Lad Henriette Kjær styre finanserne!

Det er netop kommet frem, at Henriette Kjær – der tidligere måtte gå som minister pga. uorden i privatøkonomien – igen er blevet involveret i en sag om ubetalte regninger, denne gang vedr. et advokatsalær på 63.000 kr.

Uetisk Råd opfordrer derfor til, at Henriette Kjær udnævnes til finansminister og direktør for Nationalbanken. Regeringen, der har gældsat Danmark for milliarder og atter milliarder af kroner, vil dermed få den rette kvinde ind til at køre statsfinanserne yderligere i sænk. Den gamle institution Statsgældsdirektionen bør desuden genoprettes og have Henriette Kjærs fallerede mand, Erik Skov Pedersen, som direktør.

Endelig bør Remee (også kendt under sit kunstnernavn Mikkel Johan Imer Sigvardt) tilbydes en ministerpost efter eget valg, fordi han har skænket Danmark så mange gode ting, herunder utrolige mængder af fordummende og ligegyldig musik.

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.