Uetisk Råd har modtaget en henvendelse fra en uoplyst folkeskoleelev:
Kære Uetisk Råd.
I år er det skudår, har jeg hørt. Men hvad er det for noget?Venlig hilsen
Den uoplyste folkeskoleelev
Uetisk Råd svarer:
Hvorfor er det skudår?
Når det er skudår, er der 29 dage i februar måned i stedet for kun 28. De fleste har sikkert hørt om de underlige typer, der har fødselsdag den 29. februar. De kan kun kan holde fødselsdag, når det er skudår, og derfor får de mindre i pension, når de bliver gamle.
Den ekstra dag, som findes i skudår, skyldes, at jorden er flad; derfor drejer den lidt langsommere om sig selv nogle gange, og så er man nødt til at stoppe en ekstra dag ind, for at det ikke skal blive jul igen for hurtigt.
Hvornår ligger skuddagen?
Den ekstra dag er den 24. februar, der hedder skuddagen. Grunden er helt enkel: På skuddagen sørger alle Danmarks kommuner for at skyde nogle af de folk, der har fødselsdag den 29. februar. På den måde kan man spare en masse penge, sådan at der er råd til mere skolemælk, lim og studieture for skolelærerne.
Når folk har været gift i rigtig mange år, siger man, at de har atombryllup. I de år sørger staten for, at der bliver brugt atomvåben til at skyde med på skuddagen.
Hvis du har andre spørgsmål om kalenderen eller i det hele taget, så skriv straks til Uetisk Råds brevkasse!
Uetisk Råd er bestyrtet over, at den såkaldte “læge”, adjungeret professor, dr.med. Morten Frisch fører
Uetisk Råd er grundlæggende modstander af graviditet, men når uheldet er ude, kan man lige så godt udnytte det mest muligt, og her er det ret og rimeligt, at børn skal lægge krop til. Uetisk Råd har adgang til et apokryft helligskrift, der påbyder alle børn at få tatoveret et Uetisk Råd-logo i panden ved hjælp af en sømpistol, og Rådet forventer, at politikerne vil rette ind snarest muligt. Hvis Rådets medlemmer udgjorde et flertal af befolkningen, ville det være vores demokratiske ret; og nu, hvor rådsmedlemmerne desværre kun udgør et mindretal, er det en krænkelse af vores minoritetsrettigheder, hvis der nedlægges forbud.
Det nye onlinemedie Point of View / POV.international er blevet lanceret. Uetisk Råd troede først, at der var tale om ét af Rådets egne projekter, men omfattende undersøgelser af Rådets organisation og dets skumle kældre har dokumenteret, at mediet ikke er skabt af UR. Det skulle man ellers tro, når man ser, hvem der findes blandt mediets ledere og bidragydere:








