Tag-arkiv: profit

Dong var første skridt. Nu sælger vi hele lortet!

DONG-logo med Bjarne Corydons hovedUetisk Råd har netop etableret en gruppe af finansielle rådgivere, der skal stå for at sælge hele Danmark til multinationale spekulanter: Bureaukratisk-Økonomisk Sænketank for Stupid Erhvervspolitik, i daglig tale kaldet BØSSE. Det gælder om at få afsat hele skidtet med maksimal profit for øje (dog ikke for samfundet).

Etableringen af BØSSE følger i kølvandet på de nye afsløringer om det statslige energiselskab Dong. For et par år siden besluttede alle Folketingets partier (undtagen Enhedslisten og DF) nemlig trods mange advarsler at sælge en del af Dong Energy formedelst 8 milliarder kroner til den sympatiske amerikanske investeringsbank Goldman Sachs (der bl.a. har hjulpet Grækenland med at forfalske sine statsregnskaber for at komme med i euroen, hvilket jo sidenhen har vist sig at være en indlysende god idé).

Dengang i 2014 mente Goldman Sachs, at de havde gjort en sindssygt god forretning, og det holdt stik: Nu vurderes deres 8 milliarder at være blevet til mellem 15 og 19 milliarder; altså en forrentning over to år på mellem 88 og 138 %. Direktøren for Dong, der i hvert fald slet ikke har været med til at forfalske værdiansættelsen af virksomheden, belønnes med mange millioner i bonus.

Sænketanken BØSSE er inspireret af strålende forbilleder som Olsenbanden gi’r aldrig op, hvor Europas lande skal overtages af multinationale selskaber i stedet for de uduelige politikere, samt af den tyske Treuhandanstalt, der holdt et korrupt brandudsalg af de fallerede statsvirksomheder i DDR, for slet ikke at nævne den russiske mafias overtagelse af sovjetiske olieselskaber mv. efter kommunismens fald.

Foreløbig er der udnævnt følgende medlemmer af BØSSE:

  • Bjarne Corydon (tidl. finansminister, nuværende konsulent i McKinsey)
  • Henrik Poulsen (tidl. konsulent i McKinsey, nuværende direktør i Dong)
  • Robert Mugabe (præsident og statsødelægger i Zimbabwe)
  • Andre unavngivne repræsentanter for Bilderberg-gruppen

BØSSE vil desuden få hjælp fra den erfarne statsmand Corfitz Ulfeldt (f. 1606), som med sin ekspertise i finansiel svindel og landsforræderi kan yde optimal rådgivning om, hvorledes overskuddet fra brandudsalget af Danmark kan kanaliseres til nye landsskadelige aktiviteter.

Frenologi – der er noget om snakken

frenologi1
Frenologi er læren om, hvordan kraniets facon afspejler bestemte mentale egenskaber og niveauer af intelligens osv., og hvordan man måler disse faktorer vha. opmåling af menneskers hoveder.

Frenologien har igennem de seneste årtier været ude for noget af en nedtur, men managementeksperter fra Uetisk Råds HR-afdeling opfordrer nu til, at denne ædle videnskab igen bør blive udbredt, således at menneskers produktionsværdi kan afgøres objektivt og effektivt. De personer, der er værd at samle på, bør forfremmes og udvælges til reproduktion, mens man omvendt bør smide dem væk, der har uønskede hovedformer og –størrelser og deraf følgende egenskaber.

Vha. frenologiske undersøgelser og visse racebiologiske selektionsmekanismer vil man således kunne øge profitten og derved glæden. Man kunne kalde det en slags forstærket darwinisme.

UR’s største bekymring i denne forbindelse er dog, om frenologien simpelthen vil fremstå som overdrevent saglig i sammenligning med de principper om ‘forandringsledelse’, ‘mindfulness’ og almindelig nepotisme, der allerede dominerer det danske samfund.

frenologi2

Stav og regn (forkert) med Tina Nedergaard

tina_nedergaard_hamsterUndervisningsministeriet er blevet omorganiseret, så det fremover kun har to styrelser under sig: Uddannelsesstyrelsen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen (dejligt uetisk/dumt management-navn!). Samtidig har ministeriet og styrelserne fået nye logoer, hvor de skriver navnene forkert, nemlig uden bindestreger.

Uetisk Råd, der tidligere har udtrykt sin glæde over det danske sprogs ødelæggelse, er opstemt over at se, at det ministerium, der skal lære danskerne korrekt dansk, selv er ude af stand til at skrive korrekt. Undervisningsminister Tina Nedergaard (V), der hverken kan stave eller regne, og som i øvrigt ligner en hamster, skal have mange tak for sit bidrag til den fortsatte fordummelse af Danmark.

