En rigtig klog og dygtig socialpædagog ved navn Jan Hoby har forklaret, at der aldrig er råd til “kærlighed”, dvs. offentlig velfærd, dvs. flere socialpædagoger. Derimod er der altid råd til “krig og militær”, hvilket Hoby ikke kan forstå.
Uetisk Råd er helt enigt i denne demagogiske fordrejning af virkeligheden, og Rådet undrer sig over, hvorfor Jan Hoby (der er tilhænger af massemorderen Lenin) aldrig er blevet udnævnt til finansminister, leninistisk diktator eller simpelthen gud for offentlige budgetter.
Jan Hoby har jo fuldkommen ret! I 2014 udgjorde udgifterne til civilt og militært forsvar trods alt hele 22,6 milliarder kroner, hvorimod de offentlige udgifter til boliger, sundhed, kultur og fritid, undervisning og sociale overførselsindkomster m.m. kun udgjorde sølle 824,1 mia. kr.
Som alle med bare en lille smule forstand i hovedet kan se, ville det forbedre samfundets indretning helt vildt meget, hvis man nedlagde militæret og brugte alle pengene på flere socialpædagoger og servicering af Jan Hobys andre behov, alt imens russiske soldater også ville sørge for at sprede yderligere hygge og varme blandt danske kvinder og børn.
Hvorfor er der ingen andre end den socialdemagogiske matematikmester Jan Hoby, der har fået denne fremragende idé?