Tag-arkiv: Syrien

Basil Hassan skal fortsat beskyttes

Det skal fortsat være strafbart at sige Basil Hassan!

Uetisk Råd er rystet over, at det ikke længere er strafbart at nævne navnet Basil Hassan. Retstilstanden i Danmark var langt bedre i de år, hvor den danske stat nøjedes med at straffe Lars Hedegaard for at nævne navnet, foruden at regeringen talte Tyrkiet efter munden, da tyrkerne havde ladet Hassan rejse uhindret ind i Syrien for at kæmpe for Islamisk Stat.

Uetisk Råd mener, at der kun er én rigtig løsning på problemet: Den danske regering må erklære krig mod USA, som har formastet sig til at offentliggøre navnet på IS-terroristen Hassan.

Eftersom Danmark ikke kan forsvare sig selv uden hjælp fra USA, kan der måske blive visse vanskeligheder ved at gå i krig mod amerikanerne, men Forsvaret kan sikkert få hjælp fra vore egne hjemlige militante grupper som AFA og Bedsteforældre for Asyl.

Og hvornår kommer der et ridderkors til Thorkild Høyer som tak for hans heroiske, uselvisk-skatteyderbetalte indsats for Basil Hassans ret til at være i fred for domstolene? Det fortjener han, mener UR. Tænk blot på korstogene.

Aleppo – tænk på de gode sider!

Foto: Voice of America, 2012

Det gælder som bekendt om at fokusere på lyspunkterne; man skal ikke stirre sig blind på alle de forfærdelige ting, der foregår i ghettoerne, på den voksende voldskriminalitet eller på de massive problemer i folkeskolen – hvis vi i stedet bare taler positivt om det, bliver det nok bedre. Nemlig.

Uetisk Råd mener, at det samme gælder Aleppo. Det er både racistisk og fordomsfuldt at rapportere om ødelæggelser, nød og massemord på civile. Det skaber fordomme om, at Mellemøsten ikke er et rart sted, og desuden kan det radikalisere de sårbare unge mennesker i vores egne ghettoer boligområder med særlig beboersammensætning og bestemte socioøkonomiske udfordringer.

Syrien og Mellemøsten er nemlig meget andet og mere end bare død, vold og elendighed. :*) :-*  Faktisk har vi udarbejdet en liste over ti ting, som Mellemøsten også beriger sine omgivelser med:

  • Hummus
  • … Vandpiber ?
  • En tolerant kultur og en menneskelig diversitet, der uden tvivl vil gøre os stærkere i kampen mod klimaforandringerne!
  • Olie
  • Øhm …
  • ?
  • Hmm
  • Tja…

(Uetisk Råd er ved redaktionens slutning ikke kommet i tanke om de resterende eksempler).

Pizza-terroristen skal blive

Pizza-foto: ANBI (CC BY-SA 3.0)
Pizza-foto: ANBI (CC BY-SA 3.0)

En 24-årig tyrkisk pizzamand fra Ishøj er blevet kendt skyldig i at have kæmpet for terrororganisationen Islamisk Stat i Syrien. Selv hævder manden, at han bare har været bager og kok for islamisterne.

Uetisk Råd har i tidens løb stiftet bekendtskab med flere pizzaer, der i sig selv kunne betegnes som en slags terrorisme, men Rådet mener dog ikke, at man bør fratage syrienskrigeren hans danske statsborgerskab som følge af dommen. Som alle med en smule logisk sans kan forstå, er det jo tonen og den manglende anstændighed i Danmark, der har tvunget denne tyrkiske mand til at bage terrorpizzaer i Syrien, og lige så tvingende nødvendigt er det derfor, at han har dansk statsborgerskab. De folk, der ønsker pizzabageren smidt ud, bærer således selv skylden for hans radikalisering, hvoraf følger, at han skal have lov at blive i Danmark. Q.E.D.

Det ses i øvrigt også af Uetisk Råds vejledning i udlændinges adgang til ophold i Danmark, der tydeligt foreskriver, at terrorister skal have dansk statsborgerskab. Eneste minus er, at pizzabageren netop i kraft af sine pizzabagerevner måske vil kunne være til nytte i Danmark, hvilket kunne tale for at smide ham ud; men forhåbentlig er han i besiddelse af så megen kriminel fingerspidsfornemmelse, at han kan finde ud af at snyde skatte- og fødevarekontrollen og derved blive en værdig samfundsborger. Det er ikke svært.

På den syriske borgerkrigs femårsdag

Foto: Nilfanion
Foto: Nilfanion

I dag er det krigens fødselsdag,
hurra, hurra, hurra!
Den sikkert ingen ende får,
de kæmper også næste år,
med dejlig chokolade med kager til.

Den bredte sig til Iraks land,
hurra, hurra, hurra!
Og alle bombed’ mer’ og mer’,
og Putin satte ind sin hær
med dejlig chokolade med kager til.

Så blev Obama rent til grin,
hurra, hurra, hurra!
Han prædiked’ fred og harmoni
mens bombedroner gik i krig
med dejlig chokolade med kager til.

Det rakte bare ikke helt,
hurra, hurra, hurra!
»Assad må væk!«, men han blev ved,
og folket flygted’, de var ked’
af dejlig’ tøndebomber med kager til.

Oppositionen den er svag,
hurra, hurra, hurra!
Hvem der er hvem, dét ingen véd,
de slås indbyrdes, så en fred
det får de ikke, men endnu et folkemord.

Fra Iran og Arabien –
Allah, Allah, Allah –
det strømmed’ ind med mat’riel,
så endnu fler’ ku’ slås ihjel
med dejlig chokolade og kager til.

Nu er det alles kamp mod alt,
hurra, hurra, hurra!
IS, Tyrkiet, USA,
Iran, Assad og Hizbollah,
al-Nusra, kurder’, Saudi og så mange fler’.

Til slut vi råber højt i kor:
hurra, hurra, hurra!
Gid krigen længe vare må,
og fredsprocessen gå i stå
med dejlig chokolade og kager til!