Investér uetisk!

investeringUetisk Råd holder meget af medierne, hvis journalister gennemgående er uvidende, fordrejende og fordummende og således bidrager til at undergrave demokratiet. I dag kan Rådet i samarbejde med Berlingske Tidende præsentere en liste over uetiske investeringsobjekter: 10 uetiske måder at tjene penge på, så læs med her, hvis du gerne vil have dine cubanske pesos til at yngle:

  • Bloddiamanter
  • Elfenben
  • Køb af (andre menneskers) livsforsikring
  • Kinesisk medicin – f.eks. næsehornshorn
  • Tibetansk antilopepels
  • Sweatshops
  • Olie
  • Investeringer i våbenindustrien
  • Hvalfangst
  • Opkøb af ejendomme på tvangssalg

Listen er ikke perfekt; f.eks. er investeringer i våbenindustrien jo ikke i sig selv uetiske, men Rådet er dog stadig tilfreds med listen og vil glæde sig over bevidstheden om at handle uetisk, når rådsmedlemmerne hver tirsdag er ude for at købe tibetanske antilopepelse.

Gør som lærerne – støt børnearbejde!

bondo_boernearbejdeDiverse medier har i løbet af de seneste dage afsløret “skandaler” vedrørende anvendelse af børnearbejde. Eksempelvis er store dele af den chokolade, som indtages i vesten, produceret vha. kakao, som er indhøstet af børnearbejdere i Afrika. Uetisk Råd er glad over at se, at også Arla er involveret i denne sag: Mælkekoncernen, der støtter islamiske terrorregimer og -grupper i Mellemøsten, og som sælger mælkebaserede rusmidler såsom “Khat-mælk” og “Kokain-ost” til danskerne, er således blandt aftagerne af den børneproducerede kakao.

Tillige har det vist sig, at Lærernes Pension og Pædagogernes Pensionskasse har investeret lærernes og pædagogernes penge i virksomheder, der udnytter og mishandler børn med profit for øje. Lærerformanden Anders Bondo Christensen tager officielt afstand fra dette, men forskellige kilder bekræfter over for Uetisk Råd, at virkeligheden er anderledes: En stab på flere hundrede afrikanske børnearbejdere, betalt af Danmarks Lærerforening, sørger for at udføre alt det beskidte arbejde i den moské, hvor Anders Bondage Christensen bor. Uetisk Råd har forgæves forsøgt at indhente en kommentar, men må nøjes med at rose og tilskynde til yderligere udnyttelse af de mange børn, der jo ellers bare nasser på den islamiske samfundsorganisme.

Styrk Kina, Hitler og Muhammed

loekke_lee_hitler_maoUetisk Råd er som sædvanlig splittet over et uetisk dilemma, denne gang den danske politik vedrørende Tibet og dets forhold til Kina.

På den ene side er Uetisk Råd utroligt glad for Dalai Lama, der rejser rundt i sit tåbelige lagen og får alverdens mennesker til at falde i svime over sine humanistiske banaliteter og ligegyldige talemåder; herved fordummes den vestlige verdens befolkning, hvilket er godt, idet vejen banes for den islamiske undertrykkelse.

På den anden side er Uetisk Råd begejstret over Kinas destruktion af den tibetanske “kultur”. Kina synes at være i stand til at forene kommunismens totalitære samfundssystem med kapitalismens ødelæggelse og forbrugerisme. Denne bedrift er medvirkende til ødelæggelsen af såvel kultur som natur, så Rådet kan kun bakke op herom.

“Kina er en stor spiller, og landet er i øvrigt også i forhold til snævre danske interesser en vigtig aktør,” siger statsminister Lars Løkke Rasmussen, der også påpeger, at Danmark for et år siden indgik en strategisk aftale med Kina om tættere samarbejde om uddannelse, forskning og handel. Uetisk Råds talsmænd, Vidkun Quisling og den afdøde Abu Laban, kunne ikke have sagt det bedre, og efter moden overvejelse er Rådet derfor nået frem til at støtte den danske ét-kinapolitik.

Det er altid godt, når vestlige lande kryber i støvet for østlige diktaturer med profit for øje, og Uetisk Råd ønsker derfor Lars Løkke Rasmussen tillykke med den vellykkede tilnærmelse til Kina. Ligesom Danmark indordnede sig under Hitlers naziregime, indordner vi os nu under Kina, og snart vil vi (i endnu højere grad) underkaste os Muhammeds hære, når de kommer på deres dejlige kameler. Rådet ser frem til dette i spændt forventning og ønsker alle en glædelig vinter-årstid (“jul” er heldigvis på vej ud på historiens mødding, hvor kristendommen hører til – lad Allah og/eller ateismen herske, mener Rådet).

