Lande, der praktiserer sharialov, henretter med jævne mellemrum mænd, der er dømt for at være homoseksuelle. Henrettelserne sker undertiden ved at hænge bøsserne fra kraner eller f.eks. ved at kaste dem ud fra høje bygninger.
Nogle har draget den konklusion, at bøssernes død således skyldes den islamiske lov. Det er imidlertid forkert, viser en undersøgelse fra Uetisk Råd. Det er nemlig ikke sharialoven, der dræber dem, men derimod tyngdeloven.
Og blev den måske ikke opdaget/formuleret af en hvid, kristen mand, Isaac Newton? Jo, det gjorde den nemlig. Derfor er det vist ikke for meget at sige, at vestens kulturimperialisme bærer den egentlige skyld for de homoseksuelles død. Det er altså den hvide heteronormativitet, der dræber Mellemøstens bøsser!
Desuden kan det anføres, at Isaac tydeligvis er et jødisk navn, og at Newton i øvrigt var inspektør for Den Kongelige Mønt i Storbritannien. Israel og kapitalismen er således medskyldige.
“Men bærer shariatilhængerne da slet ingen skyld for konsekvenserne af deres handlinger?”, spørger den kulturimperialistiske læser. Og svaret er nej.
Hvis De har andre spørgsmål, der skal opklares, skal De bare sige til.