Tag-arkiv: autisme

Et skud i foden til offentligt ansatte

Foto: Klausvienresh (CC BY-SA 4.0)
Foto: Klausvienresh (CC BY-SA 4.0)

Skiftende regeringer har gjort, hvad de kunne, for at skabe utålelige forhold for de ansatte i sundheds- og plejesektoren, skolevæsnet osv. Det kan imidlertid stadig blive meget værre/bedre, mener Uetisk Råd (i forlængelse af den nylige opfordring til generelt at gøre livet surt for medarbejderne i kommunerne).

Rådet synes, at de danske myndigheder bør lade sig inspirere af sagen om en amerikansk handicaphjælper, som blev skudt tre gange i benet af politiet, da han forsøgte at hjælpe en vildfaren autist. Så kan han lære det, mener et enigt Råd.

Der er allerede flere, som har taget opfordringen op. En medicinpåvirket politibetjent har skudt sig selv i foden; og en fængselsbetjent blev for nylig overfaldet og skudt i benene i Nyborg, da han forsøgte at tage på arbejde på statsfængslet institutionen. Her var det dog ikke det offentlige selv, der stod for skydningen, men derimod private “entreprenører” (dvs. en indvandrerbande). For at fremme (u)sikkerheden har myndighederne nu tilkaldt hjælp fra en anden privat bande, nemlig tidligere PET-chef Jakob Scharfs sikkerhedskonsulentfirma, der er eksperter i at skyde sig selv og andre i foden.

Glimrende, mener UR.