Turisme på uetiske præmisser

kiilerichI den kolde, fugtige baggårdsmoské, hvor Uetisk Råds redaktion holder til, var der naturligvis ingen ende på glæden over at se, at Danmark skulle markedsføres som turistland ved at fremstille vore kvinder som løsagtige skøger. Rådet var derfor tilsvarende nedtrykt over at modtage meddelelsen om, at organisationen med det uetisk-anglicistiske navn Visitdenmark ikke længere skal ledes af sin dygtige administrerende direktør, Dorte Kiilerich. Kiilerich har ellers energisk forsvaret den uetiske tese om, at dårlig omtale er bedre end ingen omtale; hvis valget stod imellem enten at fremstille Danmark som et land befolket af utugtige horkvinder eller slet ikke at omtale Danmark, var den første mulighed at foretrække. Uetisk Råd var og er helt enig i denne uhyrlige påstand, og Rådet er derfor glad over at kunne præsentere Visitdenmark for tre nye, spændende forslag til, hvordan vores land mere effektivt kan markedsføres i udlandet:

  • Nas på nazisternes koncentrationslejre! – Ganske vist lå disse lejre mestendels i Tyskland og det nuværende Polen, men der er ikke noget i vejen for, at Danmark også kan tilbyde alverdens turister at komme på “ferieture” i sådanne lejre, hvor de kan blive frigjort gennem arbejde. Hop på en kreaturvogn og nyd den danske gæstfrihed!
  • Fortæl vidt og bredt om, hvordan Nørrebro og andre bydele regelmæssigt står i flammer pga. bandekriminalitet og masseindvandring! – Man kan levende forestille sig, hvordan alverdens kriminelle og på anden måde mindreværdige mennesker vil strømme til vores turistparadis for at mænge sig med deres jævnbyrdige på Nørrebro, på samme måde som de dejligt uetiske hashvrag og andre asocialt-kriminelle udskud sværmer om Christiania, som var de fluer om en stor, uetisk lort.
  • Brug Helge Sander i markedsføringen af Danmark! Nu!

Uetisk Råd ser frem til et godt samarbejde med Visitdenmark (tidl. (dvs. før afviklingen af det danske sprog) også kendt som Danmarks Turistråd), og UR vil derfor insistere på fluks at modtage procenter af den profit, der måtte flyde ind i den amoralske turistorganisations kasser! Profitér, profitér, UR skal tjene mer’ og mer’!

Børn er reservedele

reservedeleDet Etiske Råd mener ikke, at børn skal bruges som reservedele, eksempelvis ved at forældre får flere børn for at få nye organer til at lappe på de gamle, fejlbehæftede børn.

Uetisk Råd er naturligvis helt enigt i, at man ikke bør hjælpe børn, der lider af organsvigt eller livstruende sygdomme, men rent bortset herfra er der mange andre gode muligheder for at anvende børn som reservedele (samt råvarer og arbejdskraft), f.eks. i industrien. Hvis en maskine bryder sammen pga. en defekt komponent, må man sørge for at have rigeligt med børn på reservedelslageret, så man hurtigt kan sætte et nyt ben e.l. ind i maskinen; derved formindskes produktionstabet, og profitten øges. Børn og profit går fint i spænd, synes Uetisk Råd, og det er samtidig kun rimeligt, at børnene yder noget for de mange ressourcer, som de franasser det øvrige samfund.

Bendt Bendtsen – en herlighed!

bendtbBendt Bendtsen elsker erhvervslivet, også selvom (/fordi) det sætter profit højere end f.eks. ytringsfrihed.

Bendt Bendtsen ønsker, at Danmark skal bøje sig i støvet, hvis islam befaler det, når blot profitten fremmes.

Bendt Bendtsen elsker misbrug af offentlige midler.

Uetisk Råd elsker erhvervslivet, også selvom (/fordi) det sætter profit højere end f.eks. ytringsfrihed.

Uetisk Råd ønsker, at Danmark skal bøje sig i støvet, hvis islam befaler det, når blot profitten fremmes.

Uetisk Råd elsker misbrug af offentlige midler.

Uetisk Råd elsker Bendt Bendtsen.

M.fl.

Doping i Tour de France

Kurt_SSUetisk Råd er i denne Tour de France- og dertilhørende dopingtid meget efterspurgt af såvel nationale som internationale medier. Disse medier vil høre vores mening. Derfor udsender vi denne mangfoldige pressemeddelelse:

Uetisk Råd begræder Michael Rasmussens exit i årets udgave af Tour de France. Han er tydeligvis en dopingens mand!* Flere rygter mv., der har verseret i ‘pressekedlen’, vil vide, at Michael Rasmussen har gjort alt for at undgå dopingkontrol. Uetisk Råd har tidligere behandlet dette emne, og vi føler os nødsaget til at understrege, at dopingen gør sporten mere spændende, da cykelrytterne bliver hurtigere; dertil kommer den evige sportslige spænding ved at iagttage, hvilke ryttere der bliver taget i kontrollen eller falder døde om. På denne vis bliver sporten mere underholdende med efterfølgende høje tv-seertal til følge, hvilket medfører mere profit.
Desuden er cykelrytterne rollemodeller for mange af verdens børn (horeunger). Disse børn bør vide, at det er en god ting at tage stoffer. Doping, doping, doping (og lim!), mener Uetisk Råd!

*) Ganske vist er Michael Rasmussen i skrivende stund ikke taget for brug af doping, men Uetisk Råd véd at læse imellem linjerne.