Nye svar på flygtningespørgsmålet

Uetisk Råd mener, at flygtningekrisen kræver modige omprioriteringer, innovativ mulighedsudnyttelse og nytænkning på den korte og lange bane (samt en række andre underbegavede managementklichéer, som læseren selv bedes indsætte).

I Berlingske kan man i dag læse om 160.000 flygtninge, 28 EU-lande og ét krisemøde i Bruxelles. Uetisk Råds eksperter i migration og kombinatorik foreslår i stedet, at man flytter rundt på tallene, så der fremkommer nye, kreative løsningsmodeller. Eksempelvis kunne man i stedet vælge at tale om

  • ét EU-land,
  • 28 flygtninge og
  • 160.000 krisemøder i Bruxelles.

En anden løsning kunne naturligvis være

  • én flygtning,
  • 28 krisemøder i Bruxelles og
  • 160.000 EU-lande.

Sæt i gang!

Leave a Reply

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.