Tag-arkiv: Månen

Supermånen – er den farlig?

Foto: Tomruen (CC BY-SA 4.0)
Er du bange for supermånen? Ring straks til 50532285! Foto: Tomruen (CC BY-SA 4.0)

Allerede sidste år advarede Uetisk Råd om fænomenet “blodmåne”. Nu er det så en “supermåne”, der er på spil. Rådet mener, at der er grund til at være på vagt. Er månen til at stole på? Vil den tage vores aftensmad? Disse og andre spørgsmål trænger sig på.

UR har for en sikkerheds skyld etableret en krisetelefon, som man kan ringe til for at få besvaret sine spørgsmål om månen, og hvis man bare har lyst til at snakke lidt. Telefonlinjen har nummer 50 53 22 85, og rygter vil vide, at den bemandes af blandt andre Rasmus Brygger og Dario Campeotto.

Bliv frelst af Uetisk Råd

blodmaane_urI forbindelse med den store interesse for Mars, “blodmåne”-formørkelse og andre forsøg på at skræmme folk med alle tænkelige dommedagsmetoder skal Uetisk Råd hermed bekendtgøre, at samtlige historier er sande. Alt, der findes på skrift, eller som bliver fortalt eller blot overvejet af nogen, er rigtigt!

For at sikre Dem selv og Deres kære imod undergang, død og dom, bør De indbetale alle Deres midler til en konto, der ·–<{([ikke])}>–· kontrolleres af Uetisk Råd, og afvente nærmere instruktioner ang. Deres bortrejse med Uetisk Råds flyvende tallerkener og/eller tidsmaskiner igennem de kosmiske energifelter til Paradis/planeten Somalia.

Gør Månen muslimsk!

maanenDet er kommet frem, at Tyskland ønsker at sende en ubemandet mission til Månen.

Uetisk Råd er forfærdet ved udsigten til, at det skulle lykkes Tyskland at komme til Månen. Månen bør derimod være forbeholdt Muhammeds disciple, og Uetisk Råd foreslår derfor, at der opføres en moské på Månens overflade, hvorfra islams og shariaens velsignelser kan udbredes til Jorden. Minareternes uetiske propaganda-skrig bør kunne høres i hele verdensrummet, udtaler et enigt Uetisk Råd, der jubler: Islamisér, islamisér, islam skal hersker mer’ og mer’!