Et himmelråbende glædesbrøl opstod spontant, da nyheden om konklavets valg af kardinal Joseph Ratzinger nåede Uetisk Råds lokaler. Paven har en glorværdig fortid i et berømt tysk spejderkorps, og er om muligt endnu mere konsekvent i sin fortolkning af Guds ord – en god leder fra et godt land. Den nye pave fordømmer blandt andet homoseksualitet, er varm fortaler for cølibatet samt stærk modstander af kvindelige præster. Uetisk Råd kan således få opbakning til vore diskussioner af fremtidens samfund, og det glæder Uetisk Råd endnu mere, at den nye pave synes at sætte handling bag ordene, eftersom han i kraft af sit engagement i datidens Tyskland har erfaring med uetik i modsætning til adskillige betonhumanister i kirkesamfundet.

Et rådsmedlem har fremsat følgende mindretalsudtalelse:
Jeg må i denne sag om den nye pave erklære mig uenig med det øvrige råd. Jeg mener, at den nye pave er ALT for for blødsøden og inkonsekvent; han vil jo fx ikke gå ind for mord og/eller et nyt korstog. Jeg blev midlertidigt glad for at høre, at et tidligere Hitlerjugend-medlem og soldat for Det Tredje Rige skulle være ny pave; dernæst blev jeg skuffet, for det var nemlig lovpligtigt for unge drenge at være med i Hitlerjugend, ligesom han deserterede fra tyske hær. Alt dette kommer jo til at betyde, at vi ikke kan se frem til at opleve et jernkors hænge på pavedragten eller en genåbning af Hitlerjugend under den katolske kirke.

(Uetisk Råd kan desuden kun betragte den nye paves fortid som leder af Troslærekongregationen som en positiv faktor, idet denne kongregation blot er et moderne navn for den gamle, hæderkronede Inkvisition!)