Et af filosofiens største spørgsmål handler om menneskets frie vilje: Har vi sådan én, eller er vi bundet af kemiske processer, naturlovene, omgivelserne, skæbnen eller forsynet?

Uetisk Råd kan naturligvis ikke vide, i hvilket omfang de ærede læsere kan betegnes som mennesker, men under alle omstændigheder vil Rådet gerne komme den forvirrede pøbel til hjælp.

Spørgsmålet er kompliceret, og der er mange faldgruber. Eksempelvis er det generelt et udtryk for respekt for folks personlighed og menneskelighed, hvis man betragter dem som indehavere af fri vilje; dette gælder dog ikke, hvis de gør noget, der er anderledes end flertallet – eksempelvis er det et udtryk for mangel på respekt, hvis man hævder, at homoseksualitet er et resultat af folks frie valg.

Enhver form for kriminalitet og overtrædelse af almindelige normer er heller ikke et resultat af folks frie valg, men derimod af samfundets normer, hvorfor det også er samfundets skyld. NB: Det gælder dog kun personer, hvis hudfarve er mindre bleg end gennemsnittets. Derfor var Anders Breiviks massemord både hans egen skyld og det uskyldige samfunds skyld, hvorimod muslimske massemordere ikke selv bærer skylden, eftersom den er Vestens alene. Religion, hudfarve og etnicitet er afgørende, for ellers er du racist, undtagen når det modsatte gælder, eller omvendt.

Uetisk Råd kommer derfor filosofferne m.fl. til hjælp med et endegyldigt svar: Heteroseksuelle perzoner kan have en fri vilje;^[*] det gør sig derimod ikke gældende for bøsser. De har nemlig ikke selv valgt deres seksualitet. Som de fleste er bekendt med, er den korrekte fremgangsmåde i forhold til sådanne folk derfor at beskytte dem ved hjælp af mistænkeliggørelse, isolation og offentlige støttemidler.

Selv tak.

[*] Det har de dog ikke.