Københavns Kommune nøjes ikke med at købe 20 A4-ark med usmagelige, hjemmeprintede budskaber (pris: kun 10.000 kr.) – nej, ifølge oplysninger, som Uetisk Råd er kommet i besiddelse af, er kommunen også i forhandlinger med den kendte aktivist og kunstner Peter Madsen. Kommunen ønsker nemlig at købe Madsens hovedværk i nyere tid.
Den provokerende Kunst-Madsen, der blev sat på fri fod i april, udtaler til Uetisk Råd, at han søger at skabe debat, og at al kunsts formål jo er at provokere, uden noget hensyn til hvad eller hvem der provokeres eller af hvilken grund. Det er således selve mordet i ubåden, der simpelthen er kunstværket i sig selv.
Alternativets kultur- og fritidsborgmester, Niko Grünfeld, er begejstret: “Kunst, som skaber en samfundsdebat er inspirerende”, udtaler den seriøse politiker. Han bakkes op af Gyda Heding (Enhedslisten), der mener, at kunsten skal være med til at skabe følelser og tanker ved (hos, red.) beskuerne. “Der er mere i det, end man først lige ser”, udtaler Gyda H.