Tag-arkiv: retspleje

Menneskerettighedsdomstolen sætter Ubåds-Madsen på fri fod

Foto: Joi Ito (CC BY 2.0)

Livstidsdommen til Peter Madsen er en krænkelse af hans ret til privatliv, mener Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, som derfor har omstødt Madsens dom for planlagt mord og seksuel mishandling.

Uetisk Råds udsendte korrespondenter i Strasbourg erfarer, at domstolen har lagt særlig vægt på, at fængsel på livstid ville indebære en alvorlig begrænsning af Raket-Madsens muligheder for at udfolde sin menneskelighed uden indgreb fra statsmagtens side. Den høje ret anfører også, at opholdet i fængslet ville krænke Peter Madsens ret til et familieliv, jf. Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK, artikel 8, stk. 1).

Pape: Der er intet at gøre

“Det er trist, men vi er bundet af vore internationale forpligtelser”, lyder det fra justitsminister Søren Pape “Mega” Poulsen, da han gør klar til at løslade den entreprenante Peter Madsen.

“Godt nok er der en masse undtagelser i konventionen, så intet land skulle være tvunget til at foretage idiotiske og samfundsundergravende handlinger på grund af menneskerettighederne; men jeg kan simpelthen bare ikke se, hvordan vi kan gøre dette i praksis. Bare der var en slags politisk ledelse på retsområdet”, tilføjer den nedtrykte justitsminister.

Socialdemokratiet har udsendt en pressemeddelelse, hvori partiet skarpt kritiserer “Mega” Poulsen og lover at fortsætte hans linje uden ændringer.

Flere politiske udgydelser (men ingen konkret handling) ventes at følge.

Når landsretten sover

Reportagefoto fra Østre Landsret.
Reportagefoto fra Østre Landsret.

En pinagtig sag skal gå om i Østre Landsret, fordi én af domsmændene faldt i søvn, mens retten tog stilling til spørgsmålet om voldtægt af et barn.

Uetisk Råd bifalder fuldstændigt landsrettens fremgangsmåde, der giver dobbelt uetisk gevinst: På den ene side er det bedst for den uetiske retsusikkerhed, at så mange som muligt sover under retssagerne; og på den anden side skal sagens parter nu slæbes igennem en opslidende gentagelse af forløbet, fordi ingen i landsretten kunne tage sig sammen til at prikke til den sovende domsmand, selvom dommerne blev gjort opmærksomme på “problemet” undervejs.

Fremgangsmåden bør udbredes mest muligt i retsvæsnet, mener Uetisk Råd. Rådet foreslår derfor, at der sprøjtes bedøvende gasser ud over nævninge og domsmænd, så de falder i søvn hurtigst muligt. I visse tilfælde kan Zyklon-B også overvejes.

Bevidstløse ofre er ikke ofre

Bare gå til den, hun er sikkert med på den værste! (men det behøver du ikke undersøge først)
Bare gå til den, hun er sikkert med på den værste! (men det behøver du ikke undersøge først)

Retten i Roskilde har frifundet tre unge mænd for gruppevoldtægt af en pige bag en busk, eftersom det angivelige offer ikke sagde fra, hvorfor de var i god tro. Ganske vist var “offeret” bevidstløs af alkohol og insulinmangel, men den detalje synes ikke at have spillet nogen rolle i rettens overvejelser. Og med rette, mener Uetisk Råd.

Rådet ønsker desuden, at samme princip bliver indført på andre områder:

  • Det skal også være lovligt at tage penge og smykker fra bevidstløse mennesker. Det er ikke røveri, eftersom man jo ikke kan vide, om personerne havde lyst til at give tingene som gave, hvis de var ved bevidsthed; så det havde de nok.
  • Hvis du ser et hus, hvor beboerne er taget på ferie, så flyt ind; du kan jo ikke vide, om de ville have inviteret dig indenfor, hvis de havde været hjemme.
  • Er én, du kender, død? Så lav et testamente i vedkommendes navn, hvor du arver alt. Hvis den døde havde været i live, ville han/hun/hen/høn/det/– måske have syntes, at det var i orden.
  • Driver du en stat? Så optag store lån og lad statens institutioner gå i forfald, så alting synker hen i kriminalitet og parallelsamfund; dine små børn ville sikkert sige ja tak til at få deres fremtid ødelagt, hvis de ellers kunne tale.

