Brystimplantater fra Uetisk Råd

delacroix_uetisk_revolutionGå foråret i møde med store kasser! Uanset om du vil kompensere for manglende selvtillid eller blot ønsker dig en politisk karriere hos Det Konservative Folkeparti, er Uetisk Råd leveringsdygtigt i større bryster.

Tiltaget lanceres for at fejre Uetisk Råds 10-årsjubilæum, der finder sted i disse dage!

Rådet tilbyder saltvandsimplantater i én størrelse, nemlig 1 liter (sælges kun i pakker med tre stk.), og den brystforstørrende operation udføres på en anerkendt UR-klinik, der har specialiseret sig i at tage hånd om bryster i enhver situation. Klinikken befinder sig i et hyggeligt kælderlokale i Aaarhus Vest – den præcise adresse oplyses på sms inden operationen. Uetisk Råds plastikkirurger er under tilsyn af den velanskrevne dr. Jørn Ege (1955–2014).

Enhver fatter
bør sprede latter
og glæde sin datter
med nogle store … bryster.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.