Klaus Riskær Pedersen ekskluderer Klaus Riskær Pedersen

Foto: Mogens Engelund (CC BY-SA 3.0)

Efter interne magtkampe har partiet Klaus Riskær Pedersen, der ikke er så langt fra at blive opstillingsberettiget til Folketinget, besluttet at ekskludere sin stifter, formand og eneste medlem, Klaus Riskær Pedersen. Det oplyser Klaus Riskær Pedersen (partiet) til Uetisk Råds udsendte, indsatte, udsatte og indsendte medarbejdere.

Klaus Riskær Pedersen (partiet) tilføjer, at Klaus Riskær Pedersen (partiet) stadig har tænkt sig at opstille til Folketinget. “Vi finder bare en bedre kandidat end Klaus Riskær Pedersen (personen)”, siger en unavngiven talsmand for Klaus Riskær Pedersen (partiet).

Klaus Riskær Pedersen (personen) er en dansk perzon, der er kendt for mindst tre ting:

  • Han er en initiativrig iværksætter.
  • Han er flere gange dømt for bl.a. skyldnersvig.
  • Han har været næstformand for Europaparlamentets Delegation for Forbindelserne med Schweiz (i perioden 26. juli 1989 til 18. november 1990).

Klaus Riskær Pedersen (personen) har ikke afgivet kommentar, men forventes at oprette et nyt parti, når han er hjemme igen efter en længere udlandsrejse.

Som en service til læserne bringer vi her en oversigt over Klaus Riskær Pedersens (personens) hidtidige politiske karriere:

(Obs: Allerede i 2006 indsatte Uetisk Råd dog KRP som formand for De Konservative.)

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.