CC BY 2.0)

Det er hårde tider for uetikken. Ganske vist vindes der sejre overalt, men gamle kæmper falder også. Uerstattelige uetikere som kulturpersonligheden Stalin, showbizz-fænomenet Gadaffi og skatteunddrageren Klaus Rifbjerg er ikke længere iblandt os; og senest har bokselegenden Muhammad Ali forladt den uetiske slagmark på jorden og er draget mod den uetiske himmel.

Hvordan udtales Muhammad Ali? På dansk siges det med flad og blød udtale, sådan at Muhammad bliver til Muhammed, og Ali har tryk på første stavelse, ligesom det tvivlsomme kaffemærke Ali. Hvis du derimod gerne vil lyde international og opblæst, skal du i stedet sige Muhammad med hårdt d og Ali med tryk på sidste stavelse.
Hvordan udtales Muhammad Ali? På dansk siges det med flad og blød udtale, sådan at Muhammad bliver til Muhammed, og Ali har tryk på første stavelse, ligesom det tvivlsomme kaffemærke Ali. Hvis du derimod gerne vil lyde international og opblæst, skal du i stedet sige Muhammad med hårdt d og Ali med tryk på sidste stavelse.

Muhammad Ali (født Cassius Clay) fortjener at blive husket for sin store indsats for uetikkens fremme. Her tænker vi naturligvis særligt på hans medlemskab af den stærkt racistiske, voldsprægede og antisemitiske organisation Nation of Islam (der i øvrigt sidenhen har fået forbindelse til Scientology).

Ali gjorde desuden en betydelig indsats for at fremme undertrykkelsen af kvinder, eksempelvis ved at insistere på, at hans kone skulle gå med det muslimske hovedtørklæde, da han var konverteret til islam; hendes afvisning resulterede i skilsmisse. I alt nåede Muhammad Ali at være gift fire gange, men fik desuden to børn som resultatet af utroskab. At han ikke blev stenet som følge heraf, skyldes ifølge hemmeligstemplede kilder, at han blev benådet af Uetisk Råds shariadomstol (som Zenia Stampe stadig ikke er medlem af).

Æret være Muhammad Alis uetiske minde!

Bonusinfo: Sultan Erdogan kommer til begravelsen!

Anker Jørgensens død og Manu Sareens partiskifte

Anker Jørgensen, 1975 (foto: Nationaal Archief)
Anker Jørgensen, 1975 (foto: Nationaal Archief)

Tidligere statsminister Anker Jørgensen er død, og nuværende uetiker Manu Sareen er skiftet til Alternativet. Nogle ville måske have ønsket, at det var omvendt, men sket er sket.

Uetisk Råd begræder, at Danmark ikke længere ledes af inkompetente båtnakker som Anker Jørgensen, men glæder sig over, at landet i stedet ledes af uduelige fjolser, der har læst en bachelor i samfundsfag og videregående rundkredspædagogik, hvor de har fået bekræftet deres infantile meninger om statens indretning.

Vi er i trygge hænder på vej ud over afgrundens rand.