Tag-arkiv: sorte huller

Michael Christiansens arrogance er Mælkevejens centrum

Forskere har i mange år arbejdet med en teori om, at vores galakse, Mælkevejen, har et supermassivt sort hul i sit centrum. Men i virkeligheden er det Michael Christiansens arrogance, der ligger i midten af vores spiralgalakse; det viser nye undersøgelser fra Uetisk Råds Bureau for Astrofysik, Naragtighed, Amatørisme og Navlepilleri, i daglig tale UR-BANAN.

Den talentløse plattenslager dygtige og visionære Michael Christiansen, der er bestyrelsesformand for DR, er nemlig så arrogant, at hans arrogance besidder fysiske egenskaber, som ligner det sorte huls:

  • Den er så astronomisk tung, at den opsluger selve lyset og trodser almindelige naturlove;
  • den er uigennemtrængelig og livsfarlig for enhver, der kommer i kontakt med den;
  • licensmidler forsvinder som dug for solen i nærheden af den;
  • og forklaringerne på den er på ingen måde forståelige eller sammenhængende for lægmænd.

UR-BANAN opfordrer borgerne til at udvise den yderste forsigtighed ved kontakt med Michael Christiansens arrogance, da selv perifer berøring kan hensætte offeret til en ukendt dimension eller opløse enhver lyst til livet.