Elia: Farlig kunst er ægte kunst

Ingvar Cronhammar: Elia. Foto: BlueberryFire.
Ingvar Cronhammar: Elia. Foto: BlueberryFire.

En ung mand er faldet i døden på Ingvar Cronhammars skulptur Elia i Herning. Manden løb om kap med sine venner op ad skulpturen og hoppede derefter over et hegn, således at han faldt ti meter ned og dræbtes.

Uetisk Råd mener, at dødsfaldet må ses i et kunstnerisk perspektiv. Elia er nemlig en skulptur, der har formået at cementere Hernings status som en håbløst kulturfattig provinsby uden raffinement. (Det er i øvrigt indlysende logisk, at et dansk kunstmuseum i Herning har navnet HEART, der lissom betyder Herning Art, altzå international kunst i verdensklasse, ik’å!)

Samtidig tjener skulpturen så fint det uetiske formål at fremmedgøre mennesker fra ethvert tilhørsforhold til verden. Nu, hvor “skulpturen” ikke bare i overført forstand, men helt konkret har kostet sit første menneskeliv, må vi således sige: Det er dét, kunsten kan!

Skulpturen, der kostede 23 millioner kroner at opføre (jo den gjorde, slå det op!), kan to ting: Dels er den i stand til at runge, når lynet slår ned, og dels udsender den en 8,4 meter høj gasflamme på tilfældige (dvs. computerstyrede) tidspunkter. Med andre ord er kunstværket dybest set en bøvsende kolos, der indimellem tænder ild til sine egne prutter.

Ifølge modernistisk æstetik er kunstens opgave jo at provokere og at være farlig, uanset hvad den provokerer, og uanset hvilket formål provokationen tjener (sjældent andet formål end sig selv). Elia er derfor et ægte kunstværk, der provokerer og er farligt, idet værket giver sine ubegavede brugere det nødvendige skub fremad, ud i det blå, hvor de mister fodfæstet og måske finder sig selv. Alle pengene værd.

elia_advarsel

Messerschmidt, OLAF og EU-svindlen

Foto: Elgaard (CC BY-SA 3.0)
Foto: Elgaard (CC BY-SA 3.0)

Morten Messerschmidt tildeles nu Uetisk Råds boomerang-pris, der tidligere kun er blevet uddelt til Mogens Jensen.

Morten “Me-262” Messerschmidt modtager naturligvis prisen, fordi han først har brugt årevis på at udstille og latterliggøre EU-svindel og tåbelig anvendelse af EU-midler, hvorefter han selv bliver taget med fingrene i Unionens enorme kagedåse. En gavnlig bivirkning ved hele dette cirkus er selvsagt, at opmærksomheden flyttes væk fra EU’s overforbrug og hen på Messerschmidts ynkelige udskejelser.

Uetisk Råd blev (ligesom alle danske journalister m.fl.) meget overrasket over at erfare, at EU har et særligt kontor for svindelbekæmpelse; det svarer jo lidt til, at brandvæsnet har et særligt kontor for brandslukning, eller at Carlsberg også har en særlig afdeling, der brygger øl, osv.

Endnu sjovere er det naturligvis, at kontoret hedder OLAF. Uetisk Råds dybdeborende journalister kan nu afsløre, at OLAF kun er ét blandt mange kontorer af samme slags:

  • ANNA: Accessible Naïve Nepotistic Agency
  • ELSA: European League of Supplemental Adults
  • HANS: Honest Agency of New Standards
  • SVEN: Supreme Vacuum of European Nobodies (= Europa-Parlamentet)
  • KRISTOFFER: Klan of Rich Idiots and Sadists who like Terrorising Octopuses, Financial Fraud and Extravagant Røvtur

Trille: Øjet i det høje – analyse af verdens næstbedste sang

Jesper Jensens kamp for skabelsen af socialismens nye menneske har båret frugt. Foto: proacguy1 (CC BY-SA 2.0)
Jesper Jensens kamp for skabelsen af socialismens nye menneske har båret frugt. Foto: proacguy1 (CC BY-SA 2.0)

Både Trille og tekstforfatteren Jesper Jensen er døde. Til gengæld lever f.eks. Lady Gaga og Said Mansour stadigvæk, og sådan er der så meget.

