Forbyd fredelig brug af hagekors

Det tyske formandskab for EU ønsker, at det i hele Unionen skal være forbudt at benytte hagekors-symboler. Dette har fået nogle hinduer, som betragter hagekorset som et ældgammelt fredssymbol, til at protestere. Uetisk Råd vil imidlertid også protestere: Hvad ligner det, at et symbol, som forbindes med herligt had og skøn ødelæggelse, skal besmudses ved at blive til et ulækkert fredssymbol? »Bare fordi Hitler misbrugte symbolet og brugte det til at propagandere for et regime af terror og racisme og diskrimination, betyder det ikke, at dets fredfyldte anvendelse skal forbydes«, siger de stakkels vildledte hindu-aktivister. Men netop derfor er der grund til at bruge det, mener Uetisk Råd, som derfor forlanger et øjeblikkeligt indgreb imod denne fejlfortolkning af det vidunderlige symbol.

Samtidig vil Rådet udtrykke sin stadigt voksende bekymring over Tyskland. Dette land, hvis kristeligt-demokratiske ledelse nu er Europas demokratiske motor, bør opgive sin helt forkerte kurs og i stedet vende tilbage til fortidens gode værdier.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.