Opdatering: Det viser sig nu, at retten lagde til grund for sin kendelse, at pigen ikke var bevidstløs. Æv, mener UR.

Breiviks sejr og Hitlers fødselsdag

Adolf Hitler og Blondi, 14. juni 1942. Bundesarchiv, B 145 Bild-F051673-0059 / CC-BY-SA
Adolf Hitler og Blondi, 14. juni 1942. Bundesarchiv, B 145 Bild-F051673-0059 / CC-BY-SA

Kunne man tænke sig en mere passende dag end i dag – Hitlers fødselsdag – til domsafsigelsen i Anders Breiviks sag mod den norske stat? “Nej”, svarer den uetiske læser, og Uetisk Råd er enigt.

Solen skinner, og det norske retsvæsen har med sin afgørelse til Breiviks fordel markeret, at menneskerettigheder ikke handler om at beskytte almindelige, uskyldige borgere imod overgreb fra staten, men derimod om at sikre massemorderes og andre kriminelles adgang til maksimal medieopmærksomhed og massivt forbrug af offentlige ressourcer på retssager.

Alle mennesker er født frie og lige, og derfor har Breivik og hans forbillede Hitler også krav på at blive nusset på kinden af staten. Deres handlinger kalder på empati og forståelse – de var også børn engang!

Adolf Hitler som etårig (ca.). Foto: Bundesarchiv, Bild 183-1989-0322-506
Adolf Hitler som etårig (ca.). Foto: Bundesarchiv, Bild 183-1989-0322-506

Uetisk Råd etablerer shariadomstol – Zenia Stampe ikke med

zenia_stampe_jihadUetisk Råd er rystet i sin amoralske grundvold, efter at TV2 har afsløret de sharia-forhold i danske moskéer, som har været offentligt kendt og omtalt i interviews, bøger og artikler i mange år. Moskéer forkynder islam – den vanvittige afsløring bør have taget alle med bukserne nede eller burkaen oppe.

Formanden for Grimhøjmoskéen forsøger at tale udenom med den dumme begrundelse, at det er faktuelt sandt, hvad der siges:

Vores imam er nødt til at svare, hvad han har læst i bøgerne om sharia, når TV 2s spion spørger ham om sharia. Vi kan ikke snyde og sige nogle forkerte ting om vores religion.

Det, som Uetisk Råd er allermest rystet over, er imidlertid ikke bare den revolutionerende afsløring af det, alle vidste i forvejen. Nej, Rådet er slået til tælling over den totale slaphed og betonhumanistiske rundkredspædagogik, der præger de islamiske parallelsamfunds ‘retssystem’. Et godt eksempel på den horrible tilstand er jødehaderen Abu Bilal, der underviser i shariaens regler om stening af utro:

Hvis en gift eller skilt kvinde begår utugt, og hun ikke er jomfru og begår hor, så skal hun stenes til døden.

Uetisk Råd har aldrig nogensinde hørt om en så slatten holdning. Tænk at jomfruer kun straffes med piskeslag, mens gifte eller skilte skal stenes ihjel. Hvorfor skal jomfruerne ikke nyde godt af shariaens fulde potentiale? Har man hørt mage til karakterløshed? Og det bliver værre endnu, når det forlyder fra de kommunalt understøttede imamer, at folk, der forlader islam, skal myrdes. Et måbende Uetisk Råd står tilbage med ét spørgsmål efter at have hørt om denne fuldkomne mangel på rygrad og konsekvens: Hvor kommer tortur ind i billedet?

