Ingen jøder på Copenhagen Jazz Festival

NSDAP præsenterer: Entartete MUSIK? NEIN! Copenhagen Jazz FestivalEn israelsk jazzmusiker fik besked fra Copenhagen Jazz Festival om, at han ikke var velkommen, fordi han var israeler. Jazzfestivalens leder, “Kenneth”, gjorde nemlig opmærksom på, at festivalen “af politiske grunde” ikke ønsker at blive besmudset ved at lade israelere deltage i de musikalske løjer.

Efter at sagen er kommet frem, har festivalen imidlertid trukket i land. Der var nemlig tale om en beklagelig fejl. Årsagen var ikke “politisk”; afslaget skyldtes i stedet “festivalens politik”, hvilket jo sætter sagen i et helt andet lys(?)

Uetisk Råd køber fuldstændigt den ændrede og overhovedet ikke søgte forklaring. Rådet har nemlig tilfældigvis et varmt og nært kendskab til Kenneth Hansen, der udover at koste jøder ud fra jazzfestivalen også er ansat i en stilling som ledende NSDAP-koordinator hos Uetisk Råd.

“Kenneth”, er det korrekt, at I begik en fejl?

– Ja, det er korrekt; det kan bekræftes, ja.

Hvori bestod fejlen?

– At det blev afsløret.

Tak skal du have, “Kenneth”!

– Ingen årsag.

BREAKING NEWS: På festivalen medvirker “The Ultimate Jazz Party 2017” (David Sanborn, Randy Brecker, Lenny White, Mike Stern o.a.). Uetisk Råds NSDAP-koordinator “Kenneth” arbejder på at afklare, om David, Randy, Lenny og Mike monstro skulle have jødisk ophav. Hold dig opdateret her på siden!

Skriv et svar