I en tid, hvor alle taler om beredskab, er der endelig nogle, som sætter handling bag de mange ord: Miljøstyrelsen har således taget fat på et af de mest konkrete spørgsmål, nemlig hvordan man går på toilettet, hvis vandforsyningen er ophørt, og zamfundet er i opløsning.
I dette tilfælde er det meget vigtigt for styrelsen at understrege, at man ikke må skide i egen have. Inden man formaster sig til at besørge på egen grund, skal man derfor ansøge kommunen og styrelsen om lov og afvente tilladelse.
Som led i kampagnen OBS (Oplysning til Borgerne om Skidning) kan Uetisk Råd nu afsløre, hvordan mennesker i Danmark forventes at forrette deres nødtørft i tilfælde af en alvorlig krise:
- Den skidetrængende borger indsender ansøgning til den stedlige kommune. Ansøgningen overbringes personligt (husk at bestille tid på Borgerservice vha. Mit-id, som er nede) eller sendes med posten (som er nedlagt).
- Når ansøgningen er nået frem til kommunen, sendes den til Miljøstyrelsen vha. digital post (som ikke virker) eller vha. posten (som stadig er nedlagt).
- Miljøstyrelsen sender skidningsansøgningen i høring i tre måneder.
- Resultaterne af høringsfasen bearbejdes af styrelsens embedsfolk, som også udarbejder en VVM-redegørelse på borgerens regning.
- Såfremt styrelsen kan godtage ansøgningen, sendes skidningstilladelsen til stadfæstelse hos kongen.
- Hofmarskallatet sender resultatet tilbage til kommunen via Miljøstyrelsen vha. digital post, der ikke osv. osv. osv.
- Kommunen overbringer svaret på ansøgningen til borgeren, som – i tilfælde af kgl. sanktioneret defækationsgodkendelse – kan påbegynde skidning i haven i et i tilladelsen nærmere fastsat tidsrum og omfang.
Indtil godkendelsen er i hus, må man finde sig i at være fuld af lort. Såfremt borgeren iværksætter skidning uden forudgående godkendelse, vil myndighederne foranstalte retsforfølgelse.