Onde tunger vil måske hævde, at kommunisten Jesper Jensen var hjernedød allerede fra engang i 1960’erne, men den slags rygter skal ikke forhindre os i at mindes Trilles eneste egentlige bedrift i tilværelsen: nemlig at synge en sang med en tekst, der ikke giver mening. Eller rettere: Den giver glimrende mening – meningen er bare forkert.

Eftersom sangen dermed bidrager aktivt til fordummelsen af det i forvejen snotdumme samfund, må den betegnes som en uetisk perle. Faktisk vil Uetisk Råd ikke tøve med at udråbe sangen til at være den næstbedste i hele verden (idet den bedste naturligvis er Sådan er kapitalismen).

Udover det berømte omkvæd – »Ham Gud han er eddermame svær at få smidt ud« – findes tekstens egentlige pointer i en række postulater om Gud, som Trille synger med sin karakteristiske hæse/skrigende/yndefulde stemme i slutningen af hvert vers (strofe):

  • han er streng, men så forbandet uerfar’n
    han har aldrig nogensinde været barn.
  • men selvføl’ig det er synd han har den drift
    det er nok fordi han aldrig selv var gift.
  • han fik aldrig selv sat ild på sin cigar
    for han ordned’ jo Maria pr. vikar.
  • men selvføl’ig hvad har gud forstand på sjæl
    når han aldrig nogensind’ var menske sel’.

Som uetisk analytiker må man naturligvis først og fremmest græde af glæde over de smukke rim, særligt dette:

sjæl – sel’

Det er imidlertid ikke bare formen, der er en kilde til uetisk glæde. Også indholdet er nemlig fyldt med misforståelser, vrøvl og sexisme – og dermed uetisk korrekt.

»aldrig nogensinde været barn«

Påstanden i første vers – at Gud aldrig har været barn – er en bedrift, fordi det glemmer, at Gud ifølge kristendommen lader sig føde (inkarnere) som mennesket Jesus Kristus. Eller med andre ord, så den uetiske læser også kan forstå det: Jesper Jensen og Trille har tilsyneladende overset juleaften. De forsøger altså at latterliggøre kristendommen, men lægger ud med at gå fejl af den mest centrale pointe i kristendommen overhovedet. Heldigt at Bob Dylan ikke har nået at få overrakt sin nobelpris endnu, for så kan den stadig nå at blive givet posthumt til Trille og hendes tekstforfatter, Jesper Jensen.

»aldrig selv var gift«

Den næste påstand er, at Gud aldrig selv var gift. Det hævder kristendommen også. Til gengæld forsøger tilhængere af nyreligiøse bevægelser ved enhver lejlighed at promovere idéen om, at Jesus var gift med Maria Magdalene. Hele Dan Browns Da Vinci-mysteriet er bygget op omkring denne påstand. Hvis man skal tro Jesper Jensen og Trille, er det altså et problem for kristendommen, at den ikke er enig med de nyreligiøse kulter.

Det kunne Uetisk Råd ikke have udtænkt bedre, men nu havde Jesper Jensen jo også gjort det for os.

»han ordned’ jo Maria pr. vikar«

I tredje vers må man naturligvis glædes i sit uetiske hjerte over den gode formulering om at »ordne« en kvinde; man fornemmer tydeligt Trilles enorme engagement og betydning i kvindekampen.

Samtidig demonstrerer Jesper Jensen og Trille også her en vidunderlig forståelse for, hvordan man fordummer folket mest muligt. Påstanden om, at Maria (Jesu mor) skulle være blevet gravid »pr. vikar« overser nemlig igen et centralt dogme i kristendommen: at Jesus blev undfanget af Gud Helligånd.