Netop som man troede, at det ikke kunne blive værre, kommer Kasem Ahmad på banen med opfordringer om, at ægtefæller gensidigt skal voldtage hinanden, og at utro kvinder skal stenes ihjel af hensyn til at sikre fred og ro i familien:

»Er det ikke vigtigt, at vi har et godt forhold i familien? Hvad er alternativet? Jeg kan ikke se, at det er uden for lovens rammer. Han siger, at det står i islam. Jeg kan ikke se, at der er noget galt i det.«

For Kasem Ahmad er stening en del af sharia, der er den islamiske betegnelse for guds lov. Og hvis han tager afstand fra sharia, mener han ikke længere, han er muslim.

Øøøøødddd, mener Uetisk Råd. Man skal da ikke myrde for at sikre fred og ro i familien – mordet skal da være et mål i sig selv! Hvornår hører denne jammerlige udvanding af principperne op?

Det er på tide, at Danmarks muslimer får reel vejledning, der ikke er sovset ind i Grimhøjs ynkelige eftergivenhed, og Uetisk Råd har derfor besluttet at oprette sin egen shariadomstol, der vil fælde sine domme med en helt anderledes konsekvent holdning end den hippie-agtige nusse-på-kinden-politik, der åbenbart dominerer i de islamiske teselskaber.

Et medlem af Rådet havde foreslået, at Zenia Stampe skulle være retspræsident for den nye domstol, men det siger sig selv, at hun – trods sin uhyre uetiske kompetence – naturligvis er diskvalificeret alene af den indlysende grund, at hun er kvinde.

Forslag til ny amerikansk højesteretsdommer

Dommerne Antonin Scalia (venstre) og Ulla Ingerslev (højre). Originalfotos: Stephen Masker og BananWiki
Dommerne Antonin Scalia (venstre) og Ulla Ingerslev (højre). Originalfotos: Stephen Masker og BananWiki

Da et af medlemmerne af USA’s højesteret, Antonin Scalia, er død, skal der udnævnes en ny dommer; og de amerikanske partier er straks begyndt at slås om, hvem der skal afgøre udnævnelsen. Uetisk Råd og Domstolsstyrelsen har sammensat en liste over egnede uetiske kandidater:

Straf ofre og beløn gerningsmænd

Den sympatiske radikale politiker, historiker og forlægger m.m. Sven Skovmand har udtalt, at det franske satireblad Charlie Hebdo selv var ude om det massemord, som to muslimske terrorister begik på redaktionen som følge af bladets latterliggørelse af Muhammed. Desuden foreslår Skovmand, at arrangørerne af karikaturdebatten på Krudttønden skal anklages for uagtsomt manddrab, fordi de burde have vist, at deres arrangement ville blive et mål for muslimsk terror.

Uetisk Råd bifalder helhjertet Skovmands idé om at gøre gerningsmænd til ofre, mens gerningsmændenes oprindelige ofre omvendt gøres til gerningsmænd og straffes derefter. Rådet kan henvise til både historiske og nutidige eksempler på denne helt igennem rimelige og velbegrundede fremgangsmåde:

  • Den agtværdige bevægelse Fattigdomspartiet ønsker en omstrukturering af NATO, således at et angreb på et medlemsland automatisk medfører, at alle andre medlemslande også angriber det pågældende land.
  • Nazityskland opkrævede betaling fra de tyskbesatte lande for at dække de omkostninger, som besættelsen havde påført Nazityskland.
  • Muslimske kvinder, der bliver voldtaget, kan stenes til døde for utroskab (idet de dog i nogle tilfælde kan nøjes med at gifte sig med “voldtægtsmanden”).

Uetisk Råd foreslår desuden, at det tyske Forbundsværn (i uetiske kredse stadig kaldet Værnemagten) skal begynde at sende regninger til de overlevende efterkommere af de millioner af jøder, som Nazityskland myrdede under Holocaust. Det kan ikke passe, at almindelige sagesløse skatteydere skal dække omkostningerne ved det slid, som de pågældende jøder har påført Det Tredje Riges krigsmateriel, jernbanevogne og koncentrationslejre ved at blive skudt eller gasset og brændt af SS og Værnemagten.

