Sankt Hans var i gamle dage en god anledning til at brænde hekse af, hvilket Uetisk Råd finder, at vi bør genindføre. Kun bløde betonhumanister har gjort det til deres mission at føre kvindekamp på dette område. Således er kvinderne (heksene) i dag blevet udskiftet med diverse dukker, som angiveligt forestiller hekse. Uetisk Råd kan kun pointere, at en heks er en heks, og derfor må en ægte heks findes og brændes denne salige aften! Enhver mandsperson med et uetisk sind vil blive rørt til tårer ved tanken om tusindvis af bål- og hekseafbrændinger ved de danske strande, hvor denne særlige aften vil blive fyldt med brændt kød og skrig i luften.
Derfor har Uetisk Råd således tænkt sig at gøre noget ved det og har i anledningen indfanget de to hekse, Margrethe Vestager og Birthe Rønn Hornbech, som vil blive brændt på unavngiven strand Sankt Hans Aften. De to hekse udtaler i anledningen følgende:
Margrethe Vestager: Hjææælp, hjææælp, jeg vil ikke dø… Tag Naser [Khader, red.] i stedet! Desuden mener jeg, at en sådan tradition er typisk dansk og derfor ueftertragtelsesværdig!
Birthe Rønn Hornbech: Hvis I ikke slipper mig, skriver jeg et læserbrev til Kristeligt Dagblad! – Og muligvis endnu en bog! (som ingen alligevel gider at læse, red.)