Jürgen Habermas er bedst kendt som én af de filosoffer, som millioner af studerende i Vesten skal læse kedelige og banale tekster af for at kunne få deres kedelige og banale uddannelser.
Habermas er med andre ord en rigtig uetisk fætter, idet det er lykkedes ham at bilde folk ind, at han er meget klog, ved at sige utroligt simple ting på utroligt komplicerede måder og tilsmage dem med et let drys af socialismens rosenrøde krydderi fra forrige århundredes spisekammer.
Vi bringer her en samlet analyse af alt, hvad Jürgen Habermas står for:
Habermas’ brillante tænkning fremhæver, at det er vigtigt, at man taler sammen, og at man kan tale frit, uden at andre bestemmer, hvad man skal sige; de bedste argumenter skal vinde.
Medmindre man ikke siger det, som Habermas gerne vil have; for hvis det er tilfældet, skal man ignoreres, indtil man tier stille, viser det sig nu.
“Men det er uforskammet, at Uetisk Råd gør nar ad en så respekteret tænker (hahaha! – UR) som Jürgen Hareskår og dermed hele Frankfurterskolen! I kan da ikke bare tillade jer at hævde, at hans komplekse og meget nuancerede arbejde om herredømmefri samtale, diskursetik, borgerlig offentlighed samt livsverden versus system kan reduceres til sådanne trivielle banaliteter?!”
– Jo.
Det er på tide, at Uetisk Råd opstiller alternativer til både den socialdemokratiske såvel som de(n) borgerlige tese(r) om økonomisk fordeling. Hverken tanken om økonomisk lighed eller udsagnet om, at “pengene har det bedst i borgernes lommer”, kan fra Rådets side bifaldes. Vi opstiller i stedet den nye tese (som vil passe perfekt ind i vort ønskebillede af det utopiske feudalsamfund):
Uetisk Råd har savnet nye filosofiske retninger, som passer til rådets ideologiske ståsted. Alt for mange såkaldte intellektuelle filosoffer lader sig forpurre af tidens tand – og har et positivt syn herpå. Selv eksistentialismen fra det tidlige 1900-tal viste en gængs tillid til mennesket, da denne retning mener, at mennesket er i stand til at varetage et ansvar for at finde meningen med livet (eksistensen) – selvom retningen samtidigt påpeger, at der ikke er nogen mening med livet. Her burde eksistentialisterne i højere grad lægge vægt på, at mennesket er født i en verden uden mening, idet dette kan give mennesker depressive tanker mv.
Eller en kedelig samfundsfagsversion:
Uetisk Råd står overfor et uhyre vigtigt valg i marketing-øjemed: Der skal vælges en maskot til rådet, og i den forbindelse er der kommet flere uetiske forslag på bordet.