Lovlig kniv = lovligt drab

På baggrund af den seneste tids megen debat om kniv-vold er det blevet foreslået at forenkle reglerne, så man simpelthen forbyder at bære nogen form for kniv i nattelivet mv.

Uetisk Råd er enig i behovet for en regelforenkling, men rådet mener ikke, at man bør forbyde alle knive; i stedet bør man samkøre reglerne, så enhver handling, der begås med en lovlig kniv, ikke skal regnes for en forbrydelse. Omskæring og drab, som bliver begået med lovlige knive (eller andre våben), bør derfor lovliggøres. Derved gøres retsvæsnet moderne og effektivt, mener Uetisk Råd. Samtidig ønsker rådet at ændre straffelovens § 254, således at strafferammen justeres og ordet ikke indføjes:

  • Nuværende formulering:
    § 254. Med bøde eller fængsel indtil 3 måneder straffes den, som forsætligt eller uagtsomt overlader barn under 15 år, sindssyg, mentalt retarderet eller beruset person farligt våben eller sprængstof.
  • Ny formulering:
    § 254. Med bøde eller fængsel indtil 163 måneder straffes den, som forsætligt eller uagtsomt ikke overlader barn under 15 år, sindssyg, mentalt retarderet eller beruset person farligt våben eller sprængstof.

Ændring af arveloven

rigmandUetisk Råds Racebevidsthedskommission foreslår herved en ændring af arvelovgivningen, sådan som den kommer til udtryk i lovbekendtgørelse 2001-08-14 nr. 727, Arvelov, som ændret ved L 2005-06-24 nr. 542:

§ 4, hvis fulde ordlyd i dag er således:

  • § 4. Adoption begrunder samme arveretlige stilling som virkeligt slægtskab, medmindre andet følger af reglerne i adoptionslovgivningen.”

Dette skal selvfølgelig ophæves grundet visse racemæssige betragtninger (jf. dog også Rådets bekendtgørelse vedr. racediskrimination).

I stedet vil en ny bestemmelse med følgende ordlyd indsættes:

  • § 4. Hvad der efter denne lov tilkommer arveklasserne, jf. §§ 1 – 3, vil kun komme i anvendelse, såfremt den arvende eller arvingerne har en nettoformue på mindst 1.000.000 kr. ved tidspunktet for arveladerens død.

    Stk. 2. Hvis kravet i stk. 1 ikke opfyldes, vil overførslen ske udenfor slægt efter en geografisk* betragtning. Det i stk. 1 nævnte krav om nettoformue finder også anvendelse i denne sammenhæng.”

*) Det geografiske arveprincip finder altså sted således, at man med arveladerens hus som “cirklens centrum” finder frem til den nærmeste beboer i omegnen, som på arveladerens dødstidspunkt har en nettoformue på mindst 1.000.000 kr. Hvis der er flere beboere, som bor lige langt fra arveladeren, vil arven tilkomme disse til deling.

Dyreetisk Råd og Uetisk Råd er enige!

Uetisk Råd er for første gang nogensinde enig med det Dyreetiske Råd. Rådet, der skal værne om dyrenes udvikling og velfærd, har nu udtalt, at sex med dyr er i orden og fortsat skal være lovligt, “så længe dyret ikke lider overlast”. Hvordan denne afgrænsning rent faktisk vurderes, må ud fra et rent retligt synspunkt være både diskutabelt og tvivlsomt, og derfor hilser Uetisk Råd det velkomment. Dyret har ingen mulighed for at sige fra – dels forstår vi mennesker ganske enkelt ikke dyrenes sprog (udover store smerteskrig, måske), og dels vil en dyremishandler jo netop heller ikke melde sig selv til politiet, hvis dennes “udkårne” udviser tegn på smerte.

På det foreliggende grundlag stilles dyrenes retsgaranti ringere, hvorfor Uetisk Råd hermed kan erklære, at vi har et værdifællesskab med det Dyreetiske Råd.