Den engelske tøjkæde Primark (der reklamerer med, at de ikke reklamerer), har produceret en børne-bh med indlæg, der skal få syvårige piger til at se voksne og modne ud. Nu er produktet trukket tilbage, da den engelske offentlighed åbenbart ikke bryder sig om seksualisering af småbørn.
Tidligere har britiske butikker solgt stripperstænger til børn og endda udstyret babyer i alderen 0 til 6 måneder med højhælede sko, men også disse produkter har mødt kritik. Uetisk Råd, hvis talskvinde ses på det meget vovede billede herover, opfordrer ufortrødent de pågældende producenter til i stedet at sælge deres varer i de muslimske lande i Mellemøsten, hvor de driftige britiske forretningsmænds idéer utvivlsomt vil falde i god jord.