Den kristne evangelist Lukas formulerer det sådan:

Helligånden skal komme over dig [: Maria], og den Højestes kraft skal overskygge dig (Luk 1,35)

Den kommunistiske evangelist Jesper Jensen misforstår pointen, men præsenterer en formulering, der er uendeligt meget smukkere:

han ordned’ jo Maria pr. vikar.

Uetisk Råd klapper i sine klistrede hænder af begejstring.

»han aldrig nogensind’ var menske sel’«

Det eneste, som Uetisk Råd elsker mere end religiøs undertrykkelse, er religionskritik, der ikke ved, hvad den snakker om. Således også her i fjerde og sidste vers, hvor Trille og Jesper Jensen mejsler deres påstand ud: at den kristne Gud aldrig var menneske, og at det er derfor, han har/er et problem. Det er ganske vist det modsatte af alt, hvad kristendommen på noget tidspunkt har hævdet; men netop derfor er det en vellykket/hjernedød og korrekt/åndssvag kritik. Lige siden Jesu tid har den kristne kirke kæmpet mod kætterske bevægelser, der benægtede Jesu guddommelighed. Nu opfatter Jesper Jensen og Trille så det hele, som om det er kirken selv, der står for de samme kætterier, hvorefter de gør nar ad den af samme grund.

Det, der skulle være en kritik af kristendommen, bliver altså en kritik af en gud, der ikke har noget med det kristne gudsbillede at gøre. Et selvmål af store, uetiske dimensioner og dermed 100 % rigtigt.

Påstanden om en gud, der ikke selv blev menneske, men som alligevel er optaget af sin egen liderlighed, passer til gengæld som afhugget hånd i handske til en helt anden religion, hvilket også allerede har medført en nyindspilning af Trille-klassikeren.

Henrik Marstal – en ægte racist

Henrik Marstal. 100 % ægte racist. Kun den rene vare!Efterhånden kan “racisme” betyde alt muligt. Alle, der mener noget, som nogen ikke bryder sig om, kan udråbes til at være racister og nazister. Uetisk Råd er på den ene side glad for denne udvikling, fordi den udvander betydningen af ordene og således gør det muligt at snige nazisme ind ad bagvejen, uden at nogen opdager det. Men på den anden side betyder det netop også, at man risikerer at overse den ægte racisme, når man møder den, således at man ikke kan glæde sig over den.

Rådet har derfor besluttet at oprette en ny mærkningsordning, der skal beskytte forbrugerne mod vildledning, når de er på udkig efter ægte racisme. Første modtager af det nye mærke er musikperzonen Henrik Marstal. Han mener, at nogle racer fylder for meget i det offentlige rum, og han er af den faste overbevisning, at folks rettigheder afhænger af deres racemæssige tilhørsforhold. Henrik Marstal er med andre ord en ægte, uforfalsket racist. Samtidig beskylder han andre for at være racetænkere, hvilket kun bidrager til festen.

Hvis De søger ægte racisme, skal De gå til Henrik Marstal. Vogt Dem for efterligninger!

aegte_racist_uetisk_raad_kun_den_rene_vare

Billund – en børnehave på engelsk

KolikbarnetGenierne i Billund Kommune har besluttet, at kommunens gadenavne fremover skal have noget med barndom at gøre, som f.eks. Gemmestedet og Rokketanden (we kid you not). Desuden forklarer et byrådsmedlem fra Dansk Folkeparti, at de dansk/nordiske bogstaver Æ, Ø og Å ikke må indgå i navnene, for det kan engelsktalende mennesker (der godt nok endnu ikke helt udgør en majoritet i kommunen) ikke finde ud af; så Blokfløjten og Snørebåndet duer ikke.

Uetisk Råd bakker fuldstændigt op om denne idé. Det kan ikke gå hurtigt nok med at omdanne hele verden til en engelsktalende børnehave, imens flere og flere af samfundets vitale funktioner falder fra hinanden. Som hjælp til Billund har vi udarbejdet nogle flere forslag, men desværre er der Æ, Ø og Å  i nogle af dem. We’re sorry, Cargrove Municipality.

