Tag-arkiv: Muhammed

Gør Månen muslimsk!

maanenDet er kommet frem, at Tyskland ønsker at sende en ubemandet mission til Månen.

Uetisk Råd er forfærdet ved udsigten til, at det skulle lykkes Tyskland at komme til Månen. Månen bør derimod være forbeholdt Muhammeds disciple, og Uetisk Råd foreslår derfor, at der opføres en moské på Månens overflade, hvorfra islams og shariaens velsignelser kan udbredes til Jorden. Minareternes uetiske propaganda-skrig bør kunne høres i hele verdensrummet, udtaler et enigt Uetisk Råd, der jubler: Islamisér, islamisér, islam skal hersker mer’ og mer’!

Mere erhverv, mindre kristendom

Organisationen Dansk Erhverv, som tidligere har gjort sig bemærket som et sandt uetisk talerør, foreslår nu, at Store Bededag afskaffes, for at der kan tjenes flere penge:

  • Med et snuptag kan regeringen løse manglen på arbejdskraft i den offentlige sektor. Det mener erhvervsorganisationen Dansk Erhverv. Opskriften er enkel: Afskaf St. Bededag som helligdag og dermed fridag. Cheføkonom i Dansk Erhverv Jens Brendstrup siger, at det naturligvis skulle gælde for hele arbejdsmarkedet.– Afskaffes St. Bededag, svarer det til 10.476 flere fuldtidsansatte i den offentlige sektor, siger Jens Brendstrup.

Uetisk Råd finder det yderst positivt, at Dansk Erhverv således demonstrerer, at det ikke kun er f.eks. Arla, der har sans for, at der kan tjenes penge, hvis den grufulde kristendom udryddes fra det danske samfund.

Beklageligvis ser det ikke ud til, at afskaffelsen af Store Bededag bliver gennemført:

  • Men finansminister Thor Pedersen (V) skyder forslaget ned. – Ja, man kan jo også afskaffe lørdag og søndag. Men det indgår ikke i regeringens overvejelser hverken at ændre den gregorianske kalender eller at afskaffe St. Bededag eller juleaften. Det kan jeg med sikkerhed sige.

Det er simpelthen for ringe, at landes finansminister ikke går forrest i kampen for et uetisk samfund, der baseres udelukkende på profitjagt og islam. Profitér og islamisér, råber Uetisk Råd og Dansk Erhverv.

Opdatering, 1. maj 2010:
Profitismens og islamismens parti, Det Radikale Venstre, går nu også ind for at afskaffe Store Bededag. Begrundelsen er, at man derved får flere penge til folkeskolen. Uetisk Råd ønsker selvsagt ikke flere penge til skolerne – jo dummere børn, jo bedre, mener Rådet og flertallet af danske politikere – men ønsker Det Radikale Venstre tillykke med at have taget endnu et skridt i retning mod at manifestere sig som Muhammeds fortropper.

Fatwa imod Dansk Folkepartis Ungdom!

Efter afsløringen af, at medlemmer af Dansk Folkepartis Ungdom under en sommerlejr på Fyn har tegnet barnagtige og hånlige tegninger af islams profet, den dejligt upacifistiske og glorværdige Muhammed, udsætter Uetisk Råd hermed en fatwa mod de ansvarlige! Vi mener tillige – på linje med andre muslimske „lærde‟ i Mellemøsten – at kun en dødsdom over disse kan retfærdiggøre denne handling (som de mente om Jyllands-Postens tegnere).

Uetisk Råd finder dog, at handlingen er af en så tilpas barnagtig og hånlig karakter, at handlingen dermed i sig selv er en profanation af særlig grov karakter, og den umodne opførsel er selvfølgelig ligeledes eftertragtelsesværdig, og fatwaen ophæves hermed (just derfor kan visse personer i det demokratiske miljø pointere, at bekendtgørelsen er spild af tid at læse, men ikke desto mindre kan vi bare udsætte en fatwa over jer!).