Efterhånden kan “racisme” betyde alt muligt. Alle, der mener noget, som nogen ikke bryder sig om, kan udråbes til at være racister og nazister. Uetisk Råd er på den ene side glad for denne udvikling, fordi den udvander betydningen af ordene og således gør det muligt at snige nazisme ind ad bagvejen, uden at nogen opdager det. Men på den anden side betyder det netop også, at man risikerer at overse den ægte racisme, når man møder den, således at man ikke kan glæde sig over den.

Rådet har derfor besluttet at oprette en ny mærkningsordning, der skal beskytte forbrugerne mod vildledning, når de er på udkig efter ægte racisme. Første modtager af det nye mærke er musikperzonen Henrik Marstal. Han mener, at nogle racer fylder for meget i det offentlige rum, og han er af den faste overbevisning, at folks rettigheder afhænger af deres racemæssige tilhørsforhold. Henrik Marstal er med andre ord en ægte, uforfalsket racist. Samtidig beskylder han andre for at være racetænkere, hvilket kun bidrager til festen.

Hvis De søger ægte racisme, skal De gå til Henrik Marstal. Vogt Dem for efterligninger!