Sengevæderen

Lortebleen. Forældreintra

Anne Marie Helger – næste års nobelprismodtager?

anne_marie_helgerNu hvor Bob Dylan lidt overraskende har fået Nobelprisen i litteratur, er det på tide at vende opmærksomheden imod en anden stor, internationalt anerkendt kunstner, nemlig Anne Marie Helger. Uetisk Råd har derfor hyret en flok biografer (altså personer, der skriver biografier, ik’å), som har gravet alverdens materiale frem om Helger, så hun kan stå stærkest muligt i opløbet til næste års prisuddeling.

Med stolthed kan Rådet derfor nu præsentere en samlet liste over alt, hvad Anne Marie Helger har bidraget med til menneskeheden siden sin fødsel i 1946:

  •  

Hvad er en politibutik?

Fyns Politi har lukket sine lokale politistationer og erstattet dem med såkaldte “politibutikker”. Er det en korrekt betegnelse, og hvad betyder det? Uetisk Råd hjælper de rådvilde fynboer på vej:

Rigtig butik Politibutik
Sælger butikken varer? ✔ Ja ✘ Nej
Har butikken fast personale? ✔ Ja ✘ Nej
Har butikken faste åbningstider? ✔ Ja ✘ Nej
Har butikken en kasse? ✔ Ja ✘ Nej
Har butikken kunder? ✔ Ja ✘ Nej
Er butikken indrettet som en butik? ✔ Ja ✘ Nej
Er butikken en butik? ✔ Ja ✘ Nej
Er butikken et aflåst mødelokale for politifolk, der ellers arbejder andre steder? ✘ Nej ✔ Ja

Det kan således konkluderes, at “politibutik” er den helt rigtige betegnelse. Uetisk Råd bakker derfor helt og aldeles op om Fyns Politis vellidte direktør, Kit Claudi Grøn-Iversen, der altid stråler af begavelse, omtanke og klogskab.

Politidirektøren i en tidligere inkarnation som konservativ byrådskandidat.
Politidirektøren i en tidligere inkarnation som konservativ byrådskandidat.

Fredsprisen går til Chamberlain og Hitler

Nobels fredspris 1939
Foto: Bundesarchiv (CC BY-SA 3.0)

Af en eller anden grund er der ikke blevet uddelt nogen Nobel-fredspris i 1939. Uetisk Råd vil gerne råde bod på dette problem og har derfor besluttet at tildele fredsprisen til Storbritanniens premierminister, Neville Chamberlain, og Stortysklands Fører og rigskansler, Adolf Hitler.

Det er en række medlemmer af Sveriges rigsdag, der har stået for nomineringen.

Med den fremsynede aftale i München i efteråret 1938 har de to statsmænd sikret, at verden blev skånet for en ny krig. Tanken er lige så enkel, som den er rigtig: fred for enhver pris – fred uanset omkostningerne – fred på alle betingelser.

Uetisk Råd ser med glad forventning frem til, hvad 1940’erne vil bringe af fred, frihed og fremskridt til verdens folk.

Foto: Bundesarchiv (CC BY-SA 3.0)
Foto: Bundesarchiv (CC BY-SA 3.0)

Enhedslisten udsmykker Folketinget

Enhedslistens forslag til udsmykning af folketingssalen
Enhedslistens forslag til udsmykning af folketingssalen

Efter lidt diskussion frem og tilbage om placeringen af Dannebrog i Folketinget er det med Uetisk Råds hjælp lykkedes at finde et rimeligt kompromis. Enhedslisten var utilfreds med, at nogen kunne få den idé at placere Danmarks flag i Danmarks parlament. Derfor er løsningen blevet, at der godt nok kommer et flag, men at Enhedslisten får lov at bestemme, hvilket flag det skal være. Og Uetisk Råd kan nu med glæde meddele, at kommunisterne allerede har truffet deres valg. Resultatet ses her.