Anders Bondo Christensen – en uetisk mand på rette plads

anders_bondo_christensenFormanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondage Christensen, mener, at det er helt i orden, når en københavnsk skole afholder kønsopdelte forældremøder for at imødekomme ønsker fra muslimske fædre. Uetisk Råd er naturligvis helt enigt i at støtte dette islamiseringstiltag, og Rådet glæder sig over, at Bondo Christensen tilsyneladende har lyttet til det islamiske orakel Helle Hinge, som vi tidligere har rost til Allahs muslimske skyer.

Uetisk Råd minder om, at Anders Bondo tidligere har gjort sig positivt bemærket på den uetiske front, bl.a. ved – ligesom mange andre pampere i lærernes fagforeningsimperium – at lade sine børn bo i lejligheder ejet af lærernes forsikringsselskab, vel at mærke uden om den almindelige (og meget lange) venteliste. Det er sådanne pampere mænd, Danmark har brug for, hvis vi også fremover skal have et levedygtigt fagforeningspamperi.

Skriv et svar

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.