Alle, der har hørt mediernes yndlingseksperter udtale sig politiserende og fordummende om alt muligt, sidder formentlig tilbage med en række forvirrede spørgsmål: Hvordan kan man være ekspert, når man ikke ved noget om noget? Er ekspert bare et andet ord for propagandist? Hvor er mine chips blevet af? osv.

Uetisk Råd må nu gå til bekendelse og indrømme, at det er UR’s robot-division, som står bag flertallet af de eksperter, der bruges i danske medier. Når typer som Marlene Wind og Hans Jørgen Bonnichsen lyder som fagligt underfrankerede amatører, der bedriver politisk propaganda, skyldes det simpelthen, at der er tale om delvist mislykkede robot-prototyper.

Ganske vist er deres analyser så ringe, at en gennemsnitlig projektopgave fra 7. klasse kommer til at lyde som en velovervejet doktorafhandling i sammenligning; men grunden er altså ikke, at de pågældende personer er en flok retarderede småsvindlere; nej, problemets årsag er, at Rådets fabrikker kun har fået udstyret robotterne med én sætning hver, som de nu er nødt til at gentage og variere en smule i det uendelige og ulidelige. De lyder som automater, fordi de er automater.

Problemets omfang

Undervejs i udviklingsprocessen er der indtrådt flere alvorlige uheld. Et godt eksempel på en tidlig prototype, der løb helt af sporet, er androiden Ahmed Akkari. Den lille imam var fremstillet af UR for at aflire ensporet kritik af Muhammed-tegningerne; men beklageligvis kortsluttede robotten, hvilket medførte udvikling af egen fri vilje såvel som evnen til at tænke selv, hvorefter den flyttede til Grønland og udgav en bog.

En egentlig samlebåndsproduktion er kun blevet iværksat for androide-modellen lektor i religionsvidenskab. Resultaterne har været så forfærdende/opmuntrende, at produktionen nu kører videre for fuld damp. (Med “damp” mener vi “slavearbejde”).

Foreløbige undersøgelser fra Uetisk Råds interne revision har afdækket, at følgende “eksperter” i virkeligheden er ukomplette UR-robotter fra Rådets robotprogram, der har kodenavnet Frankenstein:

“Men hvordan kunne I dog finde på at belemre os med sådanne tåbelige robotter?” spørges der i det ganske land og folk.

Svaret er, at UR’s robotprogram har til hensigt at erstatte relativister med robotter. Sædvanligvis indsættes robotter i stedet for fabriksarbejdere, men det har vist sig, at de er endnu mere velegnede til at varetage småtbegavede relativistiske kommentatorers funktioner. Dette skyldes “arbejdets” generiske og stærkt ensformige natur.