Tag-arkiv: film

Alle er ofre, for det er synd for alle

Den afghanske instruktør Manyar Parwani, der skal til at lave en usmagelig og derfor seværdig film om den palæstinensisk-københavnske terrorist Omar El-Hussein (1992–2015), omtaler sin hovedperson som ét af tre ofre for terrorhandlingerne i København. De to andre ofre er dem, han selv skød ned, inden han desuden skød mod politiet og derfor selv blev skudt.

Uetisk Råd støtter denne fremstilling af terroristiske mordere som ofre for samfundets luner, og Rådet kan nu afsløre en liste over andre kommende storfilm fra Parwanis hånd:

  • Hitler – Anden Verdenskrigs glemte offer
  • Satan: Det var Gud, der begyndte
  • David Trads. Et portræt

Kokain & kortfilm – UR ansætter Jesper Jack

Jesper Jack er netop blevet fyret fra Det Danske Filminstitut, fordi han har taget kokain i arbejdssammenhæng og har løjet over for sin arbejdsgiver. René Fredensborg, der afslørede kokain-forholdet, er efterfølgende blevet lagt for had af filmbranchen, der åbenbart elsker uetiske kokain-forbrugere.

Uetisk Råd er bestyrtet over, at kommunist-sympatisøren Jesper Jack ikke længere er kortfilmskonsulent, og Rådet har derfor besluttet at udnævne Jack til kokainkonsulent i stedet.